Patienter med epilepsi bliver ikke indkaldt til faste kontrolbesøg på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, medmindre der er brug for det. Og når patienter skal opereres på Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionhospitalet Randers, kan de vente med at møde op til kort tid før selve operationen og ikke som tidligere: at skulle møde op lang tid før.
Bent Hansen: Dette projekt viser fremtiden
Regionshospitalet Silkeborg har netop haft succes med et pilotprojekt, hvor 20 patienter er blevet sendt hjem samme dag, som de har fået foretaget en hofteoperation.
Ifølge formanden for både Region Midtjylland og Danske Regioner, Bent Hansen (S), viser eksemplet, hvorfor fremtidens sundhedsvæsenet ikke skal være baseret på DRG-systemet.
»I forsøget er patienterne ambulante, og det giver i DRG-systemet en tiendedel i betaling i forhold til, hvis patienterne var indlagt i to døgn. Det skriger til himmelen om, at selvfølgelig skal vi have et DRG-system, der ikke præmierer at have patienter indlagt, hvis det kan undgås. Det skal være kvaliteten, der skal være det vigtigste«, siger Bent Hansen.
Som formand for Region Midtjylland har han med glæde set, hvordan et stort projekt, hvor 10 afdelinger i regionen over to år ikke bliver målt på produktionen via DRG-systemet, men på mål, som afdelingerne selv har været med til at bestemme, og som har mere fokus på faglig kvalitet og patienttilfredshed.
»Fra bl.a. Sundhedsministeriet og Finansministeriet har der været en skepsis mod at fravige DRG-systemet, fordi afdelingerne så ville producere mindre. Men det ser ud til, at vi sammen med personalet har fået forfinet måden at tildele penge på i sundhedsvæsenet. Det er dybt betryggende, at personalet viser, at det er i deres interesse at give patienterne den bedste mulige behandling og her er tiden naturligvis også vigtig«, siger Bent Hansen.
Erfaringerne fra projektet vil han bruge, når han til sommer skal forhandle om det kommende års finansiering af sundhedsvæsnet med regeringen.
»Forhåbentlig sider jeg med en rapport til sommer, som jeg kan smække på bordet, når vi forhandler økonomiaftale med regeringen. Så jeg kan vise, at dette er fremtiden. Vi skal hurtigt komme fri af DRG-klemmen, hvor vi kun måles på kvantitet, men i stigende omfang måles på kvalitet og patienttilfredshed. Vi skal have drejet hele tankegangen i vores sundhedsvæsenet. Vi skal nok stadig beholde DRG-systemet, men det skal ikke styre måden at dele penge ud, men mere være et system, hvor vi kan sammenligne«, siger han.
Bestyrelsen i Danske Regioner tager i øvrigt til Stockholm i marts, hvor de skal se på, hvilke erfaringer svenskerne har med at styre efter kvalitet og patienttilfredshed.
Bent Hansen: Dette projekt viser fremtiden
Regionshospitalet Silkeborg har netop haft succes med et pilotprojekt, hvor 20 patienter er blevet sendt hjem samme dag, som de har fået foretaget en hofteoperation.
Ifølge formanden for både Region Midtjylland og Danske Regioner, Bent Hansen (S), viser eksemplet, hvorfor fremtidens sundhedsvæsenet ikke skal være baseret på DRG-systemet.
»I forsøget er patienterne ambulante, og det giver i DRG-systemet en tiendedel i betaling i forhold til, hvis patienterne var indlagt i to døgn. Det skriger til himmelen om, at selvfølgelig skal vi have et DRG-system, der ikke præmierer at have patienter indlagt, hvis det kan undgås. Det skal være kvaliteten, der skal være det vigtigste«, siger Bent Hansen.
Som formand for Region Midtjylland har han med glæde set, hvordan et stort projekt, hvor 10 afdelinger i regionen over to år ikke bliver målt på produktionen via DRG-systemet, men på mål, som afdelingerne selv har været med til at bestemme, og som har mere fokus på faglig kvalitet og patienttilfredshed.
»Fra bl.a. Sundhedsministeriet og Finansministeriet har der været en skepsis mod at fravige DRG-systemet, fordi afdelingerne så ville producere mindre. Men det ser ud til, at vi sammen med personalet har fået forfinet måden at tildele penge på i sundhedsvæsenet. Det er dybt betryggende, at personalet viser, at det er i deres interesse at give patienterne den bedste mulige behandling og her er tiden naturligvis også vigtig«, siger Bent Hansen.
Erfaringerne fra projektet vil han bruge, når han til sommer skal forhandle om det kommende års finansiering af sundhedsvæsnet med regeringen.
