Medlemskabet af SPRAL-gruppens lukkede Facbook-side er nu historie for PLOs formand Christian Freitag. Han har meldt sig ud, siger han til Dagens Medicin.
Udmeldelsen kom i kølvandet på et medlemsmøde i PLO-regi i sidste uge, som fandt sted i Region Midtjylland.
Praktiserende læge Maria Lykkebjerg Ruth rejste sig ved mødet og sagde, at hun "var utryg ved at have en formand, der var medlem af en klub i klubben. Det betyder for mig, at jeg har svært ved at have tillid til ham i en overenskomstforhandling", siger hun til Dagens Medicin.
Christian Freitag fangede budskabet:
»Jeg kunne høre på de kommentarer og klapsalver, der kom, at det var noget, der fyldte. Og det skal ikke være sådan, at der er medlemmer, der tror, der foregår noget parallelt, og det dur ikke, at de føler sig udenfor. Så jeg sagde, at hvis det kunne hjælpe, ville jeg melde mig ud af gruppen på Facebook,« siger Christian Freitag til sundhedsavisen.
Men han har stadig de samme holdninger, understreger han.
»Mine politiske mål er ikke hemmelige og midlerne er heller ikke. Det, at jeg melder mig ud af den side, ændrer ikke ved det helt grundlæggende forhold, som alle bør være bevidste om. Vi skal have lov at sige nej til en aftale, det ændrer sig ikke. Det er ikke ensbetydende med, at vi går efter det,« siger han.
<p>Christian Freitag, formand for PLO, er ikke længere med i SPRAL-gruppens lukkede Facebook side. "Det skal ikke være sådan, at der er medlemmer, der tror, der foregår noget parallelt, og det dur ikke, at de føler sig udenfor", siger han.</p>