Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Region Syddanmark vil nu samkøre embedslægens oplysninger om ”fagligt dårlige læger” med klager fra patienter, som har ”oplevet en læge opføre sig nedladende”. Det skriver Fyens Stiftstidende, som har bragt en længere række artikler om lægesvigt i regionen.

Når en læge har fået tilstrækkeligt mange dårlige karakterer, vil regionen kontakte Sundhedsstyrelsen, som er den eneste myndighed, der må skride ind over for lægerne.

Bo Libergren (V), formand for Region Syddanmarks Sundhedssamordningsudvalg, lægger ikke skjul på, at regionen er utilfreds med Sundhedsstyrelsens evne til at sætte ind over for de brodne kar.

”Det skal være meget alvorligt, før styrelsen gør noget. Deres system fanger ikke folk, inden skaden er sket”, siger Bo Libergren til Fyens Stiftstidende.

Birgitte Ries Møller, formand for de praktiserende læger i Region Syddanmark, bryder sig ikke om, hvad hun betegner som ”dobbelt bogholderi”:

”Lister og registrering forbedrer ikke tilsynet. Jeg ønsker et tilsyn og en sundhedsstyrelse, hvor vi læger, vagtchefen og embedslægen arbejder tættere sammen. Sker der et dødsfald, som de vi har set i sagen fra i sommer, må lægen i en ganske kort periode på 2-6 uger tages ud af vagt, mens sagen undersøges til bunds og altså akutbehandles. Det vil skabe tryghed om tilsynet”, siger Birgitte Ries Møller til Fyens Stiftstidende.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, har for nylig støttet tanken om, at der skal være åbenhed om de læger, der ikke gør deres arbejde godt nok.

"Lange lister over læger gavner ikke patientsikkerheden" (link)

Men mere ’gabestok’ vil ikke hjælpe, mener Mads Koch Hansen.

”På det politiske niveau er der helt urealistisk høje forventninger til, hvad man får ud af at offentliggøre lange lister over læger, der har begået fejl”, sagde han til Ugeskriftet.dk i sidste uge.

I stedet peger Mads Koch Hansen på, at Sundhedsstyrelsen som tilsynsmyndighed efterhånden er blevet ”rundbarberet” i en grad, så den har vanskeligt ved at leve op til sine tilsynsopgaver. I stedet for at lave nye lister og ’gabestokke’ og underminere lægernes retssikkerhed foreslår han politikerne at bevilge tilstrækkelige midler til Sundhedsstyrelsens tilsyn.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
45224
Images
Almenpraksis_CB.jpg
Subtitle

<p>Region Syddanmark vil nu samkøre embedslægens oplysninger om ”fagligt dårlige læger” med klager fra patienter, som har ”oplevet en læge opføre sig nedladende”. Det skriver Fyens Stiftstidende, som har bragt en længere række artikler om lægesvigt i regionen.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes