I personalekantinen på Nykøbing F. Sygehus stimler de hvide kitler sammen om dagens ret og sætter sig ved bordene.
Her sidder også Lise Bjerglund, ledende overlæge på sygehusets børne- og ungdomsafdeling, og kigger ud ad vinduet på vandet i Guldborgsund og det, hun kalder “Danmarks smukkeste udsigt” fra en kantine.
Men Lise Bjerglund er bekymret over, at det i fremtiden vil blive endnu sværere at få lægerne i de hvide kitler til at spise i kantinen og arbejde på sygehuset, hvis Sundhedsstyrelsens revision af specialeplanen går igennem.
“Da jeg kom hertil i 1993 som overlæge, var jeg overbevist om, at jeg skulle ned til sunde og raske børn af den lollandske muld. Måske kunne jeg endda gå på golfbanen om eftermiddagen. Men sådan er det jo ikke. Blandt befolkningen møder jeg en nød og elendighed og en resursemangel, som i den grad underbygger behovet for en velfungerende og ordentlig børneafdeling. Men hvis Sundhedsstyrelsen bliver ved med at tage opgaver fra os, så vi til sidst kun har det akutte, så kan jeg ikke længere rekruttere speciallæger, og så lukker Sundhedsstyrelsen i princippet afdelingen,” siger Lise Bjerglund.
Hun går ikke op i om, man kalder Nykøbing Falster for Udkantsdanmark eller Vandkantsdanmark. Faktum er, at hun på afdelingen med ni specialelæger de seneste år har slået tre afdelingslægestillinger og to overlægestillinger op uden at få ansøgere. Og kun fordi regionen har sat gang i en omfattende rekruttering er der netop i april ansat en spansk børnelæge, der har lært sig det danske sprog for at kunne tage jobbet.
Søren Brostrøm: ”Det er ikke specialeplanen, der har skabt problemerne, og det er heller ikke specialeplanen, der alene kan løse problemerne”
Samstemmende fortæller en ledende overlæge, en sygehusdirektør, en regionsdirektør og en regionsformand fra Region Sjælland, at revisionen af specialeplanen er begrænsende for regionens hospitaler. De mener, at Sundhedsstyrelsen tillægger centralisering al for stor vægt uden at have øje på andre hensyn som rekruttering, nærhed og sammenhæng for patienten. Hvad siger du til den vurdering, Søren Brostrøm, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.
"Jeg vil godt slå fast, at revisionen ikke lægger op til en ny centralisering. Tværtimod har vi på en lang række områder lagt funktioner tilbage på hovedfunktionsniveau. F.eks. går brug af biologiske lægemidler fra specialfunktion til hovedfunktionsniveau ligesom hjerte-CT og en række funktioner inden for radiologi lægges ned på hovedfunktionsniveau. Der er også en række andre eksempler. Desuden har vi valgt – trods faglige råd om det modsatte – at fastholde behandlingen af almindelige onkologiske sygdomme som eksempelvis tarmkræft på hovedfunktionsniveau. Kritikerne skal passe på ikke at give specialeplanen og Sundhedsstyrelsen skylden for al dårligdom. Eller omvendt at sige, at specialeplanen løser alle problemer. Vi anerkender bestemt problemerne med at rekruttere speciallæger til sygehuse i perifere områder, og vi vil gerne hjælpe med at løse problemet. Men det er problem, der har stået på i mange år og også før den eksisterende specialeplan. Derfor er det ikke specialeplanen, der har skabt rekrutteringsproblemerne, og det er heller ikke specialeplanen, der alene kan løse rekrutteringsproblemerne", siger Søren Brostrøm.
Hvis alt lige fra lægen til den øverste chef i en region mener, at der et problem, så er der vel et problem?
“Der er bestemt et problem med at rekruttere og fastholde på de perifere sygehuse. Det er et problem, der giver ulighed i sundhed, og det skal løses. Men specialeplanen handler om maksimalt 10 pct. af opgaverne på et sygehus. Over 90 pct. er på hovedfunktionsniveau, og det styrer regionerne, sygehusdirektørerne og de ledende overlæger selv. Og her er mange gode eksempler på, at man kan gøre hovedfunktionsopgaver er attraktive. Hvis man samler hofte- og knæoperationer som en hovedfunktion, kan man gøre det attraktiv for en kirurg. Region Syddanmark har samlet al fedmekirurgi i Esbjerg og gør det til en spændende sted. Man kan sagtens opbygge attraktive faglige miljøer på hovedfunktionsniveau, med forsknings- og udviklingsarbejde, forskningscentre og professorater. Regionerne og sygehusene har et stort råderum, de kan udnytte til at gøre hovedfunktionsniveauet attraktivt og skabe gode arbejdspladser, der kan fastholde personalet. Jeg tror, at vi skal passe meget på igen at sprede den specialiserede behandling for at tækkes en faglig forfængelighed. Vi skal huske på, hvad formålet med hele specialeplanen var og stadig er: at forbedre kvaliteten. Vi har set kæmpefremskridt i kvaliteten af eksempelvis kræftbehandlingen, og derfor skal man passe på med at tro, at vi ved at despecialisere behandlingerne giver bedre kvalitet. Vi risikerer at kaste barnet ud med badevandet".
