Direkte kontakt til det relevante personale, smutveje til ledige undersøgelser eller adgang til prøvesvar via journal eller kollegaer.
Sådan navigerer læger og andet sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen, når de selv eller deres pårørende er patienter.
Det viser i undersøgelse fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, der i juni og august 2014 gennemførte fire fokusgruppeinterviews med personale på de tre sygehuse Hvidovre Hospital, Sygehus Lillebælt og Aalborg Universitetshospital.
Det gør sundhedsprofessionelle for at få en bedre behandling:
Ud fra fokusgruppeinterviewene peger rapporten på syv områder, hvor de sundhedsprofessionelle gør noget særligt i forhold til andre patienter for at få en bedre behandling:
1. Sikrer overblik og fremdrift med spørgsmål. Bruger deres faglighed og faglige ordforråd til at sikre fremdrift i forløb og afklare tvivlsspørgsmål.
2. Tager direkte kontakt til relevant personale. Bruger personlige kontakter eller interne kanaler til at stille spørgsmål eller sikre fremdrift i eget forløb.
3. Opsøger prøvesvar via journal eller kolleger. Opsøger selv prøvesvar direkte i journalen for at undgå unødig ventetid med stor utryghed og bekymring.
4. Udfylder ledige tider til undersøgelse og behandling. Kontakter relevante afdelinger eller kolleger direkte for at undgå ventetid og usikkerhed ved at udfylde ledige tider.
5. Efterspørger forskellige behandlingsmuligheder. Foreslår eller spørger ind til om der er andre behandlingsmuligheder, for at få den bedst mulige behandling.
6. Fungerer som sikkerhedsnet i behandlingsforløb. Holder øje og følger op gennem for-løbet, særligt for at undgå fejl fx ved overgange mellem afdelinger.
7. Præsenterer sig som sundhedsprofessionelle. Tager kittel på eller præsenterer sig som sundhedsprofessionel i telefonen for at blive hørt.
Det gør sundhedsprofessionelle for at få en bedre behandling:
Ud fra fokusgruppeinterviewene peger rapporten på syv områder, hvor de sundhedsprofessionelle gør noget særligt i forhold til andre patienter for at få en bedre behandling:
1. Sikrer overblik og fremdrift med spørgsmål. Bruger deres faglighed og faglige ordforråd til at sikre fremdrift i forløb og afklare tvivlsspørgsmål.
2. Tager direkte kontakt til relevant personale. Bruger personlige kontakter eller interne kanaler til at stille spørgsmål eller sikre fremdrift i eget forløb.
3. Opsøger prøvesvar via journal eller kolleger. Opsøger selv prøvesvar direkte i journalen for at undgå unødig ventetid med stor utryghed og bekymring.
4. Udfylder ledige tider til undersøgelse og behandling. Kontakter relevante afdelinger eller kolleger direkte for at undgå ventetid og usikkerhed ved at udfylde ledige tider.
5. Efterspørger forskellige behandlingsmuligheder. Foreslår eller spørger ind til om der er andre behandlingsmuligheder, for at få den bedst mulige behandling.
6. Fungerer som sikkerhedsnet i behandlingsforløb. Holder øje og følger op gennem for-løbet, særligt for at undgå fejl fx ved overgange mellem afdelinger.
7. Præsenterer sig som sundhedsprofessionelle. Tager kittel på eller præsenterer sig som sundhedsprofessionel i telefonen for at blive hørt.
Og undersøgelsen viser, at læger og andre sundhedsansatte drager fordele af deres insiderviden, når de eller pårørende bliver patienter.
En deltager i undersøgelsen var efter et akut forløb med knoglebrud blevet sendt hjem med en tid til ambulant kontrol 10 dage efter. Allerede efter 2-3 dage havde han dog mange uafklarede spørgsmål omkring sin tilstand. Han fik derfor via sygehusets interne telefonbog fat i en person, der kunne besvare spørgsmålene med det samme.
”Jeg snoede mig, for jeg vidste at man jo skal have en kontaktlæge. Jeg kunne få fat i nogle. Og det gjorde jeg jo så også til sidst.”
En anden deltager fortæller i undersøgelsen, hvordan en kollega hjalp hende i en frokostpause.
”Jeg har selv ringet til en ortopædkirurg, fordi jeg havde noget med min skulder, hvor jeg spurgte, har du tid til at se mig i en frokostpause? Jamen, han skulle nok lige finde et hul en af dagene, nu vidste han jo, at jeg var der, så kunne han lige ringe.”
<p class="para para_Forfatter">Anonym deltager i undersøgelse om, hvad sundhedspersonalet gør for at sikre sig selv eller deres pårørende den bedst mulige behandling</p>
Men kittel eller ej, så skal behandlingsforløbet skal være ens for alle, og der skal ske en kulturændring, så alle patienter får den viden, og dermed får større indflydelse på eget behandlingsforløb, mener Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.
”Der er behov for, at både ledelserne ude på sygehusene og den enkelte medarbejder sikrer og tager ansvar for, at alle patienter får gavn af den viden, som medarbejderne har om at komme bedst og hurtigst igennem et behandlingsforløb. Og vi skal have skabt en kultur i sundhedsvæsenet, hvor patienterne opfordres til at stille de spørgsmål til behandlingen, de måtte have,” siger Ulla Astman og fortsætter:
”Rapportens resultater er på en række områder en øjenåbner og bør give anledning til selvransagelse i sundhedsvæsenet. Metoden i rapporten kan bruges til at identificere, hvor svaghederne i ens organisation er. Men det er vigtigt, at medarbejdernes insiderviden bruges til læring og ikke til kritik af enkeltpersoner,” siger Ulla Astman.
<p>Ny rapport viser, hvad sundhedspersonalet gør for at sikre sig selv eller deres pårørende den bedst mulige behandling. Kulturændring er nødvendig, siger Danske Regioner.</p>