Når der på kalenderbladet efter nytår står 2015, kan læger og andre ansatte på landets hospitaler godt sætte farten op og blive mere effektive i deres arbejde.
Resultatet af de netop overståede budgetforhandlinger i de fem regioner tegner et klart billede af, at regionerne skal have mere sundhed ud af hver løn-krone, men omvendt kan især lægerne vide sig nogenlunde sikre på deres stilling, da ingen regioner foreløbigt forudser fyringer af læger.
Budgettet ser ud til at gå hårdest ud over Region Hovedstaden, der som helhed skal spare ca. 300 mio. kr. og nedlægge 688 stillinger. På Rigshospitalet skal der alene spares 93 mio. kr. og nedlægges 147 stillinger, siger hospitalets lægelige direktør, Jannik Hilsted.
Sundhedsøkonom: Stramme budgetter i år - men det bliver værre
Generelt skal sygehusene ikke ud i alvorlige sparerunder til næste år, vurderer sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen.
”Regionerne har fået en lille smule ekstra penge til næste år og det betyder, at det et stykke henad vejen kører uændret. Men der er ikke råd til meget nyt.”
Han fortsætter:
”Når eksempelvis Region Hovedstaden går ud og siger, at de skal spare 300 millioner kroner, er det ud af et samlet budget på omkring 30 milliarder, og så er det ret beset peanuts.”
Er det så forkert at sige, at sygehusene kører med stram økonomi og skal stramme op?
”Både ja og nej. Sygehusene har fået lidt luft i de senere år ved produktivitetsstigninger, og hvis de kan holde dem på de 4-5 procent, som vi har set de senere år, så kan det delvis lade sig gøre uden de store konsekvenser. Men det er meget stramme budgetter, som i virkeligheden tangerer nulvækst korrigeret for løn og prisreguleringer.”
Og det bliver ikke ved med at gå:
”Ifølge regeringens 2020-plan skal væksten i de offentlige udgifter holdes nede på en halv procent og så vil det blive mere og mere stramt på sygehusene. For der skal være plads til at indføre ny behandlinger og ny, dyr medicin, og det kan nok ikke lade sig gøre uden at man indfører hårdhændede rationaliseringstiltag og strukturændringer eksempelvis ved at samle sygehusene i større enheder Så min prognose er, at ja, det har kunnet lade sig gøre for sygehusene at køre nogenlunde business as usual i nogle år, men om det fortsætte fremover stiller jeg spørgsmålstegn ved.”
Du siger, det bliver strammere fremover, men regeringen vil afsætte fem milliarder til sundhed?
”Uanset regeringens farve fortsætter vi med en vækst på en halv eller en pct., og det betyder stramme rammer også selv om regeringen har puttet lidt fløde på med de fem mia. kr, hvilket jo i er småtingsafdelingen, for det skal spredes ud frem til 2018 og skal i øvrigt ses i forhold til et samlet sundhedsbudget på omkring 100 milliarder.”
Sundhedsøkonom: Stramme budgetter i år - men det bliver værre
Generelt skal sygehusene ikke ud i alvorlige sparerunder til næste år, vurderer sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen.
”Regionerne har fået en lille smule ekstra penge til næste år og det betyder, at det et stykke henad vejen kører uændret. Men der er ikke råd til meget nyt.”
Han fortsætter:
”Når eksempelvis Region Hovedstaden går ud og siger, at de skal spare 300 millioner kroner, er det ud af et samlet budget på omkring 30 milliarder, og så er det ret beset peanuts.”
Er det så forkert at sige, at sygehusene kører med stram økonomi og skal stramme op?
”Både ja og nej. Sygehusene har fået lidt luft i de senere år ved produktivitetsstigninger, og hvis de kan holde dem på de 4-5 procent, som vi har set de senere år, så kan det delvis lade sig gøre uden de store konsekvenser. Men det er meget stramme budgetter, som i virkeligheden tangerer nulvækst korrigeret for løn og prisreguleringer.”
Og det bliver ikke ved med at gå:
”Ifølge regeringens 2020-plan skal væksten i de offentlige udgifter holdes nede på en halv procent og så vil det blive mere og mere stramt på sygehusene. For der skal være plads til at indføre ny behandlinger og ny, dyr medicin, og det kan nok ikke lade sig gøre uden at man indfører hårdhændede rationaliseringstiltag og strukturændringer eksempelvis ved at samle sygehusene i større enheder Så min prognose er, at ja, det har kunnet lade sig gøre for sygehusene at køre nogenlunde business as usual i nogle år, men om det fortsætte fremover stiller jeg spørgsmålstegn ved.”
Du siger, det bliver strammere fremover, men regeringen vil afsætte fem milliarder til sundhed?
”Uanset regeringens farve fortsætter vi med en vækst på en halv eller en pct., og det betyder stramme rammer også selv om regeringen har puttet lidt fløde på med de fem mia. kr, hvilket jo i er småtingsafdelingen, for det skal spredes ud frem til 2018 og skal i øvrigt ses i forhold til et samlet sundhedsbudget på omkring 100 milliarder.”