»Forhåbentlig sider jeg med en rapport til sommer, som jeg kan smække på bordet, når vi forhandler økonomiaftale med regeringen. Så jeg kan vise, at dette er fremtiden. Vi skal hurtigt komme fri af DRG-klemmen, hvor vi kun måles på kvantitet, men i stigende omfang måles på kvalitet og patienttilfredshed. Vi skal have drejet hele tankegangen i vores sundhedsvæsenet. Vi skal nok stadig beholde DRG-systemet, men det skal ikke styre måden at dele penge ud, men mere være et system, hvor vi kan sammenligne«, siger han.
Bestyrelsen i Danske Regioner tager i øvrigt til Stockholm i marts, hvor de skal se på, hvilke erfaringer svenskerne har med at styre efter kvalitet og patienttilfredshed.
Det lyder som en god idé for patienterne og formentlig også for lægerne, men som en rigtig dårlig forretning for økonomien, da eksemplerne betyder færre DRG-kroner.
Men de første erfaringer fra et stort projekt i Region Midtjylland tyder nu på, at det ikke koster produktion og dermed penge, hvis sygehuset ikke bliver målt på produktion, men i stedet på kvalitet og patienttilfredshed.
I hele 2014 har ti udvalgte afdelinger i Region Midtjylland været fritaget fra DRG-kravet i et toårigt forsøg, og i den første evaluering skriver regionen i et notat til politikerne, at: ”Det ser i øjeblikket ud til, at DRG-værdien overordnet set fastholdes på de involverede afdelinger, samtidig med at antal unikke CPR-numre fastholdes og i nogle tilfælde endda stiger”.
Med andre ord kan det tilsyneladende betale sig at vige fra DRG-systemets produktionskrav og i stedet satse på, hvad der rent faktisk giver mening for patienterne, siger Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland.
”Den foreløbige konklusion er, at vi ser flere patienter uden at bruge flere penge. Det er kun godt, for vi skal behandle mindst lige så mange patienter som før, for ellers kan vi ikke leve op til bl.a. udredningsret og kræftpakker”, siger Ole Thomsen.
Forsøget begyndte ifølge sundhedsdirektøren på ren frustration, fordi ønsket om det sammenhængende sundhedsvæsen ofte strider imod DRG-systemets natur. For når patienterne enten bliver hjulpet/behandlet hos egen læge/i kommunen eller slet ikke kommer, fordi det er unødvendigt, mister hospitalerne produktion og dermed DRG-penge.
”Vi har igennem årene tjent mange DRG-penge på det typiske ambulante kontrolbesøg, hvor patienten kommer ind og får at vide, at alt er i orden. Vi har fundet ud af, at nogle af de besøg er spild af penge, for patienterne vil lige så gerne have det at vide over telefonen eller selv kunne ringe ind, hvis de er i tvivl”, siger Ole Thomsen.
Derfor besluttede regionen sidste år at fritage de ti afdelinger fra DRG-kravet og lade afdelingerne selv definere, hvad målet med behandlingen skal være.
<p class="para para_Citat_navn">Jacob Stouby Mortensen, ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers</p>
<p></p>
Alt for meget tænkning på DRG
En af afdelingerne i projektet er Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionhospitalet Randers, og her kalder ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen det for en befrielse at slippe for DRG-systemet.
”Tidligere har vi brugt meget tid på at kode rigtigt, og da en patient, der har to brud, kan kodes på to forskellige måder med op til 80.000 kroner i forskel, så har kodningen betydet meget. Men i stedet for, at vi holder taler på morgenkonferencen om, hvor vigtigt det er, at lægerne husker at kode rigtigt, så er patientens ønsker og kvaliteten kommet mere i fokus”, siger Jacob Stouby Mortensen.
Det er ifølge den ledende overlæge normal kendt i sundhedsvæsenet, at hvis afdelingen er bagud med budgettet, kan man ved at DRG-creepe hente det tabte ind igen ved kodetænkning. Hvis en patient eksempelvis har to diagnoser, kan der være stor økonomisk forskel på, hvilken af koderne der skrives først.
”Der har været – er stadig til dels – alt for meget tænkning om kodning, og DRG-systemet tilskynder sundhedsvæsenet i at tænke i ekstra kontroller. Men i dette projekt har vi været styret af patienttilfredshed og den faglige kvalitet, og det giver mening”, siger han.
Afdelingen er koblet på fem kvalitetsdatabaser, og den ledende overlæge holder løbende øje med, at afdelingen lever op til målene.
