Under den amerikanske borgerkrig modtog USA’s præsident Abraham Lincoln et brev fra en række militærkirurger. De anmodede »i største respektfuldhed, men dybeste alvor« præsidenten om at afslutte »et uventet, usædvanligt og yderst ubehageligt forhold, vi er blevet bragt i«. Kirurgerne ønskede ikke at arbejde under dr. Alexander Thomas Augusta som overkirurg ved Camp Stanton i Maryland. Det ville gå ud over deres selvrespekt, og de mente, at det på ingen måde ville tjene landets interesser »at forlange dette af os«.
Lægerne bag klagen var hvide. Alexander Thomas Augusta, som klagen omhandlede, var sort.
Født i slavestat
Ved sin udnævnelse i februar 1864 blev Alexander Thomas Augusta den første sorte kirurg med officersrang i den amerikanske hær. Op til borgerkrigen var Amerika splittet mellem nord- og sydstaterne i spørgsmål om staternes rettigheder og ikke mindst slaveriet. Uenighederne blev til fjendskab, indtil syv sydstater løsrev sig fra De Forenede Stater og dannede »De Konfødererede Stater«.
Der fandtes også slaver i nordstaterne, men i Syden var slaveriet af afgørende betydning for økonomien, der afhang af slavernes arbejdskraft. Før borgerkrigen var der fem stater med flere end 400.000 slaver. Virginia, med næsten en halv million slaver, var rekordindehaver.
Alexander Thomas Augusta blev født den 8. marts 1825 i Norfolk, Virginia. Han blev født i frihed, men »frihed« betød dog ikke det samme for sorte som for hvide. For eksempel var det strafbart at undervise sorte i at læse og skrive. Det var færdigheder, han lærte i det skjulte hos en præst.
I 1840’erne flyttede Alexander Thomas Augusta nordpå til Baltimore i staten Maryland for at studere medicin. Han havde håbet på at få adgang til medicinstudiet ved Pennsylvania University, men blev nægtet optagelse, så han studerede hos private tutorer og finansierede studiet ved at arbejde som barber.
Udvandret til Canada
Mens han studerede og arbejdede, giftede han sig med Mary Burgoin, som, efter hvad der oplyses, var »en farvet kvinde«. Det er uklart, om hun var sort, mulat eller muligvis indfødt amerikansk, som det fremgår af en folketælling. Der findes ingen fotos af hende.
Det var i den store guldfebers tid, så Alexander Thomas Augusta og Mary Burgoin fulgte strømmen af lykkejægere til Californien for at grave guld og tjene nogle penge. I folketællingen 1852 er han opført som »barber« i El Dorado County, Californien. I Californien tjente han nok til, at parret kunne flytte til Toronto i Canada, som var kendt for åbenhed i racespørgsmål og var en by med gode muligheder for ambitiøse og uddannede amerikanere. For deres opsparing åbnede parret et apotek – og Mary Burgoin åbnede en kombineret købmandsbutik og systue. Sideløbende studerede Alexander Thomas Augusta medicin, og i 1856 blev han bachelor i medicin med topkarakter ved Torontos Trinity Medical College.
Parret levede nogle år i Toronto, hvor han praktiserede som læge, mens begge var aktivt engagerede i det lokale samfund af sorte – hvoraf mange var tidligere slaver fra USA. Han blev præsident for The Association for Education of Colored People of Canada, holdt taler imod racemæssig uretfærdighed og skrev en protestskrivelse til det canadiske parlament mod opstillingen af en groft racistisk kandidat. Alexander Thomas Augusta var så konsekvent i sin modstand mod raceadskillelse, at han meldte sig ud af sin lokale kirke, fordi den udelukkende var for sorte.
Afvist af hæren
Alexander Thomas Augusta blev leder af et kommunalt hospital i Toronto, men holdt alligevel et vågent øje med sit fødeland USA, som stod på randen af borgerkrig. Da Abraham Lincoln den 1. januar 1863 underskrev proklamationen, der opfordrede Konføderationen til at ophæve slaveriet og tillod rekruttering af sorte til Unionshæren, mente Alexander Thomas Augusta, at tiden var inde, og at »farvede mennesker nu har en pligt at udføre«. I et brev til Abraham Lincoln og krigsminister Edwin Stanton stillede han sig til rådighed som kirurg i et af Unionshærens regimenter for sorte. Da Alexander Thomas Augusta derefter blev indkaldt til undersøgelse med henblik på tjeneste i hæren, brød parret op og rejste til USA.
