Aldrig før har så mange danske læger boet og arbejdet i Norge.
450 danske statsborgere arbejder dags dato som læger i Norge, viser tal, som Ugeskriftet har indhentet hos Den norske legeforening. Det er en stigning på 32 procent siden 2003.
»Antallet af danske læger i Norge stiger år for år og sætter rekord i 2013, kan vi se i vores lægeregister,« siger statistikchef i Den norske legeforening Andres Taraldset, der fastslår, at flere danske læger »forbliver i Norge«.
Desuden har 3.911 danske læger under 67 år en autorisation, så de i ferier, i vikariater eller i korte perioder kan tage nordpå og svinge skalpellen.
Det stigende antal danske læger, der mere permanent slår sig ned i Norge, overrasker:
»Det er bemærkelsesværdigt. Lægeforeningen bør søge at kortlægge, hvad der er baggrunden for, at danske læger i stigende omfang søger job i Norge,« siger konst. formand for PLO Bruno Meldgaard Jensen og fortsætter:
»Dette vil kunne give en indikation af, om det via forskellige tiltag i det danske sundhedsvæsen er muligt at dæmme op for udvandringen og dermed give et bidrag til løsningen af lægemanglen i Danmark.«
YL: Fireårsregel får læger til at flytte
Yngre Læger er ligesom PLO principielt ikke imod, at danske læger kan tage udenlands og praktisere. Men i en tid med lægemangel bør tallene få alarmklokkerne til at ringe:
»Det er et problem, når vi mangler speciallæger i Danmark. Jeg er helt overbevist om, at fireårsregelen er en del af årsagen til denne stigning, vi nu ser. Vi ved, at en del af vores medlemmer har forladt Danmark, fordi de er faldet for reglen. Det er jo absurd, at vi sender dygtige læger til Norge, læger, der gerne vil være speciallæger i Danmark og som nu får følelsen af, at vi ikke har behov for dem, eller ønsker deres arbejdskraft,« siger formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz.
Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, fastslår, at fireårsreglen ikke er regionernes opfindelse. Den blev indført efter aftale mellem lægerne og daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V):
»Indtil Yngre Læger kommer med et brugbart alternativ, så vil Danske Region ikke pille ved den regel. Den har effekt, da den giver de unge læger et lille spark bagi, så de søger uddannelsesstillingerne, hvor de er. At nogle så tager andre steder hen, er svært at forhindre,« siger hun.
Regioner: Ikke noget
stort problem
Ifølge Danske Regioner er stigningen i antallet af danske læger i Norge endnu ikke så stor, at »det er noget stort problem«. Samtidig er det svært at gøre noget ved »arbejdskraftens fri mobilitet«. Ulla Astman understreger samtidig, at danske læger i forhold til de fleste akademiske uddannede »næppe bør være utilfredse med lønnen«.
Alligevel kunne hun godt tænke sig, at »nogle af de her læger flytter hjem. Men vi hverken kan eller skal forsøge at konkurrere med de norske lønninger. Hvis folk ønsker en meget høj hyre og vil prøve noget anderledes, så er det sådan, det er. Vi kan ikke holde på læger i forhold til løn, men ved at skabe attraktive arbejdspladser,« siger Ulla Astman.
Dansk vagtlægechef
i Norge: Jeg kommer nok ikke hjem
For ti år siden tog den danske læge Rasmus Egelund til Norge. Efter seks år i det danske sundhedsvæsen kunne han ikke kunne stå inde for den behandling, der tilbydes patienterne på de danske sygehuse.
»Hvis ikke jeg var kommet til Norge, var jeg nok stoppet med at arbejde som læge,« siger han.
»Det er ikke af økonomiske årsager, at jeg på 11. år pendler mellem København og Norge hver uge,« siger Rasmus Egelund og påpeger, at han har barn og familie i Danmark.
»I Norge kan man mange steder få uddannelsesstillinger til speciallæge uden at skulle spilde årevis af tid i uklassificerede stillinger og på forskning, som man egentlig kun har interesse for af uddannelsesmæssige årsager,« siger han og fortsætter:
»Lønnen under specialistuddannelsen i Norge er væsentlig højere end i Danmark, hvilket muliggør, at man kommer igennem videreuddannelsesforløbet, uden at skulle stifte yderligere gæld.«
Rasmus Egelund har færdiggjort det meste af speciallægeuddannelsen i almen medicin i Norge og forventer at blive speciallæge inden for et par år.
Det har dog ikke forhindret ham i at blive administrerende overlæge på Gjøvik Interkommunale Legevakt.
Den danske læge har ikke mange gode oplevelser i forhold til kvalitet og patientbehandling fra sine ophold på danske sygehuse, så han forventer ikke at vende tilbage til Danmark »af faglige årsager«. Men private grunde kunne måske på sigt få ham til vende hjem.
Rasmus Egelund forstår godt, at danske læger i stigende grad emigrerer til Norge:
»Jeg tror, at kombinationen af gode arbejdsforhold og uddannelsesmuligheder appellerer til mange. Jeg har de sidste seks år haft omkring ti danske læger på min afdeling i vikariater i op til 12 måneder. Og de har alle været meget tilfredse med arbejdet heroppe, og flere har beskrevet det som en gevaldig øjenåbner,« siger Rasmus Egelund.
En dansk øre-næse-hals-læge under speciallægeuddannelse er netop flyttet permanent med mand og børn til byen, da hun har fået arbejde på Gjøvik Sygehus - træt af de danske arbejds- og uddannelsesforhold.
