LinkedIn, Facebook, Twitter – de sociale medier (SoMe) har to milliarder brugere. Tallet bliver ved med at stige, og netværkene forbinder mennesker kloden rundt på kryds og tværs.
De er gratis at bruge, og at de kan bruges til andet og mere end at poste selfies og brunchbilleder er gået op for de fleste: Man kan udvide sit faglige netværk, finde nyheder om den seneste forskning på sit område, udbrede sin egen forskning, videreuddanne sig eller få kontakt med enorme patientpopulationer.
De mest udbredte SoMe som lægefagligt værktøj er emnet for en statusartikel i dette nummer af Ugeskrift for Læger.
Forfatteren er Kristian Kiim Jensen, reservelæge, ph.d. og i hoveduddannelse som mave-tarm-kirurg på Bispebjerg Hospital. Og naturligvis selv en flittig bruger af SoMe.
Han finder det blandt andet nyttigt som redskab for den kliniske forskning – men også som en mulighed for at komme i tæt kontakt med tusinder af fagfæller inden for det samme, relativt lille fagområde herniekirurgi.
”Jeg forsker en del i herniekirurgi, og gennem de sociale medier stiller jeg ofte spørgsmål ud i det åbne rum. Ud over kontakter inden for mit eget forskningsområde har det resulteret i, at en producent af særligt tøj til patienter med stomier har kontaktet mig”, fortæller Kristian Kiim Jensen.
”De var meget interesserede i samarbejde og vidensdeling – det er da meget konkret. Og for mit eget vedkommende er jeg blevet opmærksom på nogle aspekter ved den sygdom, som jeg ikke har tænkt over tidligere. Det er jo et eksempel på et reelt, lavpraktisk problem for den patientgruppe”, siger Kristian Kiim Jensen.
Små specialer i kæmpe netværk
Det er dog især forskernetværket, der er hovedsagen: Gennem Facebook har Kristian Kiim Jensen fået tæt kontakt med et britiskbaseret forskernetværk, som han nu er ved at planlægge et samarbejde med.
”Og gennem de sociale medier får jeg i det hele taget inspiration i det daglige, kliniske arbejde. Både som læge og som forsker får jeg mange input fra kolleger verden over, som deler jeg erfaringer og viden med”.
Der er specialer og fagområder, der er så små, at de kun har et par håndfulde udøvere i Danmark. På f.eks. LinkedIn eller Facebook kan de knytte kontakt til at etablere et netværk, der omfatter kolleger verden over – og så har det lille speciale eller fagområde pludselig et stort netværk. Men det kan man vel også nå ved hjælp af et internationalt fagtidsskrift og konferencer? Hvad føjer de sociale medier til?
”Det adskiller sig ved, at når man samles i et netværk, kan vidensdelingen florere i langt højere grad.
Et eksempel fra min egen hverdag: I Danmark er vi under hundrede, der deltager i årsmødet i Dansk Herniedatabase. Men på Facebook findes et lukket netværk, International Hernia Collaboration, der netop har rundet 5.000 brugere på verdensplan, hvor brokkirurger deler erfaringer, diskuterer nye teknikker og drøfter konkrete problemstillinger. Og det sker formentlig i de fleste andre små specialer”, siger Kristian Kiim Jensen.
Potentiel risiko
I statusartiklen peger Kristian Kiim Jensen på, at SoMe især på et område kommer til at udfordre den etablerede forskning. I dag rangeres og vurderes forskning gennem den såkaldte impact factor. Men flere og flere tidsskrifter benytter SoMe og rapporterer artiklernes såkaldte altmetric score, der er udtryk for, hvor mange gange de er omtalt og delt på SoMe.
Skal man frygte, at altmetric score erstatter impact factor som en målestok for gennemslagskraft? Man kan vel frygte, at en hær af bots eller falske profiler kan booste en artikel. Der er jo ikke tale om peer review, så der er måske også mulighed for plat og hacking?
”Det er oplagt, at det er en potentiel risiko, som man er nødt til at finde ud af at beskytte sig imod”, siger Kristian Kiim Jensen.
”Men der er jo et lige så alvorligt problem med predatory journals– tidsskrifter, som publicerer materiale, der er fisket op af skraldespanden. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt helt at undgå plat og svindel.
Der er ingen tvivl om, at nogen en dag finder ud af at booste en altmetric score. Og så er det – ligesom med impact factor – at man skal huske på, at der ikke er noget, der kan erstatte ens egen kritiske læsning, hvad angår kvaliteten af videnskabelige studier”.
Det kan vel ikke erstatte peer-reviewede tidsskrifter?
”Det er svært at forestille sig i dag. Men der er begyndt at komme onlinetidsskrifter, som publicerer artikler uden peer review, man kan referere til, og hvor artiklen får en DOI [Digital Object Identifier, red.], som er et unikt link til artiklen, der kan bruges som reference”.
Kristian Kiim Jensen henviser til websitet F1000research.com – et åbent repository for videnskabelige artikler, hvor enhver har adgang til at kommentere arbejdet:
”Derved undergår artiklen en slags open access-peer review. Og det er jo utroligt spændende, men får også én til at frygte lidt for fremtiden for vores peer review-praksis som sorteringsmekanisme”.
Emne for efteruddannelse
Kristian Kiim Jensen nævner en endnu ikke publiceret spørgeskemaundersøgelse blandt danske mave-tarm-kirurger om brugen af SoMe i fagligt øjemed.
”Den viser, at mere end hver tredje danske kirurg bruger sociale medier på den ene eller anden måde i en faglig kontekst – helt i overensstemmelse med, hvad der rapporteres fra sammenlignelige lande i Europa”.
Spørgsmålet er, om vi kan eller skal hjælpe flere kolleger i gang med at bruge de sociale medier og høste de gevinster, det kan give. Måske er det et emne for Lægeforeningens efteruddannelse?”, siger Kristian Kiim Jensen.
Læs statusartiklen ”Sociale medier som lægefagligt værktøj” (LINK)
<p>Kristian Kiim Jensen har undersøgt de sociale medier som platforme for forskning og uddannelse. I takt med, at mediernes rolle vokser, vil de blandt andet påvirke den traditionelle tilgang til vurdering af forskning og artiklers <i>impact factor</i>.</p>