Danske Regioner har valgt at afsætte 8,5 millioner kroner til projektet ”Vælg klogt” frem til 2022.
Projektet skal være med til at afgøre, om der er procedurer, test og behandlinger, som kan droppes, fordi der er kommet nye metoder og behandlinger, eller fordi de er overflødige.
”Patienter skal naturligvis ikke udsættes for prøver og behandling, der dybest set ikke er nogen grund til. Vi har begrænsede midler og skal bruge ressourcerne, så vi opnår mest mulig sundhed for pengene”, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse.
Idéen til ”Vælg klogt”, som nu får økonomisk støtte fra Danske Regioner til at blive ført ud i livet, kommer fra Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter, som igennem de seneste år har arbejdet med modellen. Inspirationen kommer fra udenlandske såkaldte Choosing Wisely-programmer, der rådgiver såvel patienter som sundhedsprofessionelle om at undgå ting, der ikke betyder noget for kvaliteten af patientbehandlingen.
God mening at Danske Regioner er med
Både LVS og Danske Patienter er glade for, at Danske Regioner har valgt at gå ind i projektet.
”Det giver god mening, at Danske Regioner er med. Det er hos dem, de kliniske kvalitetsudviklingsprogrammer og en del af de kliniske retningslinjer er forankret, og det er meningen, at ”Vælg klogt” netop også skal integreres i kvalitetsprogrammerne og de kliniske retningslinjer”, siger Susanne Axelsen, næstformand i LVS.
Morten Freil, direktør i Danske Patienter, peger også på, at det er godt, at regionerne kommer med.
”Beslutningerne om, hvilke opgaver der ikke længere skal gives, skal jo løftes ind i systemet. Derfor er et tæt konneks til regionerne vigtig”.
Det må ikke være en spareøvelse
Det afgørende for Danske Patienter er, at projektet ledes af LVS og Danske Patienter, og at det er lægerne og patienterne, som har flertallet i den styregruppe, som skal stå i spidsen for projektet.
”De anbefalinger, vi kommer med, skal komme fra patienter og læger. Det er utroligt vigtigt, at de kommer fra græsrødderne – altså nedefra og op. Hvis beslutningerne kommer fra myndighederne eller fra ledelsesniveauerne, så kan det virke som en spareøvelse, og så kan der hurtigt opstå modstand mod det”, siger Morten Freil.
Armslængeprincippet er vigtigt
Susanne Axelsen understreger, at armslængdeprincippet er vigtigt.
”Der vil naturligvis være nogle, der stiller det spørgsmål, at når nu Danske Regioner finansierer ,Vælg klogt', vil de så ikke også bestemme. Det bliver på ingen måde tilfældet, og det er bestemt heller ikke det, Danske Regioner ønsker. Det er en helt klar aftale, at beslutningerne altid skal være lægefagligt og sundhedsfagligt funderet”, siger næstformanden for LVS.
I første omgang skydes projektet i gang med, at lægefaglige eksperter udpeger, hvilke diagnostiske metoder der er videnskabeligt grundlag for at fjerne. Senere vil det gælde forskellige behandlinger.
Både Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter er glade for, at Danske Regioner nu har valgt at støtte initiativet ”Vælg klogt”. Her er det læger og patienter, som skal stå i spidsen for at fravælge de procedurer, test og behandlinger, som ikke længere giver mening.