En af landets mest fremtrædende psykiatere Poul Videbech stopper i jobbet som professor i klinisk psykiatri på Aarhus Universitetshospital i Risskov den 30.april.
”Jeg har været på hospitalet i 25 år og senest på afdeling Q, hvor jeg har været umådelig glad for at være. Jeg kommer til at savne mine gode kolleger, personalet og andre samarbejdspartnere på hospitalet,” skriver Poul Videbech på sin Facebook-profil.
<p class="para para_Citat_navn">Poul Videbech, overlæge og professor i psykiatri</p>
Han fortsætter sit arbejde som professor på Psykiatrisk Center Glostrup.
”Her har jeg fået en fantastisk mulighed for at lave den forskning, som jeg brænder for. Psykiatrisk Center Glostrup har et stort internationalt orienteret forskningsteam og et meget dynamisk forskningsmiljø, som hidtil har koncentreret sig om udforskningen af skizofreni. Jeg glæder mig derfor meget til at skulle bidrage til opbygningen af endnu et forskningsmiljø, som er dedikeret til udforskningen af affektive sygdomme,” skriver Poul Videbech.
<p>Efter 25 år på Aarhus Universitetshospital begynder overlæge og professor i psykiatri Poul Videbech den 1. maj på et nyt job på et københavnsk hospital. </p>