Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

I en usædvanligt skarp tone tager De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) afstand fra ”det misbrug af forskningskonti og ” mistanker om omfattende fusk”, som i den seneste tid er afdækket i Jyllands-Posten.

”Det er ødelæggende for den tillid, der burde være til, at forskende læger ikke arbejder for egen vindings skyld, men for almenvellet”, skriver LVS på sin hjemmeside. .

”De få, der ikke kan holde deres sti ren, medvirker til at bekræfte de påstande om råddenskab, der jævnligt fremsættes mod lægestanden”, hedder det.

LVS ønsker derfor fuldstændig transparens omkring registrerede og autoriserede forskningskonti, så firmaerne i lægemiddel- og medicoindustrien umiddelbart kan forsikre sig om, at der ikke er noget galt med de kontonumre, som de får opgivet.

”Vi støtter i denne forbindelse også de initiativer, der lokalt bliver taget for, at forskningsmidlerne ender på de rigtige konti”.

LVS anbefaler, at de enkelte sygehuse har klare retningslinjer for anvendelse af forskningsmidler så det bliver synligt, hvis der er misbrug, og således, at muligheder for at begrænse misbrug styrkes.

”Transparens og klare regler er en fordel for både industri, sygehuse og læger, fordi man derved kan fastholde befolkningens tillid til den forskning, der foregår. Det bør være en del af den reviderede samarbejdsaftale mellem lægestand og lægemiddelindustri, som for øjeblikket er under forhandling mellem Lægemiddelindustriforeningen, Lægeforeningen og LVS”.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
21593
0 likes
Read time
1