Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

På Regionsrådsmødet i marts blev det besluttet, hvordan problemet med eksorbitant høje vikarudgifter og problemer med at rekruttere læger til sygehus Himmerlands to matrikler i Hobro og Farsø skal løses. Lang tids heftig, følelsesfuld og til tider skinger debat fik politikerne til at flytte det medicinske sengeafsnit fra Farsø til Hobro og til at nedlægge sygehus Himmerland. Ledelsesansvaret for de to sygehuse overlades til Aalborg Universitetshospital, der i forvejen varetager ledelsen af de ortopædkirurgiske afdelinger i Farsø og Hobro samt kirurgien i Hobro.

Den mellemliggende periode er blevet brugt til at sende beslutningen i høring hos blandt andre Sundhedsstyrelsen med henblik på faglig rådgivning.

Og styrelsen vender tommelfingeren nedad.

Sidebar placering
Venstrestillet
<ul><li><p class="para para_Citat">Hvis vi ikke kan rette ind, altså løse opgaven, så må vi lave det om</p></li></ul>
<p class="para para_Citat_navn"> 1. næstformand i Region Nordjylland, Jess V. Laursen (V)</p>

Styrelsen ser således "med alvor på situationen på Sygehus Himmerland, og vil følge den tæt også fremover," hedder det i høringssvaret.

At fastholde, at der fortsat skal være medicinsk dagafsnit og diagnostisk center i Farsø, og at der således også fremover skal varetages medicinske patienter på begge matrikler, huer ikke styrelsen.

"Den påtænkte organisering fremstår fortsat sårbar pga. mangelen på læger," skriver styrelsen.

”Vi har fået at vide, at vi kan løse opgaven”

Sundhedsstyrelsen kritiserer også, at det palliative afsnit opretholdes på matriklen i Farsø, når der ikke længere er adgang til døgndækkende akut internmedicinsk bistand. Og styrelsen "fraråder" dermed den løsning, Regionsrådet tirsdag endeligt besluttede.

Regionen på sin side hæfter sig ved, at Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for den palliative indsats (december 2011) ikke opstiller præcise krav for vagtdækning. I anbefalingerne nævnes det blot, påpeger regionen, at palliative sengeafsnit skal have adgang til sygehusets samlede teknologiske og medicinske ekspertise: ”Men det fremgår ikke, hvad eksempelvis "medicinsk ekspertise" omfatter.”

Den socialdemokratiske gruppe i Regionsrådet har ikke i høringssvarene - herunder Sundhedsstyrelsens - fundet argumenter, der har været stærke nok til at kunne ændre beslutning vedrørende sygehusene i Hobro og Farø.

Og spørger man regionens 1. næstformand, Jess V. Laursen (V), om Sundhedsstyrelsen kritik blot preller af, lyder svaret:

"Den preller ikke af på os, men vi har - med det vi har fået oplyst - skønnet, at vi kan løse opgaven".

Styrelsen "ser på situationen med alvor?"

"Ja, og det betyder, at hvis vi ikke kan rette ind, altså løse opgaven, så må vi lave det om".

I dialog med Sundhedsstyrelsen

Peter Larsen, konstitueret sundhedsdirektør i Region Nordjylland, mener ikke, at regionen har siddet Sundhedsstyrelsens kritik overhørig.

"Vi er i god dialog og vil fortsat være det i takt med, at vi folder planen ud."

Men de ser på situationen med alvor?

”Ja, men det er deres observation af, at vi rykker rundt på tingene. Med hensyn til styrelsens kritik af at vi opretholder det palliative afsnit på matriklen i Farsø, vil vi naturligvis justere det i forhold til de lægelige ressourcer".

"Jeg er sikker på, at hvis vores justeringer var en trussel mod det nordjyske sundhedsvæsen, så ville høringssvaret være formuleret ganske anderledes", siger Peter Larsen og tilføjer:

"Det er svært at sætte lægelig rekruttering på formel".

Frygter at blive "skraldespand"

Også de medicinske overlæger på sygehuset i Hobro har afgivet høringssvar. Og de er ikke glade for, at ledelsesansvaret nu er overgået til Aalborg Universitetshospital.

"Man kan jo frygte, at vi som en lille fjern satellit kommer bagest i køen i forhold til tildeling af ressourcer, samt at vi vil blive brugt som "skraldespand", altså få visiteret de patienter som universitetshospitalet ikke synes er interessante", fremgår det bl.a. af høringssvaret.

"Det er vores ønske, at man vælger en administrationsmodel for vores fremtidige drift, der indbefatter, at den medicinske afdeling forbliver en samlet enhed, med en tilstedeværende lægefaglig chef samt en fortsat decentral visitation. Andre løsninger end denne vil efter vores opfattelse med sikkerhed føre til en deroute for vores afdelings faglige niveau, men også en vanskeligere rekrutteringssituation", står der endvidere.

Regionen forventer, at den endelige sammensmeltning af sygehusene i Hobro og Farsø og universitetshospitalet i Aalborg vil være på plads 1. januar 2015.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
31616
Images
Hovedindgang Farsø_1.jpg
Subtitle

<p>Sundhedsstyrelsen ”ser med alvor på” Region Nordjyllands beslutning om den fremtidige opgavefordeling på de to sygehuse i Hobro og Farsø. Kritikken får dog ikke Regionsrådet til at vakle. På tirsdagens Regionsrådsmøde blev der ikke ændret et komma i beslutningen.</p>

Authors

Dorte R. Jungersen, dorte.r.jungersen@gmail.com

0 likes