Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

En pige i skolealderen, bosiddende i det storkøbenhavnske område, har under indlæggelse på regionalt sygehus fået påvist mæslinger efter turistrejse til Thailand.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) drejer det sig om en mæslingevirus type D8, som 100 pct. matcher en type, som fort tiden cirkulerer i Asien, herunder Thailand.

Patienten blev kraftigt forkølet allerede dagen efter hjemkomst, men først 8 dage senere tilkom feber og lysskyhed. Patienten var indlagt på en børneafdeling ad to omgange, henholdsvis på enestue og i isolation men er efterfølgende udskrevet i klinisk bedring. Hun havde fået den første men ikke den anden MFR-vaccine, oplyser SSI.

Udsættelse for smitte er sket ad flere omgange både på skole, fritidsklub, hospital og i venteværelset i almen praksis.

”Det aktuelle tilfælde understreger, at læger bør være særligt opmærksomme på diagnosen hos børn og yngre voksne med symptomer forenelige med mæslinger i form af feber og udslæt hos hjemvendte rejsende fra områder, hvor mæslinger stadig er hyppigt forekommende”, skriver Statens Serum Institut.

SSI understreger også vigtigheden af, at personer mistænkt for mæslinger så vidt muligt ikke opholder sig i venteværelser med andre patienter, men gerne tilses sidst på dagen, evt. ved hjemmebesøg. Ved henvisning til sygehus bør lægen informere om mistanken, så patienten kan isoleres straks ved ankomst, understreges det.

Læs mere i EPI-NYT 36/16.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
80843
Images
mslinger.jpg
Subtitle

<p>En pige i skolealderen, bosiddende i det storkøbenhavnske område har fået mæslinger under ferie i Thailand.</p>

0 likes