Behandlingsgarantien for psykiatriske lidelser har været godt for mange patienter. Men den indebærer også en skævhed, der rammer de mest syge patienter, mener formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Torsten Bjørn Jacobsen.
”Behandlingsgarantien er en klar fordel for patienterne. Ingen tvivl om det. Men som læge kan man være meget bekymret over, at nogle af de sygeste og svageste bliver skubbet bagerst i køen, fordi køen vokser uden at ressourcerne følger med,” siger DPS’ formand i en pressemeddelelse.
I lørdags påpegede generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, Thorsten Theilgaard, at de faldende ventetider skjuler en virkelighed, som tallene ikke gengiver.
Dels oplever mange patienter, at de efter den første, rettidige samtale inden for garantien først får den næste aftale mange måneder senere. Dels betyder den øgede fokus på at få patienter hurtigt ind i systemet, at der flyttes personale fra de psykiatriske sengeafdelinger for at tage imod de nye, henviste patienter.
”Selvfølgelig er det fint, at flere og flere patienter kommer hurtigt til den første samtale, men det er ikke ensbetydende med, at de får en hurtig diagnose eller behandling. Ofte går processen i stå, og det er dybt ulykkeligt for den psykisk syge og de pårørende. Men i statistikken ser det fint ud”, siger Thorstein Theilgaard til Jyllands-Posten.
Han bakkes op af speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden:
»Det er selvfølgelig udmærket, at man kommer hurtigt ind. Men det er altså ikke det samme som at komme i behandling, og det er jo netop behandling, som man har stillet patienterne i udsigt med behandlingsgarantien,« siger hun til Jyllands-Posten.
Ifølge behandlingsgarantien skal der stilles en diagnose inden for 60 dage. Fra den 1. september skal diagnosen falde inden for en måned.
<p>Behandlingsgarantien trækker personale væk fra sengeafdelingerne. At man kommer hurtigt ind er ingen sikkerhed for, at man kommer i behandling.</p>