Særlov og praksisændring hjælper ukrainske læger frem i autorisationskøen

»Jeg er pædiatrisk genoplivningslæge, pædiatrisk anæstesilæge«, lyder det i et opslag på Facebook i en dansk forældregruppe for København. Opslaget er skrevet af en ukrainsk kvinde, der fortæller, at hun er rejst mere end 5.000 kilometer i bil og passeret syv lande, inden hun og hendes barn blev modtaget af Røde Kors i Danmark.

Hun er læge. Nadiya Shulha hedder hun. Og hun skriver:

»Alt, hvad jeg ved, hvordan man gør, er at behandle børn og tage sig af børn«.

Og så tilføjer hun:

»Nu må jeg ikke arbejde i dit land, men jeg vil gerne hjælpe. Jeg vil gerne være nyttig. Jeg skal være nyttig. Men jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre. Jeg vil være taknemmelig for enhver idé«.

Nadiya Shulha er ikke den eneste ukrainske flygtning med lægelig baggrund, der kommer til Danmark i disse måneder. Ugeskrift for Læger kender til to andre. Og flere er formentlig kommet hertil eller er på vej. Regeringen har anslået, at vi i Danmark kan komme op på mere end 100.000 flygtninge fra Ukraine. Nogle af dem vil sandsynligvis være læger – og ønske at være »nyttige« her ligesom Nadiya Shulha, der arbejdede på privathospitalet Odrex Medical Center i Odessa, inden hun kom til Danmark.

Men kan de ukrainske læger det? Ugeskrift for Læger har undersøgt, hvilke muligheder flygtninge fra krigen har for at arbejde som læger i Danmark. Og det ser faktisk ud til, at de har en slags forlomme.

Forrest med CPR

Når man som udenlandsk læge, der er uddannet uden for EU, vil arbejde i Danmark, skal man søge om godkendelse af sin uddannelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Herefter skal man bestå forskellige prøver og gennemføre en evalueringsansættelse, før styrelsen kan træffe endelig afgørelse.

Behandlingstiden kan dog løbe op i årevis, og det har ad flere omgange fået kritik af Lægeforeningen og også af Folketingets Ombudsmand, der i februar i år dømte sagsbehandlingstiden »alt for lang«. Cirka tre år tager det nemlig, fra Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget ansøgningen, til styrelsen vurderer, om lægens uddannelse er egnet til at blive afprøvet i praksis. Det er på trods af, at selve vurderingen som udgangspunkt kun tager mellem to og fem dage, viser Ombudsmandens undersøgelse.

Men netop for at få bugt med den lange sagsbehandlingstid blev der på finansloven for 2022 afsat 23,1 millioner kroner til at nedbringe sagspuklen af ansøgninger fra sundhedspersonale fra såkaldte tredjelande, hvorunder Ukraine, som er et ikke-EU-land, hører.

Samtidig har Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. marts i år indført en praksisændring i sagsbehandlingen, som betyder, at man nu prioriterer behandlingen af ansøgninger fra sundhedspersoner, som er »tættest på at kunne bidrage i det danske sundhedsvæsen«, som det hedder. Dermed kommer ansøgere, der har et dansk CPR-nummer og bor i Danmark, foran i køen. Og dét kommer ukrainske læger til gode, viser Ugeskrift for Lægers undersøgelse af sagen.

Særlov hjælper læger

Praksisændringen kommer sådan set alle udenlandske læger i Danmark, der har et CPR-nummer, til gode. Men som noget helt særligt modtager ukrainske flygtninge, allerede fra få dage efter de er havnet i Danmark, et dansk CPR-nummer. Det gør de takket være den særlov, som Folketinget vedtog 16. marts, og som har til formål at få ukrainske flygtninge integreret i det danske samfund hurtigst muligt. De ukrainske flygtninge får – modsat asylansøgere – CPR-nummer, så snart de har registreret sig hos Borgerservice.

Med andre ord giver kombinationen af praksisændring og særlov de ukrainsk uddannede læger, der er flygtet fra krigen, en forlomme i godkendelsen af deres ukrainske uddannelse. Herefter følger dog stadig, at lægerne skal bestå forskellige prøver – herunder prøver i dansk og kliniske færdigheder – og gennemføre en evalueringsansættelse, før styrelsen endeligt kan godkende deres autorisation.

Men de første tre år af den samlede sagsbehandlingstid – godkendelse af uddannelse – kan altså nu forkortes med et dansk CPR-nummer i hånden. En læge, der omvendt er uddannet i EU, kan dog stadig helt undgå sagsbehandling og umiddelbart søge job som læge i det danske sundhedsvæsen og få ansættelse uden formelle krav til hverken sprogkundskaber eller kliniske færdigheder.

