Tvangen i psykiatrien skal halveres, står der i finanslovsaftalen for i år. Men det kræver flere penge, end der er budgetteret med, vurderer regeringens egne eksperter over for Jyllands-Posten.
Politikere og psykiatere er enige om, at alt for mange psykiatriske patienter bliver fikseret i bælter og tvangsmedicineret. Derfor skal tvangen halveres frem mod 2020, fremgik det af den finanslovsaftale, som regeringen i november indgik med Venstre og De Konservative. Men nu bliver der sat spørgsmålstegn ved, om en halvering overhovedet er mulig for de afsatte penge.
»Hvis man vil have reduceret tvangen, skal man også være klar til at give de ressourcer, der er nødvendige for at opnå målet. Og der er ikke givet ressourcer i den størrelsesorden,« siger Klaus Müller-Nielsen, ledende overlæge i børne-og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark til Jyllands-Posten.
Han er en af de eksperter, som i 2012 blev udpeget af sundhedsminister Astrid Krag (SF) til regeringens psykiatriudvalg, der for nylig kom med sine anbefalinger til fremtidens psykiatri.
Mens sundhedsministeren gav psykiatriudvalget besked om, at ingen anbefalinger måtte koste en krone, er der bundet penge til målsætningen om en halvering af tvangen. Knap 300 mio. kr. over de næste fire år samt penge til forbedring af de fysiske rammer. Men det er efter alt at dømme ikke nok, vurderer også Niels Damsbo, lektor ved Syddansk Universitet og også medlem af regeringens psykiatriudvalg.
»Der skal menneskelige ressourcer til for at få tvangen ned, og det er svært at se, at pengene kan skaffe de nødvendige ressourcer,« siger Niels Damsbo.