Desuden har spørgeskemaer, som patienterne skal udfylde, inden de tager hjem, medført konkrete ændringer.
”Tidligere sagde vi til alle patienter, at de skulle komme kl. 7.00, hvis de skulle opereres i løbet af dagen. Så var vi sikre på at kunne fylde operationsstuerne ud – og dermed en indtjening – hvis enkelte ikke dukkede op. Men mange patienter klagede over at skulle møde så lang tid før operationen, og nu kan vi tillade os at sige, at de skal møde kort før kl. 10.00, hvis de skal opereres kl. 10.00. Det gik slet ikke før, hvor vi risikerede at stå med huller i kalenderen og dermed miste DRG-kroner”, siger Jacob Stouby Mortensen, der understreger, at patienternes indtog i behandlingen kan betegnes som et skridt fra ”monolog til dialog”.
Nu lytter vi til patienterne
En anden ændring er, at den læge, der opererer patienten, nu også har ansvaret for patienten.
”Tidligere var flere læger ofte involveret, men det blev patienterne forvirrede over, og så har vi rettet ind. Det kan lægerne godt lide, og det kan patienterne godt lide. Og selv om det er mere besværligt at tilrettelægge arbejdet på den måde, så lytter vi nu efter, hvad patienterne klager over”, siger han.
Det store spørgsmål er så, om patienttilfredsheden og den faglige kvalitet er øget som følge af projektet.
”Det er endnu for tidligt at drage endelige konklusioner, men min vurdering er, at patienterne er mere tilfredse, og når jeg overvåger den faglige kvalitet, er der intet, der tyder på, at det går den forkerte vej. Og når vi samtidig holder vores produktion, tegner det godt”, siger den ledende overlæge.
Ifølge Ole Thomsen er et andet eksempel fra projektet Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor afdelingen med den såkaldte Ambu-flex er i løbende telefonisk kontakt med ca. 3.000 patienter med epilepsi og på den måde finder ud af, om patienterne skal til kontrol.
”Her mister vi DRG-penge, for de patienter, der ikke har brug for et kontrolbesøg, havde vi tidligere systematisk kaldt ind og dermed tjent DRG-penge på. Men det giver mening for både patienterne og systemet, at vi lader patienterne blive hjemme, hvis intet er galt”, siger Ole Thomsen.
Kan aktivitet, hvis det er den rigtige
Regionshospitalet Silkeborg har i flere år været langt fremme med at optimere patientforløbene. Diagnostisk Center på hospitalet er også med i regionens projekt og sætter snart gang i et nyt forsøg med en gruppe patienter, der ligger på kanten af indlæggelse, siger hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen.
”Patienterne bliver ikke indlagt som tidligere, men kommer ind på nogle såkaldte udredningspladser, hvor læger og kommunale sygeplejersker vil tage stilling til, om patienten skal hjem, til et kommunalt tilbud eller indlægges. Mange af patienterne når dermed slet ikke til en indlæggelse, selv om vi bruger kræfter på dem. Det er helt hul i hovedet i forhold til DRG-systemet, hvor det handler om at få patienten indlagt, for så ringer DRG-kasseapparatet. Det kan godt være, at vi produktionsmæssigt mister terræn, men vi er nødt til at holde fast i, at det er den rigtige bevægelse. Vi skal ikke levere aktivitet, hvis ikke det er den rigtige aktivitet”, siger Lars Dahl Pedersen.
Selv om projektets endelige konklusion skulle blive, at en afvigelse fra DRG-systemet rent faktisk både giver den samme produktion og bedre kvalitet og højere patienttilfredshed, så kan man nok ikke helt afskrive DRG-systemet, siger Ole Thomsen.
”Nu har vi taget en risiko for en del af aktiviteten svarende til 2 mia. kr. ved ikke at måle afdelingerne på DRG, og på den måde styrker vi de faglige incitamenter og slækker på de økonomiske incitamenter. Men ulempen er, at hvis afdelingerne falder for meget i produktion, så mister vi for mange penge. Hvis ikke vi skal fortsætte med at vurdere produktivitet via DRG, så er der behov for et andet instrument. Det kunne være konkrete analyser af, hvad ensartede behandlinger koster, sammenlignet på tværs af afdelinger og hospitaler”, siger Ole Thomsen.
<p>Væk med stive DRG-takster og ind med større fokus på patienttilfredshed og faglig kvalitet – det giver ikke mindre produktion, viser projekt i Region Midtjylland. Og forsigtige skøn tyder på, at det ændrede fokus giver højere kvalitet og større patienttilfredshed.</p>