Praktiserende læge Morten Krause Nielsen er lægevagt i Region Nordjylland. Han bliver i det dokumentationsmateriale, som Region Hovedstaden sendte til presse og politikere hængt ud via screendumps fra Facebook, som en af de læger, der står bag telefonchikane af 1813.
Problemet er, at Region Hovedstaden har misforstået hans opdatering, skriver BT.
"Jeg er vred over det. De (region Hovedstaden, red.) tager opdateringen fuldstændig ud af kontekst, og jeg er meget skuffet over, at jeg overfor alle mine kollegaer bliver beskyldt for at være til fare for patienternes sikkerhed. Det er simpelthen forargeligt, og det må være en bevidst spin-strategi fra regionens side for at tage fokus væk fra de faglige kritikpunkter, siger Morten Krause Nielsen til BT.
"Jeg er glad for, at BT's gennemgang af sagen viser, at vores medlem ikke har opfordret til en koordineret aktion mod 1813. Når det er sagt, så tager jeg naturligvis stærkt afstand fra, at der har været læger, som har ringet ind til 1813 uden, at der har været en sundhedsmæssig begrundelse for det. Men for at få sikker viden om regionens grundlag for hele chikane-historien har vi nu bedt om aktindsigt i regionens materiale", siger Bruno Melgaard Jensen, formand for de praktiserende læger i en skriftlig kommentar.
<p>Region Hovedstaden har - i strid med sandheden - hængt en navngiven læge ud for at stå bag en omfattende og koordineret aktion, der havde til formål at chikane akuttelefonen 1813 med en lang række 'falske' opkald. <i>(13:35 opdateret med citat fra PLO-formand)</i></p>