”Vi ved endnu ikke, hvor mange der skal fyres. Men spareplanen betyder, at der bliver et øget pres på de ansatte, der er tilbage. Sådan er det jo. De skal løbe hurtigere og arbejde mere effektivt, for det er realiteten, når vi laver besparelser af den størrelse,” siger Jannik Hilsted.
Hurtigere tempo - samme behandlingskvalitet
Han vurderer, at behandlingskvaliteten ikke sænkes som følge af besparelserne, og det sker bl.a. ved, at de ansatte sætter farten op.
”Jeg vurderer, at kvaliteten af behandlingen kan holdes på højt nok niveau. Det kan både ske ved, at vi finder nye løsninger på gamle problemer eller at de ansatte rent faktisk løbere hurtigere. Vi har set ved tidligere personalereduktioner, at kvaliteten i den direkte patienthåndtering ikke blev forringet,” siger han.
Region Hovedstaden kan endnu ikke sige om, og i givet fald hvor mange lægestillinger, spareplanen koster, men hvis en eller flere læger fyres, er de mere end velkomne i Region Nordjylland, siger regionsformand Ulla Atsman (S).
”Vi mangler jo læger her i regionen, så her er der ikke lige lagt op til lægefyringer. Og hvis det ender med, at der bliver læger til overs i Region Hovedstaden, skal vi gerne aftage dem her i Nordjylland,” siger Ulla Astman.
Region Nordjylland skal samlet spare 155 mio. kr, der bl.a. skal hentes ved flere ambulante behandlinger og omlægning af arbejdsgange på sygehusene med hjælp fra lean-eksperter, som skal dissekere personalets arbejdsgange.
Ulla Astman vurderer ikke, at antallet af lægestillinger bliver beskåret.
”Jeg vil ikke afvise, at der kommer afskedigelser, men der vil til gengæld andre steder blive oprettet stillinger, så samlet set vil der i 2015 være lige så mange lægestillinger som i dag,” siger regionsformanden.
Skal løbe hurtigere for 60 mio. kr.
I Region Midtjylland ser det også ud til, at ”tilpasningerne” ikke går ud over lægerne, siger regionsformand Bent Hansen.
”Der sker ingen generelle fyringsrunder, men der vil være stadige tilpasninger de steder, som klarer sig mindre godt på produktiviteten. Eksempelvis vil der i Viborg blive nedlagt et yngre læge-vagtlag om natten. Men der vil generelt ikke ske afgørende ændringer i forhold til lægestillinger,” siger han.
De midtjyske hospitalers økonomi er især presset af sygehusmedicin, et ekstraordinært stort produktivitetskrav, udrednings- og behandlingsgarantien, kræftpakkerne og akutplanen. Det betyder bl.a., at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest er blevet præsenteret for et produktivitetskrav på 60 millioner kroner.
”Det sker, fordi de to sygehuse i forhold til produktiviteten ikke har klaret sig så godt. Så for at få produktiviteten op, har de fået et ekstra sparekrav, som de er i gang med at indfri,” siger Bent Hansen.
Derudover udpeger regionen en række områder på sygehusene, som kan blive pålagt et ekstra sparekrav på 80 til 90 millioner kroner, hvis udgifterne til ny dyr sygehusmedicin bliver større end forventet.
I Region Syddanmark skal der spares 120 millioner kroner, men sundhedsdirektør Jens Elkjær forventer ikke, at det vil koste lægestillinger.
”Jeg kan ikke garantere det, men jeg regner ikke med, at denne øvelse vil koste stillinger, slet ikke læger. Vi går ned i serviceniveau på nogle områder, men det gælder i høj grad funktioner, som nu foregår på Friklinikken i Give, hvor læger arbejder på freelancebasis eller i speciallægepraksis. Det drejer sig sterilisation, operation for stritører og behandling af grå stær, som nu skal foregå på sygehuset,” siger han.
Sjælland skal slet ikke spare
Bedst ser det ud hos Region Sjælland, der slet ikke skal spare, siger regionens formand, Jens Stenbæk (V).
”Det er ikke fordi økonomien er anderledes hos os. Men vi har et andet udgangspunkt i år end de andre, fordi vi lavede de spareøvelser sidste år, som de andre gør i år. Det er den enkle forklaring på det.”
Derfor er der plads til flere satsninger, bl.a en mere sammenhængende indsats for de kræftpatienter, der behandles i andre regioner.
Dels vil regionen søge Sundhedsstyrelsen om lov til selv at foretage de to højtspecialiserede kræftbehandlinger ovariecancer og prostatacancer. Dels vil regionen investere i forløbskoordinatorer, der udelukkende skal tage sig af patienter i kræftpakkeforløb, hvor de skal behandles i en anden region.
<p>Ifølge spareplanerne fra de fem regioner er der formentlig ikke planer om lægefyringer. Til gengæld er der planer om højere tempo og ønsket om mere effektivitet. Og de stramme budgetter bliver kun værre de kommende år, siger sundhedsøkonom.</p>