Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Danske Regioners formand, Bent Hansen erkender, at regionernes plan mod kriminalitet begået af psykisk syge borgere er slået fejl, skriver Politiken.

Antallet af personer, der har en dom til psykiatrisk behandling, er gennem det seneste årti tredoblet til næsten 4.000 personer. »Vi undervurderede problemets omfang. Derfor slog planen fejl«, siger Bent Hansen til avisen.

For fem år siden lancerede regionerne en storstilet indsats for at dæmme op for stigningen i antallet af psykisk syge, der dømmes for kriminalitet. Men siden er antallet af dømte steget markant, blandt andet på grund af en ændret retspraksis, hvor flere nu får en behandlingsdom.

Samtidig har fængslerne hundredvis af indsatte med massive psykiske problemer, hvoraf mange afventer en plads på de retspsykiatriske afdelinger. Her er pladserne få, og derfor er mange af de tunge patienter henvist til behandling på almindelige psykiatriske afdelinger, der ikke er gearet til disse patienter, som ofte også er misbrugere.

Regionernes formand peger på øget misbrug af stoffer samt eksplosionen i personer med adhd-diagnose som to forklaringer på den markante stigning i domfældelserne.

Ifølge Bent Hansen er løsningen at oprette en hel ny type institutioner, som er en mellemting mellem et egentligt fængsel og en retspsykiatrisk afdeling med høj sikkerhed og personale, der kan pleje og behandle de indsatte.

Når regeringen snart præsenterer sin længe ventede plan for psykiatrien, vil Danske Regioner ifølge Politiken presse hårdt på for at der bliver oprettet den ny type institutioner, som skal lette presset på de overbebyrdede fængsler og retspsykiatriske afdelinger.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
28362
Images
85269_skt_hans_ext.jpg
Subtitle

<p>Danmark skal oprette en helt ny type institution til at behandle psykisk syge, der er dømt for kriminalitet. Det foreslår Danske Regioners formand som optakt til regeringens længe ventede psykiatriplan.</p>

0 likes