Hvad skriver chefen for et institut med næsten 100 aktive medarbejdere, heraf omkring 50 forskere, hvoraf det »vælter ind« med forskningsbevillinger med industriel medfinansiering, og hvor han ofte ikke kender detaljerne, i feltet »interessekonflikter«, når han ønsker en artikel publiceret? Er manden professor Arne Astrup, Institut for Human Ernæring, så svinger det fra artikel til artikel og kommer an på hans egen konkrete afvejning af, hvad der kan tænkes at være relevant.
»Ellers ville det, der rent faktisk er relevant at angive, drukne i det hele. For eksempel: Når det er en af mine professorers bevilling, er det så også min interessekonflikt som institutleder? Eller skal jeg i en oversigtsartikel skrive, at jeg i en meget kort periode rådgav en lille kartoffelproducent«, spørger han.
Det betyder, at der nogle gange står »ingen angivet« ud for interessekonflikter. Andre gange står der under interessekonflikter f.eks: »En række fødevareproducenter, som sponsorerer kulhydratrige fødevarer til vores forskningsprojekt ,Den omvendte kostpyramide` kan findes på www.mufobes.dk«.
Under en artikel om Atkins diæt har han ingen interessekonflikter angivet, under en anden står der:
»Arne Astrup er medicinsk rådgiver for WeightWatchers i Danmark. Institut for Human Ernæring modtager støtte fra mere end 50 danske og internationale fødevareproducenter«.
»Der var tale om en afvejning i de pågældende artikler, og det kan være svært altid at gøre det rigtige«, siger han.
Et sted skrev han: »Arne V. Astrups institut har samarbejdet med og modtager løbende forskningsstøtte fra omkring 40 producenter af fødevarer med såvel højt som lavt proteinindhold. Arne V. Astrup har ingen privatøkonomiske interesser i fødevarer eller andre produkter med højt proteinindhold«.
Sidstnævnte fik speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin, Mauri Johansson, til at fare i blækhuset og skrive et debatindlæg i Ugeskrift for Læger.
»Institut for Human Ernæring (og Astrup) publicerer tillige forskning, der vedrører andre ernæringskomponenter. Astrup er ofte i offentligheden med generelle kommentarer og råd vedrørende ernæring. Er der ikke risiko for, at en større støtte fra visse fødevareproducenter kan skabe en ubalance i den samlede rådgivning af, hvad der er sundt at spise«, spurgte han og fortsatte:
»Astrup har i de senere år i kommercielt øjemed (for mindre end fem år siden?) beskæftiget sig med slankemiddeludvikling. Kan dette tænkes at påvirke hans rådgivning, især vedrørende den forebyggende indsats mod overvægt? Vi må derfor spørge os, om selv den usædvanlig åbne angivelse af interessekonflikt, Astrup har anført, er nok«.
Arne Astrup medgav i et svar, at hans roller fra at være institutleder til debattør og opfinder medfører potentielle interessekonflikter, der skal deklareres - men kun det, der var relevant.
»Hvis du ingen berøringsflade har med industrien, er det såre simpelt at sige, at alt skal angives. Men for alle os andre er verden altså ikke så enkel. Regeringen har som succeskriterium, at jo flere penge, der hives ind til forskning, jo bedre. Men det succeskriterium skulle nødigt betyde, at vi, der formår at få mange penge ind på den konto, så skal have mundkurv på i det offentlige rum, fordi man bliver mistænkeliggjort for alle mulige ting«, siger Arne Astrup.
I sit svar til Mauri Johansson bemærkede han, at kollegaen selv havde et firma, som ikke var opgivet nogen steder. Ifølge Mauri Johansson er det imidlertid irrelevant, da det er et non-profit-foretagende. Hvilket får Arne Astrup til at sige:
»Det er smart nok at kalde det et non-profit-foretagende. Men der er stadig en indtægt, og derfor er der også en potentiel interessekonflikt«.