Bør bruges som løftestang

Jesper Brink Svendsen er formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, og han glæder sig over, at kombinationen af særlov og praksisændring kommer ukrainske læger til gode, men han mener også, at deres situation bør bruges som løftestang til at forkorte sagsbehandlingstiden for andre ikke-EU-uddannede læger i Danmark.

»Når man kan vinde så meget på tiltag som særlov og praksisændring, så er det jo mest af alt udtryk for, hvor uordentlig autorisationsprocessen for udenlandsk uddannede læger er«, siger han og påpeger, at det »sætter et skarpt lys på og understreger igen« vigtigheden af, at autorisationsprocessen bliver smidiggjort og fremskyndet.

»Det er super godt, at vi kan tage hurtigt imod ukrainske kolleger i det danske sundhedsvæsen, men det peger samtidig på en masse andre kolleger, der heller ikke er uddannet indenfor EU, men som står i stampe og venter på at komme til«, lyder det fra formanden for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg.

Han er helt med på, at regeringen har sat millioner af på finansloven til at styrke sagsbehandlingen i Styrelsen for Patientsikkerhed, men det er næppe nok til at komme den store pukkel af sager hurtigt nok til livs. Styrelsen oplyser da også selv, at f.eks. ansøgninger modtaget i 2022 først vil blive behandlet i 2024.

»Ja, styrelsen arbejder lidt hurtigere nu, men jo stadig ikke med en hastighed, der ændrer ved, at en masse læger står i et tomrum i årevis, hvor de hverken bidrager til sundhedsvæsenet eller holder deres kompetencer ved lige. Det er en kæmpe kompetencemæssig ofring af stå stille. Det er stadig helt håbløst for mange udenlandske læger«, påpeger Jesper Brink Svendsen.

Forstår godt regler

Yuliya Boyko, der er uddannet læge fra Ukraine, men kom til Danmark allerede for 18 år siden, synes, at både sprogkundskaber og kliniske færdigheder skal være godkendt og på plads for udenlandske læger, der vil arbejde i Danmark. Selv kom hun hertil som au pair, selvom hun var nyuddannet læge – netop for at lære sproget og kulturen indefra. Hun vurderer, at den medicinske uddannelse, hun kom med fra Ukraine, var på højde med nyuddannede danske lægers. Men:

»Sproget er nødt til at være et krav. Både når du skriver journaler, taler med patienter og med kolleger. Det er ren patientsikkerhed. Det giver god mening, at man ikke bare kan starte med at arbejde som læge i et nyt land fra dag et. Der er nødt til at være en række krav og prøver, man skal igennem først«, mener hun, der arbejder som læge på Odense Universitetshospital.

Den ukrainske børnelæge Nadiya Shulha, der er kommet hertil for få uger siden som flygtning, har sat sig grundigt ind i, hvad der skal til, for at hun kan arbejde som læge i Danmark. Hun fortæller til Ugeskrift for Læger, at hun intet har at udsætte på de danske regler for godkendelse af uddannelse og udstedelse af autorisation.

»I øjeblikket kan jeg af rimelige grunde ikke arbejde som læge – vi har forskellige uddannelsessystemer, vi har forskellige lægemidler, vi har forskellige sygdomme, der er almindelige for vores regioner, så for at arbejde som læge i Danmark har jeg brug for praktik, uddannelse og certificering. Derfor er alt sammen logisk og korrekt«, siger hun.

Hun er blot taknemmelig for, at Danmark giver hendes familie muligheden for at leve et normalt liv tilbage – ved at give dem tag over hovedet, mad, tøj. Og:

»Muligheden for at få retten til at arbejde, retten til mit yndlingsjob, som jeg har dedikeret halvdelen af mit liv til. Som læge er børns sikkerhed, mine små patienters sikkerhed, vigtigere end nogen af mine ambitioner. Derfor – gentager jeg – er jeg meget glad for at få muligheden for at arbejde her som læge på lige fod med danske læger, men jeg ønsker, at min viden og mine færdigheder er opdateret, når certifikatet er bekræftet europæiske standarder, selvom det tager længere tid«, siger hun.

Og indtil det sker, kan andet – end at arbejde med sit fag – også gøre det for hende.

»Alt, jeg ønsker i øjeblikket, er at blive frivillig og hjælpe dem, jeg kan, på frivillig basis«.