Men hvad skal Lise Bjerglund i Nykøbing Falster stille op, når hun har svært ved at besætte ledige stillinger og vurderer, at revisionen af specialeplanen blot gør det sværere?
"Vi har 21 akutsygehuse i Danmark, og for de tre i Nykøbing Falster, Thisted og Bornholm er vi godt klar over, at de kan have særlige udfordringer og måske ikke kan have det samme beredskab af speciallæger som på de øvrige akutsygehuse. Det ved vi og forsøger at hjælpe dem med. Men Lise Bjerglund skal have øje for, at rekruttering ikke kun handler om specialeplanen, men en lang række andre ting. Hun skal tænke på attraktivt uddannelsesmiljø og på, hvordan det tværfaglige samarbejde er. Og så skal hun huske på, at der findes mange gode eksempler i regionerne på, at opgaver på hovedfunktionsniveau sagtens kan være meget attraktive. Det er en tendens til at tro, at en højtspecialiseret funktion er finere end en hovedfunktion. Men man kan sagtens blive ekspert i hovedfunktionsydelser, man kan blive forsker i hovedfunktionsydelser og man blive professor i hovedfunktionsydelser. Mit råd til Lise Bjerglund og andre med rekrutteringsproblemer er derfor at satse benhårdt på at gøre hovedfunktionsydelser attraktive. Løsningen er ikke at tildele f.eks. Nykøbing Falster en specialfunktion, hvor man hver anden eller tredje måned ser et barn med en særligt kompliceret sygdomstilstand og derfor kan have svært ved at holde rutinen. Det giver ikke kvalitet og det er i længden heller ikke specielt fagligt tilfredsstillende", siger Søren Brostrøm.
Søren Brostrøm: ”Det er ikke specialeplanen, der har skabt problemerne, og det er heller ikke specialeplanen, der alene kan løse problemerne”
Samstemmende fortæller en ledende overlæge, en sygehusdirektør, en regionsdirektør og en regionsformand fra Region Sjælland, at revisionen af specialeplanen er begrænsende for regionens hospitaler. De mener, at Sundhedsstyrelsen tillægger centralisering al for stor vægt uden at have øje på andre hensyn som rekruttering, nærhed og sammenhæng for patienten. Hvad siger du til den vurdering, Søren Brostrøm, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.
"Jeg vil godt slå fast, at revisionen ikke lægger op til en ny centralisering. Tværtimod har vi på en lang række områder lagt funktioner tilbage på hovedfunktionsniveau. F.eks. går brug af biologiske lægemidler fra specialfunktion til hovedfunktionsniveau ligesom hjerte-CT og en række funktioner inden for radiologi lægges ned på hovedfunktionsniveau. Der er også en række andre eksempler. Desuden har vi valgt – trods faglige råd om det modsatte – at fastholde behandlingen af almindelige onkologiske sygdomme som eksempelvis tarmkræft på hovedfunktionsniveau. Kritikerne skal passe på ikke at give specialeplanen og Sundhedsstyrelsen skylden for al dårligdom. Eller omvendt at sige, at specialeplanen løser alle problemer. Vi anerkender bestemt problemerne med at rekruttere speciallæger til sygehuse i perifere områder, og vi vil gerne hjælpe med at løse problemet. Men det er problem, der har stået på i mange år og også før den eksisterende specialeplan. Derfor er det ikke specialeplanen, der har skabt rekrutteringsproblemerne, og det er heller ikke specialeplanen, der alene kan løse rekrutteringsproblemerne", siger Søren Brostrøm.
Hvis alt lige fra lægen til den øverste chef i en region mener, at der et problem, så er der vel et problem?
