De fem regioner har i fællesskab etableret en uafhængig medicinsk forskningspulje. Læger og forskere ansat i regionerne kan ansøge om midler fra puljen frem til den 30. april 2014.
”Der bør parallelt med virksomhedernes forsøg foregå uafhængig forskning og afprøvning af lægemidlers effekt, da virksomhederne naturligvis ikke vil gennemføre forsøg, som kan munde ud i lavere indtjening”, siger Danske Regioners formand, Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.
”Der er ud fra både et patient og samfundsøkonomisk perspektiv stort behov for forskning, som er helt uafhængig af lægemiddelvirksomhederne”, siger han.
Medicinalindustrien bruger hvert år milliarder i at forske i nye lægemidler, men har ingen interesse i at gennemføre forsøg, der kan ende med at begrænse anvendelsen af et lægemiddel. Det er netop den type forsøg, regionernes pulje har til formål at finansiere.
Puljen har 20 millioner kroner i år. Læger og forskere kan ansøge om finansiering fra puljen til forskningsprojekter på medicinområdet, som kan øge kvaliteten i patientbehandlingen eller afdække et eventuelt besparelsespotentiale.
Ansøgninger til Regionernes Medicinpulje skal indsendes inden 30. april 2014. Midlerne vil blandt andet blive benyttet til følgende type uafhængige forsøg, som skal være til gavn for alle regioner:
• Uafhængige kliniske forsøg, hvor effekt af nye lægemidler sammenlignes med standardbehandling (effekt eller sikkerhed), eller forsøg hvor ældre præparater anvendes i nye kombinationer og på nye måder.
• Uafhængige forsøg, hvor det undersøges, om det kan være relevant for visse patientgrupper at ophøre med lægemiddelbehandling.
• Uafhængige forsøg, hvor alternativ dosering eller behandlingsvarighed af nye lægemidler afprøves (fx lavere dosis, støre interval mellem dosering, kortere behandlingsvarighed)
• Uafhængige forsøg, hvor effekt og sikkerhed af de nye lægemidler testes i relevante patientgrupper, som normalt ikke indgår i de kliniske afprøvninger (fx leversyge, nyresyge, børn, gamle, meget overvægtige, bevidstløse, svært psykotiske, multisyge)Uafhængige forsøg, hvor det undersøges om de anprisninger, som virksomhederne lover (effekt og bivirkninger) afprøves.
<p>De fem regioner har i fællesskab etableret en uafhængig medicinsk forskningspulje. Læger og forskere ansat i regionerne kan ansøge om midler fra puljen frem til den 30. april 2014.</p>