Men så nemt skulle det ikke gå. To dage før han skulle møde hos den amerikanske generallæge, fik han et officielt brev: Der var sket en misforståelse, og hans indkaldelse blev annulleret, da han var »en farvet person«. Og for resten måtte han ikke gøre tjeneste i den amerikanske hær, da han efter ti års ophold i Canada »rent teknisk« var at betragte som britisk.
Alexander Thomas Augusta overgav sig ikke, men skrev til både Abraham Lincoln og hærens sanitetsledelse. »Jeg har rejst næsten tusind miles under store udgifter og med store ofre i håbet om at kunne være af nytte for landet og for min race på dette afgørende tidspunkt«. Han gjorde opmærksom på, at dødeligheden blandt hærens sorte mandskab var næsten dobbelt så høj som blandt hvide, og derfor var der brug for mere sanitetspersonale i felten. Det hjalp. Den 14. april 1863 blev den 37-årige Alexander Thomas Augusta udnævnt som kirurg med rang af major i 7th United States Colored Infantry Regiment. Han blev dermed den første af i alt otte sorte læger, der opnåede officersrang i den amerikanske hær.
Som så mange andre sorte, der meldte sig frivilligt i Unionshæren, havde Alexander Thomas Augusta problemer med at opnå den løn, som svarede til hans rang. Kassemesteren mente, at han skulle have syv dollars om måneden – lønnen til sorte menige og langt under lønnen for hvide officerer af samme rang. Alexander Thomas Augusta afviste den tilbudte løn. Han klagede, og sagen gik hele kommandovejen op til Edwin Stanton, som sendte en lodret ordre ned igen til kassemesteren. Efter et års tovtrækkeri fik Alexander Thomas Augusta en løn svarende til hans rang som major.
Smidt af sporvognen
Officersuniformen burde beskytte bæreren, men kort efter sin udnævnelse blev Alexander Thomas Augusta på et tog overfaldet af hvide mænd, der ikke brød sig om at se en sort mand i officersuniform. Han reagerede med et debatindlæg mod raceadskillelse i offentlig transport til den sorte avis The Christian Recorder.
Alexander Thomas Augustas problemer fortsatte, da han meldte sig til tjeneste i Maryland. Ganske vist var der tale om et sort regiment – men alle befalingsmænd var hvide, og de øvrige læger havde alle en lavere rang end Alexander Thomas Augusta. Resultatet var den klage, som citeres i artiklens begyndelse, og som slutter med, at man ikke ville »ydmyges« ved at skulle adlyde en sort overordnet. Krigsministeriet gav efter, da det i forvejen var svært at rekruttere læger til krigstjeneste, så Alexander Thomas Augusta blev overført til anden tjeneste.
Det nye arbejdssted var et nyoprettet militærhospital for sorte i hovedstaden Washington D.C. Alexander Thomas Augusta skulle lede hospitalet og skrev dermed historie endnu en gang – nu som USA’s første afroamerikanske hospitalsdirektør.
Da en hvid konduktør den følgende vinter sparkede ham ned fra en Whites Only-sporvogn i Washington D.C., gentog han sin opfordring til at forbyde raceopdeling i byens sporvogne: »En episode som denne, på dette tidspunkt [1864], var værre end et nederlag på slagmarken«, skrev han. Det resulterede i en lov mod raceadskilte sporvogne i Washington D.C.
Livslang kamp
I 1865 blev Alexander Thomas Augusta forfremmet til oberstløjtnant og blev dermed den højest rangerende sorte officer i den amerikanske hær. Han udtrådte af tjenesten i 1866, blev i 1868 udnævnt til medlem af fakultetet ved lægeskolen på det nyoprettede Howard University i Washington D.C. og blev derved landets første sorte professor i medicin. Han underviste bl.a. i »praktisk anatomi«, »deskriptiv og kirurgisk anatomi« og »hudsygdomme«.
Trods en ihærdig kamp blev han dog afvist, hver gang han søgte optagelse i hvide lægevidenskabelige selskaber, og var derfor medstifter af The Medical Chirurgical Society – USA’s første afroamerikanske medicinske selskab.
Hele Alexander Thomas Augustas liv og karriere havde været en stædig og uophørlig kamp for sortes borgerrettigheder i USA. Og selv i døden gik han foran i den kamp. Da han døde i december 1890, blev han som den første sorte officer begravet på Arlington-militærkirkegården, Washington D.C.
Alexander Thomas Augusta kæmpede livet igennem for sortes borgerrettigheder. Han tiltvang sig en lægeuddannelse, en officersstilling i nordstaternes hær i borgerkrigen og kæmpede stædigt hele vejen.