»Det siger vel egentlig det meste«, siger Rasmus Egelund.
Dansk vagtlægechef
i Norge: Jeg kommer nok ikke hjem
For ti år siden tog den danske læge Rasmus Egelund til Norge. Efter seks år i det danske sundhedsvæsen kunne han ikke kunne stå inde for den behandling, der tilbydes patienterne på de danske sygehuse.
»Hvis ikke jeg var kommet til Norge, var jeg nok stoppet med at arbejde som læge,« siger han.
»Det er ikke af økonomiske årsager, at jeg på 11. år pendler mellem København og Norge hver uge,« siger Rasmus Egelund og påpeger, at han har barn og familie i Danmark.
»I Norge kan man mange steder få uddannelsesstillinger til speciallæge uden at skulle spilde årevis af tid i uklassificerede stillinger og på forskning, som man egentlig kun har interesse for af uddannelsesmæssige årsager,« siger han og fortsætter:
»Lønnen under specialistuddannelsen i Norge er væsentlig højere end i Danmark, hvilket muliggør, at man kommer igennem videreuddannelsesforløbet, uden at skulle stifte yderligere gæld.«
Rasmus Egelund har færdiggjort det meste af speciallægeuddannelsen i almen medicin i Norge og forventer at blive speciallæge inden for et par år.
Det har dog ikke forhindret ham i at blive administrerende overlæge på Gjøvik Interkommunale Legevakt.
Den danske læge har ikke mange gode oplevelser i forhold til kvalitet og patientbehandling fra sine ophold på danske sygehuse, så han forventer ikke at vende tilbage til Danmark »af faglige årsager«. Men private grunde kunne måske på sigt få ham til vende hjem.
Rasmus Egelund forstår godt, at danske læger i stigende grad emigrerer til Norge:
»Jeg tror, at kombinationen af gode arbejdsforhold og uddannelsesmuligheder appellerer til mange. Jeg har de sidste seks år haft omkring ti danske læger på min afdeling i vikariater i op til 12 måneder. Og de har alle været meget tilfredse med arbejdet heroppe, og flere har beskrevet det som en gevaldig øjenåbner,« siger Rasmus Egelund.
En dansk øre-næse-hals-læge under speciallægeuddannelse er netop flyttet permanent med mand og børn til byen, da hun har fået arbejde på Gjøvik Sygehus - træt af de danske arbejds- og uddannelsesforhold.
»Det siger vel egentlig det meste«, siger Rasmus Egelund.
PLO: Der er
rekrutteringspotentiale
Hver tredje danske læge, der bor og arbejder i Norge, arbejder som praktiserende læge. Hovedparten i mindre norske kommuner.
Derfor ser PLO et klart rekrutteringspotentiale til de danske yderområder, hvor manglen på praktiserende læger er størst:
»Jeg er sikker på, at de praktiserende læger foretrækker at drive praksis i Danmark, og derfor handler det om at skabe så gode vilkår for almen praksis som muligt,« siger Bruno Meldgaard Jensen.
PLO forhandler netop nu om en ny overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. PLO håber, at kommunen, regionen og de praktiserende læger vil rykke tættere sammen i de områder, hvor der mangler læger, for at finde »fælles løsninger, som forbedrer rekrutteringen eller udsætter ophøret i almen praksis«:
»Nogle gange vil det på kort sigt medføre merudgifter for kommunerne og regionerne, men jeg er sikker på, at disse investeringer vil komme hjem igen i form af en velfungerende almen praksis,« siger Bruno Meldgaard Jensen.
Regioner advarer mod
lønspiral
Danske Regioner mener, at den generationsskifteaftale, der er lavet i eksempelvis Region Nordjyland, kan være en måde at fastholde og tiltrække læger:
»Det er en gulerod, hvor vi giver et ekstra tilskud til ekstra personale eksempelvis, så lægerne holder nogle ekstra år. På samme måde har vi med en bonusordning i de første tre år efter overtagelse af praksis sikret to læger til Mors. Men varige ekstra portioner af penge for at nedsætte sig i et yderområde, vil jeg på det kraftigste advare imod. Det vil starte en lønspiral, hvor forskellige områder i Danmark vil konkurrere med hinanden om de praktiserende læger, der nu engang er,« siger Ulla Astman.
Siden begyndelsen af årtusindskiftet er antallet af norske autorisationer udstedt til danske læger faldet langsomt. 149 danske læger fik sidste år en autorisation.
Den norske legeforening påpeger, at antallet af autorisationer igen stiger. Allerede 1. september i år var antallet af autorisationer på niveau med samtidige udstedte autorisationer i 2012:
»Vores vurdering er, at vi i år vil se det højeste antal norske autorisationer til danske læger siden 2008 (hvor 200 danske læger fik autorisation, red.),« siger statistikchef Andres Taraldset.
Mens Danmark siden 2001 har oplevet et konstant stigende antal læger, der flytter til Norge for at bo og arbejde, har tallet for svenske, finske og islandske læger i Norge været stabilt i forhold til 2001.
<p>Gode løn- og arbejdsvilkår, utilfredshed med danske forhold og fireårsreglen får flere danske læger til at flytte til Norge. PLO kalder det »bemærkelsesværdigt«, Yngre Læger siger, at det er et »problem, <br>når vi mangler speciallæger i Danmark«. Danske Regioner kunne godt tænke sig, at de flytter hjem igen, men vil ikke hæve lønningerne for at få dem retur.</p>