Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Socialdemokratiet har fremlagt sin 10-årsplan for psykiatrien. Den indeholder i alt 11 punkter, som ifølge partiet skal forbedre behandlingen af psykiatriske patienter. Partiet vil blandt andet sikre fast finansiering af psykiatrien på finansloven, samle behandlingen af misbrugere og psykisk syge patienter ét sted hos regionerne og udbygge kapaciteten på de psykiatriske afdelinger med 100 ekstra pladser, hvoraf de 50 er helt nye.

Fast finansiering er godt

Dansk Psykiatrisk Selskab er overordnet set glad for det nye udspil fra Socialdemokratiet.

”Udspillet indeholder rigtigt mange gode elementer, som jeg er helt enig i. Jeg hæfter mig især ved, at man vil sikre en fast finansiering, så psykiatrien skal indgå i finanslovsforhandlingerne – udover i de nuværende økonomiaftaler mellem staten, kommunerne og regionerne. Det har vi efterlyst i lang tid”, siger Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Sidebar placering
Venstrestillet
<ul><li><p class="para para_Citat">Der er et meget stort pres på psykiatrien lige nu. Oveni kommer mange ubehandlede patienter, som går rundt. 50 sengepladser rækker slet ikke. </p></li></ul>

Hun er også glad for, at Socialdemokraterne vil samle behandlingen af misbrug og behandling af psykisk sygdom.

”Som det er i dag, er der mange patienter med både et misbrug og psykisk sygdom, som lander mellem to stole. Misbrug er en psykisk sygdom og skal behandles som sådan. Derfor giver det kun mening at samle behandlingen under et tag”, siger Gitte Ahle.

400 pladser for at genoprette psykiatrien

Et af de elementer i planen, som formanden for psykiaterne er mere skeptisk overfor, er forslaget om 50 helt nye sengepladser, som Socialdemokraterne vil oprette umiddelbart.

”Der er et meget stort pres på psykiatrien lige nu. Oveni kommer mange ubehandlede patienter, som går rundt. 50 sengepladser rækker slet ikke. Vi er nødt til at oprette 400 nye sengepladser, hvis vi skal genoprette den nødlidende psykiatri på kort sigt”, siger Gitte Ahle, og fortsætter:

”På længere sigt skal der selvfølgelig gøres noget for at få uddannet flere speciallæger i psykiatri og få dem ansat, og de kommunale tilbud skal opgraderes. Derfor er jeg også glad for, at Socialdemokratiet vil lave en plan, der strækker sig over 10 år. Der er virkelig brug for en langsigtet plan for psykiatrien”.

Sidebar placering
Venstrestillet
Fakta om Socialdemokratiets udspil: En 10 års plan for psykiatrien

1. PPR udvides. Børn og unge skal have hurtigere hjælp for at undgå, at de bliver syge og må indlægges. Derfor skal den pædagogiske psykologiske rådgivning i skolerne (PPR) udvides fra kun at have en konsulentfunktion til at kunne tilbyde egentlig forebyggelse, støtte og behandling.

2. Gratis psykologhjælp til børn og unge. Det skal være gratis for alle i aldersgruppen 6-18 år at få psykologhjælp, hvis man lider af let til moderat angst og depression og har fået en henvisning fra egen læge.

3. Psykiatrien på finansloven. Fremover skal psykiatrien forhandles som en del af finanslovsforhandlingerne og indgå i de årlige aftaler mellem stat, kommuner og regioner.

4. Sundhedstjek. Alle mennesker med psykisk sygdom og handicap skal have et sundhedstjek.

5. Flere sengepladser. Der skal oprettes 100 nye sengepladser i psykiatrien. De 50 er helt nye og resten skal frigøres gennem en bedre udnyttelse af kapaciteten.

6. Fleksibel overgang fra børne- og ungepsykiatri til voksenpsykiatri. Der skal oprettes en særlig ungepsykiatri for patienter op til 25 år.

7. Psykiatri skal fylde mere på den lægelige videreuddannelse. Flere læger skal ud i psykiatrien som en del af deres lægelige videreuddannelse.

8. Kommunerne skal have flere brobyggere. De skal bidrage til at undgå, at patienter ryger ind og ud af psykiatrien resten af livet.

9. Botilbudsteams skal udbredes. Teamet skal fungere som koordinerende og løbende tovholder for de mest syge borgere.

10. Ét samlet tilbud for misbrug og psykisk sygdom. Patienter med dobbeltdiagnoser skal kunne få behandling for begge deres sygdomme samtidigt hos én myndighed.

11. Personalet skal beskyttes mod vold. Der skal gøres mere for at sikre personalet ved blandt andet at oprette og udbrede botilbudsteams og oprette udgående funktioner, hvor personalet i psykiatrien hjælper i de kommunale tilbud.

Læs hele udspillet hos Socialdemokratiet.dk

Ombryd tekst
0
Brødtekst

Article type
Journal
Section
Woodwing Id
0
Images
copy_of_lup_2.jpg
Subtitle

Den nødlidende psykiatri har akut brug for 400 nye sengepladser og kan ikke nøjes med de 50 pladser, som Socialdemokratiet lægger op til i sin 10-årsplan for psykiatrien. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS, der i øvrigt ser positivt på udspillet.

Authors

Kim Andreasen, kia@dadl.dk

0 likes