Sygehusenes personale løber og løber. Det afspejler sig også i de produktivitetstal, som hvert år offentliggøres. De seneste, som er fra i går, tirsdag, viser, at de danske sygehuse i 2012 forbedrede produktiviteten med 1, 4 pct. i forhold til året før. Det skal ses i lyset af, at sygehusene de to foregående år havde en endog meget stor øgning af produktiviteten – nemlig fem procent begge år – en tid hvor stort set alle sygehuse kørte med ekstraordinært stramme budgetter.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er også godt tilfreds:
"Jeg er stolt af, at vi i 2012 endnu engang har formået at løfte produktiviteten på sygehusene - selv fra et meget højt og flot udgangspunkt i 2011. Det er særdeles positivt, at sygehusene til stadighed formår at levere mere for de samme penge selv i en tid, hvor mange andre vigtige dagsordener fylder. Det gælder blandt andet vores fokus på at løfte kvaliteten af behandlingen på sygehusene og at sikre den rette aktivitet samt vores indledende forberedelser i 2012 til at indføre en helt ny udredningsret for patienterne i 2013", siger han i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.
Læs Sundhedsministeriets opgørelse her