“Der er bestemt et problem med at rekruttere og fastholde på de perifere sygehuse. Det er et problem, der giver ulighed i sundhed, og det skal løses. Men specialeplanen handler om maksimalt 10 pct. af opgaverne på et sygehus. Over 90 pct. er på hovedfunktionsniveau, og det styrer regionerne, sygehusdirektørerne og de ledende overlæger selv. Og her er mange gode eksempler på, at man kan gøre hovedfunktionsopgaver er attraktive. Hvis man samler hofte- og knæoperationer som en hovedfunktion, kan man gøre det attraktiv for en kirurg. Region Syddanmark har samlet al fedmekirurgi i Esbjerg og gør det til en spændende sted. Man kan sagtens opbygge attraktive faglige miljøer på hovedfunktionsniveau, med forsknings- og udviklingsarbejde, forskningscentre og professorater. Regionerne og sygehusene har et stort råderum, de kan udnytte til at gøre hovedfunktionsniveauet attraktivt og skabe gode arbejdspladser, der kan fastholde personalet. Jeg tror, at vi skal passe meget på igen at sprede den specialiserede behandling for at tækkes en faglig forfængelighed. Vi skal huske på, hvad formålet med hele specialeplanen var og stadig er: at forbedre kvaliteten. Vi har set kæmpefremskridt i kvaliteten af eksempelvis kræftbehandlingen, og derfor skal man passe på med at tro, at vi ved at despecialisere behandlingerne giver bedre kvalitet. Vi risikerer at kaste barnet ud med badevandet".
Men hvad skal Lise Bjerglund i Nykøbing Falster stille op, når hun har svært ved at besætte ledige stillinger og vurderer, at revisionen af specialeplanen blot gør det sværere?
"Vi har 21 akutsygehuse i Danmark, og for de tre i Nykøbing Falster, Thisted og Bornholm er vi godt klar over, at de kan have særlige udfordringer og måske ikke kan have det samme beredskab af speciallæger som på de øvrige akutsygehuse. Det ved vi og forsøger at hjælpe dem med. Men Lise Bjerglund skal have øje for, at rekruttering ikke kun handler om specialeplanen, men en lang række andre ting. Hun skal tænke på attraktivt uddannelsesmiljø og på, hvordan det tværfaglige samarbejde er. Og så skal hun huske på, at der findes mange gode eksempler i regionerne på, at opgaver på hovedfunktionsniveau sagtens kan være meget attraktive. Det er en tendens til at tro, at en højtspecialiseret funktion er finere end en hovedfunktion. Men man kan sagtens blive ekspert i hovedfunktionsydelser, man kan blive forsker i hovedfunktionsydelser og man blive professor i hovedfunktionsydelser. Mit råd til Lise Bjerglund og andre med rekrutteringsproblemer er derfor at satse benhårdt på at gøre hovedfunktionsydelser attraktive. Løsningen er ikke at tildele f.eks. Nykøbing Falster en specialfunktion, hvor man hver anden eller tredje måned ser et barn med en særligt kompliceret sygdomstilstand og derfor kan have svært ved at holde rutinen. Det giver ikke kvalitet og det er i længden heller ikke specielt fagligt tilfredsstillende", siger Søren Brostrøm.
“I forvejen har vi beliggenheden imod os, fordi de københavnske læger ikke vil køre halvanden time hver vej. Hvis de faglige udfordringer så oveni bliver forringet, så vil lægerne naturligvis slet ikke prioritere den længere transport”, siger Lise Bjerglund.
<p class="para para_Citat_navn">Lise Bjerglund, ledende overlæge på Nykøbing Falsters børne- og ungdomsafdeling.</p>
Problemet er, at revisionen af specialeplanen lægger op til at fratage hende flere funktioner end godt er, mener hun.
“I 20 år har jeg givet BTX-A (botox) til børn med spastiske muskler og har dermed stor erfaring. Men det må jeg ikke gøre mere. Hvis et barn eksempelvis får akutte kramper, skal jeg kunne finde ud af, om det skyldes feber, om det er første tegn på epilepsi eller noget helt tredje. Men jeg kan risikere kun at måtte diagnosticere det, give stesolid og sætte et frimærke i nakken og sende barnet til et af de større sygehuse”, siger Lise Bjerglund og fortsætter:
“Sundhedsstyrelsen mener ikke, at vi er dygtige nok til at passe det syge barn i den stabile fase, men vi er dygtige nok til at stabilisere det og transportere barnet i den allermest kritiske fase tværs over Sjælland. Det hænger ikke sammen. Hvis ikke jeg kan tilbyde mine speciallæger mere end bare det akutte, så får jeg ingen speciallæger ansat. Der er ikke nok lægefaglig udvikling i at behandle akutte patienter. Sundhedsstyrelsen er nødt til at have et medansvar for, at de speciallæger, de så gerne vil have på en akutafdeling, at de kan deres ting”, siger den ledende overlæge.
Men er du ikke nødt til at se at indse, at Sundhedsstyrelsen samler funktionerne for at kunne tilbyde den bedste behandling?
“Når jeg brokker mig, får jeg af vide, at jeg skal se tingene i et lidt større perspektiv, men jeg har ikke fornemmelsen af, at Sundhedsstyrelsen og folk øst for Valby Bakke gør det samme. Sundhedsstyrelsen vil have, at der er skal være speciallæger til stede på akutafdelingerne i hele døgnet, men hvis lægerne kun har det akutte, bliver de væk, og så er vi lige langt”, siger hun.
