En helt almindelig efterårsmandag besøgte Ugeskriftet Silkeborg Centralsygehus for at høre, hvad de yngre læger synes om at skrive journaler. Udtryk som journalslave og rutinearbejde undslap de læger, vi talte med. Men også formuleringer om, at det er op til én selv, om man vil lære noget af journalarbejdet, at det er patientens første møde med systemet og derfor ikke må fremstå som rutinearbejde, og at det er et vigtigt arbejde, som kollegerne skal bruge i det videre forløb, var centrale i udtalelserne.
To kirurgiske og en medicinsk afdeling lagde læger til interviewene. De er dels valgt, fordi de traditionelt har en stor journalbelastning, og så fordi journalerne, som de yngre læger skriver på de to typer afdelinger, er fundamentalt forskellige. På de kirurgiske afdelinger har de elektive patienter, som der er flest af, først været set af en speciallæge i ambulatoriet, mens de fleste medicinske patienter er akutte, og journalarbejdet derfor indebærer diagnosticering og den første planlægning af behandlingen.
Vi talte blandt andet med Sonja Simonsen (Boks 1 ), Dorte Steensen (Boks 2 ), Dorthe Aagaard (Boks 3 ), Jan Møller Nielsen (Boks 4 ), Birgit Solsø (Boks 5 ) og Anders Husted Madsen (Boks 6 ).
