Roskilde må fortsat afvente grønt lys for akut PCI

Når Sundhedsstyrelsen 1. marts offentliggør den reviderede specialeplan, vil det fortsat være skuffende for Region Sjælland og på Roskilde Sygehus.

Sygehuset vil nemlig fortsat ikke – som regionen ellers har plæderet for gennem flere år – blive godkendt til at behandle store, akutte blodpropper i hjertet, hvor det forventede indgreb er en akut PCI (ballonudvidelse). Denne behandling vil som hidtil skulle varetages på Rigshospitalet, erfarer Ugeskrift for Læger.

Mere elektiv PCI til Roskilde

Indtil videre må sjællænderne slå sig til tåls med, at Roskilde har fået overladt en større del af de elektive PCI-behandlinger.

Region Sjælland har længe kæmpet for, at Roskilde Sygehus skal have godkendelse til at varetage akutte blodpropper. Argumentet fra regionens politikere, fra Roskildes borgmester og fra kardiologerne i Roskilde lyder, at de 500 sjællændere, der hvert år får akut blodprop i hjertet, i gennemsnit spilder 49 dyrebare minutter på vej til Rigshospitalet i forhold til, hvis behandlingen kunne ske i Roskilde.

Sundhedsstyrelsen afviser, at transporttiden skulle være et problem, og ifølge styrelsen har Roskilde heller ikke nok specialiseret personale og støttefunktioner til at varetage akut PCI.

Roskilde har dog ikke opgivet ønsket om at få mulighed for at varetage akut PCI-behandling. Men foreløbig må man ruste sig med tålmodighed: I 2015 indledte sygehuset sammen med Region Sjælland og Region Hovedstaden en proces, som indtil videre betyder, at Roskilde kan varetage mere komplicerede planlagte PCI-behandlinger.

Det oplyser sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsens enhed for planlægning, Ane Bonnerup Vind.

I 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen 2015 en ny visitationsretningslinje for de planlagte PCI’er. Det skete på baggrund af fagligt ønske om at overlade en større del af de planlagte PCI-behandlinger til de afdelinger, der ikke har godkendelse til akut PCI, dvs. Roskilde og Gentofte.

”Den nye retningslinje har betydet, at flere patienter – og mere komplekse patienter – kan varetages på regionsfunktion i formaliseret samarbejde, hvor de tidligere skulle sendes ind til et af de fire højt specialiserede hjertecentre, der både har akut PCI, hjerteintensiv behandling, hjertekirurgi m.v. på matriklen”, forklarer Ane Bonnerup Vind.

”Essentielt at samle”

Sundhedsstyrelsen begrundede i 2013 sit afslag til Roskilde med, at der ikke er lægefaglige grunde til at ændre den nuværende nationale strategi med centralisering af primær PCI til fire højt specialiserede centre.

Siden centraliseringen af den akutte og invasive behandling af stor blodprop i hjertet har Danmark opnået et af de største fald i hjertedødelighed i Europa, påpeger Sundhedsstyrelsen. Og ifølge styrelsen er det essentielt for at opretholde kvaliteten, at svært hjertesyge patienter med akut stor blodprop i hjertet behandles få steder med det nødvendige vagtberedskab og tværfaglige kompetencer.

Tidsfaktoren er en anden vigtig parameter ved behandling af akut stor blodprop og her peger styrelsen blandt andet på, at decentralisering ikke nødvendigvis er den bedste strategi for

optimering af tidsfaktoren.

Det er snarere kvaliteten af det samlede højtspecialiserede behandlingstilbud, der er afgørende for at sikre den bedst mulige behandling, mener Sundhedsstyrelsen.

Selv ved telemedicinsk visitation vil en del af de patienter, der modtages til primær PCI, ifølge Sundhedsstyrelsen vise sig at have behov for anden behandling. F.eks. af blodprop i lungen, bristet hovedpulsåre, hjerteklapfejl eller akut hjertesvigt. Alt sammen tilstande med høj dødelighed, som kræver højtspecialiserede kompetencer, og den korrekte visitation vil derfor være højtspecialiserede centre – som Rigshospitalet.

’Men det er klart at der også sker en faglig udvikling på området, og vi skal følge med, uden at miste vundne landvindinger, siger Ane Bonnerup Vind.

” Nu har vi taget første skridt med at åbne for behandling af komplicerede elektive patienter udenfor de store hjertecentre. Når vi får en afrapportering fra regionerne om deres erfaringer vil det være naturligt at drøfte det med regionerne og de faglige miljøer hvad næste skridt skal være. Indtil da gælder den nuværende specialeplan”.