Specialeplanen er en ond spiral
På direktionsgangen på Nykøbing F. Sygehus sidder direktør Arne Cyron med samme fornemmelse. Han savner det, han kalder en totalrådgiver for sundhedsvæsenet.
“Skal der være 21 akuthospitaler i Danmark, skal man også sikre, at de får opgaver, der i faglighed og kvantitet er store nok, men det lægger revisionen af specialeplanen ikke op til. Og det vil få konsekvenser. Hvis vi mangler opgaver på afdelingerne, vil vi få tiltagende sværere ved at rekruttere speciallæger og desuden vil vi ikke kunne tilbyde kompetencerne i uddannelsen af yngre læger. Det er en ond spiral, der yderligere vil skævvride Danmark”, siger Arne Cyron.
Han er grundlæggende enig i, at centralisering af dele af behandlingen giver mening. Men kun til et vist punkt.
“Vi skal ikke bare finde den laveste fællesnævner, og jeg synes som udgangspunkt, at centralisering kan være godt. Men jeg er imod, at det ikke bliver koordineret, og jeg mener, at Sundhedsstyrelsen ikke evner at tage ansvaret for helheden”, siger Arne Cyron.
Længere nordpå, i regionshuset i Sorø, sidder Lars Onsbjerg, regionsdirektør i Region Sjælland. Han har overblikket over alle regionens sygehuse, og også i det perspektiv mener han, at specialeplanen rammer skævt.
“Der er alt for meget fokus på det specialiserede uden at tage hensyn til helheden. Og Sundhedsstyrelsen laver specialeplanen ud fra en antagelse om, at øvelse gør mester, og at behandlingerne skal centraliseres til større sygehuse. Men der findes masser af undersøgelser, der viser, at sygehuse med lavvolumen klarer sig godt”, siger Lars Onsbjerg og fortsætter:
“Vores sygehusplan bygger på tre akuthospitaler i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster og det kommende Universitetssygehus i Køge, men jeg har svært ved at se, hvordan specialeplanen gør det muligt at drive de grundpiller i sundhedsvæsenet. Og konsekvensen bliver, at det bliver sværere at rekruttere og dermed sværere at drive sygehusene”, siger Lars Onsbjerg.
Sundhedsstyrelsen er enøjet
Som den politiske chef i Region Sjælland har regionsformand Jens Stenbæk (V) ansvaret for, at rammerne for hospitalerne er i orden. Men det er tæt på umuligt, når Sundhedsstyrelsen “enøjet” kigger på centralisering som løsningen, siger regionsformanden.
“Specialeplanen er i høj grad begrænsende for vores muligheder for at styrke og udvikle sundhedsvæsnet og træffe sundhedspolitiske beslutninger. Det er den, fordi Sundhedsstyrelsen arbejder enøjet efter devisen om, at centralisering er godt ,uden at have øje for, at der er mange andre hensyn at tage som for eksempel rekruttering, forskning, nærhed og sammenhæng for patienten. Min erfaring er, at når Sundhedsstyrelsen træffer beslutninger om, hvad der skal centraliseres, og hvilke krav der skal stilles til sygehusets organisering og volumen, tillægges rådgivning fra de Sundhedsfaglige Råd afgørende betydning, uden at rådene derfra efterprøves eller udsættes for grundlæggende kildekritik. Dermed er det de lægefaglige selskaber – med deres snævre fagpolitiske holdninger og ønsker – der bliver udslagsgivende for Sundhedsstyrelsens beslutninger. Derfor har vi brug for en større demokratisk kontrol med Sundhedsstyrelsen,” siger Jens Stenbæk.
Sådan forløber processen med specialeplanen:
Fredag den 20. marts var der møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, hvor udkast til alle 36 reviderede specialevejledninger blev drøftet en sidste gang af repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, fra regionerne og de videnskabelige og faglige selskaber. Indtil den 8. april er der mulighed for at indsende yderligere skriftlige kommentarer. I ugen efter – uge 16 – forventer Sundhedsstyrelsen at offentliggøre de færdige reviderede specialevejledninger. Herefter kan offentlige og private hospitaler frem til den 15. januar 2016 søge om at varetage regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, og herefter vil Sundhedsstyrelsen vurdere ansøgningerne. Den nye specialeplan forventes at være færdig i slutningen af 2016.
<p>Den aktuelle revision af specialeplanen risikerer at tynde endnu mere ud i opgaverne på sygehuse i Region Sjælland, siger førende regionsfolk. Sundhedsstyrelsen kan være på vej til at lukke min afdeling, siger ledende overlæge på Nykøbing F. Sygehus.</p>