Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Jyllands-Posten kunne søndag afsløre, at op mod 20.000 brugere i Region Hovedstaden fejlagtigt har haft adgang til fortrolige patientdata. Det viser en kulegravning foretaget af Datatilsynet.

Fejlen er opstået, fordi regionen enten ikke har lukket for adgangen efter at medarbejdere har forladt deres job eller har fået arbejde på et andet hospital. Ifølge avisen er regionen nu i gang med at rydde op.

Region Hovedstaden oplyser, at cirka 7.000 ikke-sundhedspersoner som portører, receptionister, lægesekretærer, socialrådgivere og økonomiansatte i dag har adgang til patientjournalsystemet.

Samtidig viser dokumenter, Jyllands-Posten er i besiddelse af, at læger, sygeplejersker, radiografer og andre med en bred adgang til patientjournalerne har haft mulighed for at læse i samtlige patientjournaler på det sygehus, de er ansat på. Og for at læse i patientjournaler fra andre sygehuse i regionen.

Ifølge avisen vurderer sundhedsjurist Kent Kristensen, Syddansk Universitet, at er der tale om klare brud på både persondataloven, sundhedsloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.

”Regionen udviser en enestående mangel på respekt for reglerne”, siger Kent Kristensen til Jyllands-Posten.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
71479
Images
datasikkerhed2_CB.jpg
Subtitle

<p>Op mod 20.000 brugere i Region Hovedstaden har fejlagtigt haft adgang til at kigge i patientjournaler.</p>

0 likes