Da Mads Melbye var yngre, spillede han meget musik – klaver og orgel – og var også glad for at synge.
Den slags er der ikke tid til i dag, hvor han både er professor i epidemiologi og sektordirektør på Statens Seruminstitut med ansvar for national sundhedsdokumentation og forskning samt den nationale biobank. Når han altså ikke forsker og underviser på Stanford University i Californien, som han er fast tilknyttet. Eller er med til at redigere videnskabelige tidsskrifter. Eller superviserer post-docs. Eller nærstuderer tal og andre data i store mængder i forskningsøjemed.
Mads Melbye er født i 1956 og blev cand. med. fra Aarhus Universitet i 1984 samt dr. med. i 1988.
Efter en klinisk uddannelse og forskerstillinger på bl.a. National Cancer Institute i Maryland, USA, kom han til Cancerregisteret og senere Statens Seruminstitut, hvor han nu er sektordirektør med ansvar for national sundhedsdokumentation og forskning samt den nationale biobank.
Han fik i 1992 et af Bertil Haarders 5-årige superprofessorater og var i perioden 1998-2008 adjungeret professor på Karolinska Institutet i Stockholm. Siden 2013 har han ved siden af direktørstillingen på SSI været professor på Stanford University i USA.
I år blev han desuden professor i medicinsk epidemiologi på Københavns Universitet.
Mads Melbye indtager en række tillidsposter, bl.a. har han siden 2012 været formand for det Videnskabelige Råd (Scientific Council) hos IARC (International Agency for Research on Cancer) – Verdenssundhedsorganisationen WHOs særlige enhed med fokus på kræft.
Mads Melbye er tilknyttet flere tidskriftredaktioner, og har bl.a. siden 2001 være seniorredaktør på Journal of the National Cancer Institute med hjemsted i USA. Mads Melbye har publiceret over 500 videnskabelige arbejder.
Privat er Mads Melbye gift og har to børn.
Afslapning – i det omfang der er tid – udfoldes bedst i fritidshuset på Rømø i Sønderjylland.
Mads Melbye er født i 1956 og blev cand. med. fra Aarhus Universitet i 1984 samt dr. med. i 1988.
Efter en klinisk uddannelse og forskerstillinger på bl.a. National Cancer Institute i Maryland, USA, kom han til Cancerregisteret og senere Statens Seruminstitut, hvor han nu er sektordirektør med ansvar for national sundhedsdokumentation og forskning samt den nationale biobank.
Han fik i 1992 et af Bertil Haarders 5-årige superprofessorater og var i perioden 1998-2008 adjungeret professor på Karolinska Institutet i Stockholm. Siden 2013 har han ved siden af direktørstillingen på SSI været professor på Stanford University i USA.
I år blev han desuden professor i medicinsk epidemiologi på Københavns Universitet.
Mads Melbye indtager en række tillidsposter, bl.a. har han siden 2012 været formand for det Videnskabelige Råd (Scientific Council) hos IARC (International Agency for Research on Cancer) – Verdenssundhedsorganisationen WHOs særlige enhed med fokus på kræft.
Mads Melbye er tilknyttet flere tidskriftredaktioner, og har bl.a. siden 2001 være seniorredaktør på Journal of the National Cancer Institute med hjemsted i USA. Mads Melbye har publiceret over 500 videnskabelige arbejder.
Privat er Mads Melbye gift og har to børn.
Afslapning – i det omfang der er tid – udfoldes bedst i fritidshuset på Rømø i Sønderjylland.
Men den musiske følelse har han beholdt.
”Jeg har ofte hørt musikere udtale, at de pludselig fik en melodi i hovedet, og at det var deres udgangspunkt. Jeg har nok lidt af det samme”, siger han, når han skal forklare, hvordan det kan være, at hans forskningskarriere har været så mangfoldig. En indsats, han 15. maj fik Erhoff Fondens ”store forskerpris” på 250.000 dkr. for.
”Jeg inspireres ofte af at læse eller høre et foredrag om et helt andet emne og sidder tilbage med en ide til et nyt projekt uden helt at vide, hvordan den ide kom lige der. Det gør så også, at jeg som forsker har beskæftiget mig med mange forskellige problemstillinger uden at man kan sige, jeg er ekspert i et bestemt emne. Det vigtigste for mig er, at ideen der forfølges, er original, og at den har potentiale til at kunne gøre en forskel”, siger han.
Den tilgang har gjort Mads Melbye til lidt af en medicinsk multikunstner. Det startede med HIV/AIDS, hvor han bl.a. var med til at påvise, at AIDS er en smitsom sygdom og senere, at HIV kan overføres via seksuel kontakt og blod.
Sideløbende arbejdede han med kræft og fik i 1983 Aarhus Universitets guldmedalje for et arbejde om Epstein-Barr virus og kræft. Senere har han arbejdet med både bryst-, anal, livmoderhals- og lymfekræft.
Blandt Mads Melbyes mange resultater hører, at han i 2002 i et stort registerbaseret studie viste, at MFR-vaccinen ikke er forbundet med risiko for efterfølgende autisme hos børn.
Netop nu er Mads Melbye i gang med et projekt om brystkræft, som han håber kan kaste mere lys over, hvorfor kvinder, der har født, har en mindre risiko for at udvikle brystkræft end andre kvinder.
Data, data, data
Grundstammen i Mads Melbyes forskning er registerdata, og i indstillingen kaldes han ”en af giganterne inden for international epidemiologisk forskning”.
”Han er genial til at udnytte den enorme diamantgrube, der ligger i de danske sundhedsregistre. Hvis ingen fanger ideerne, så ligger de bare stille hen”, siger formanden for Erhoff Fonden, forskningsdirektør, professor, dr. med. Oluf Borbye Pedersen.
Og den eklektiske iderigdom gør ham til et særsyn.
”Normalt når vi uddanner unge forskere, siger vi, at de skal være meget fokuserede og gå ned i detaljerne inden for et specielt område. Der er Mads Melbye en mønsterbryder. Han breder sig vidt. Han lader ideerne komme til sig og forfølger dem derefter i detaljen”, siger Oluf Borbye Pedersen.
”Han er bredtfavnende på den konstruktive måde”.
<p>Professor Mads Melbye, Statens Serum Institut, får Erhoff Fondens store forskerpris i år for sin mangfoldige forskningsindsats.</p>