Hvis overenskomstaftalen mellem PLO og Danske Regioner forkastes af repræsentantskabet eller ved en urafsteming blandt medlemmerne. Hvis der ikke efterfølgende er basis for, at parterne kan finde hinanden ved en ny forhandling. Og hvis de praktiserende læger derefter vælger af aflevere deres ydernumre…
Så kan konsekvensen i yderste tilfælde blive, at der indføres permanent brugerbetaling i almen praksis.
Sådan lyder ét af de scenarier, der skitseres i en rapport fra PLO’s såkaldte Plan B-udvalg. Udvalget blev nedsat af PLO’s repræsentantskab i november 2013 og fik til opgave at supplere bestyrelsens konflikthåndbog med yderligere informationer, som kan blive relevante for medlemmerne i en konfliktsituation, hvor det kan komme på tale at tage faglige kampskridt som f.eks. at aflevere ydernumrene.
Rapporten havnede i mailboxen hos de cirka 3.600 medlemmer af PLO i fredags sammen med en detaljeret gennemgang af, hvad forhandlingsaftalen vil betyde, hvis den bliver vedtaget.
Hvis aftalen vedtages
Vedtages aftalen, er der naturligvis ikke brug for nogen ”Plan B”. Forkastes den, er feltet åbent. Og der er mange usikkerhedsfaktorer: For det første er det umuligt at forudsige, hvordan det politiske system vil reagere i forskellige situationer:
Vil Danske Regioner vende tilbage til en ny runde forhandlinger? Eller vil de lægge armene over kors og lade regeringen og Folketinget overtage rattet? Vil regeringen og Folketinget overhovedet have tålmodighed med en forhandlingsstruktur, hvor regionerne og de praktiserende læger tilsyneladende er ude af stand til at enes om ret meget? Og hvad kan følgerne blive for almen praksis?
Hvis ministeren griber ind
I øjeblikket arbejder almen praksis under den lov om at videreføre den gamle overenskomst, som blev indført efter forhandlingssammenbruddet i juni 2013. Hvis der ikke indgås en overenskomst, som kan afløse denne lov, skal ministeren ifølge Sundhedsloven (§229) fastsætte vilkårene for driften af den primære lægebetjening.
Forkastes overenskomstaftalen er det muligt, at sundhedsminister Nick Hækkerup (S) simpelt hen vil ophøje den til lov i den form, parterne nåede frem til. Ministeren kan også vælge at forbedre eller forringe aftalens indhold for lægerne. Det er umuligt at forudsige, selv om de færreste formentlig forestiller sig, at Nick Hækkerup ligefrem vil være i gavehumør.
Påskud for brugerbetaling
Afhængigt af, hvordan et eventuelt ministerindgreb ser ud, kan lægerne vælge af aflevere deres ydernumre. Det kan tidligst ske ved udgangen af august 2014 eller senere, blot der er seks måneders varsel.
Afleveres numrene, vil det umiddelbart betyde, at lægerne skal opkræve betaling for deres ydelser hos patienterne. I øjeblikket er der ingen lov om, at borgerne har krav på at få regningen helt eller delvist refunderet hos kommunen eller regionen. Sådan en lov skal først vedtages.
Læs mere: Plan B-udvalgets rapport (pdf)
Og ifølge Plan B-udvalget skal man ikke forvente, at regeringen vil bede Folketinget vedtage en lov om refusion. Da regeringen og Venstre for et år siden indgik politisk aftale om lovforslaget for almen praksis, hed det nemlig, at en eventuel opkrævning af brugerbetaling fra lægens side ”ikke kan refunderes af det offentlige”.
”Det mest sandsynlige er derfor, at afgivelse af ydernumrene vil betyde indførelse af brugerbetaling”, skriver Plan B-udvalget, som også lufter muligheden af, at det faktisk vil passe politikerne udmærket:
”Partier som de Radikale, de Konservative og Venstre har tidligere luftet opbakning til brugerbetaling, og måske vil en konflikt med de praktiserende læger med afgivelse af ydernumrene blive den begivenhed, der udløser/undskylder en permanent indførelse af brugerbetaling”, hedder det i rapporten.
Science fiction - endnu
Hvordan det så kommer til at forme sig, har Plan B-gruppen også nogle bud på: Måske kan regionerne tænkes at ”nationalisere” den primære lægebetjening med statslig opbakning.
Alternativt kan man forestille sig et forsikringsbaseret alment praksissystem, som det f.eks. kendes fra Holland, hvor borgerne tegner en sundhedsforsikring, og forsikringsselskaberne står som ”bestillere” af sundhedsydelser og forhandler kontrakter med de praktiserende læger.
Det kan også tænkes, at den primære lægebetjening baseres på private aktører, der ansætter læger. Denne mulighed har Folketinget allerede åbnet mulighed for med den seneste lovændring. Både i denne og i den første (regionale) model er usikkerhedsmomentet, om det vil være muligt at rekruttere det fornødne antal læger.
Endelig kan man forestille sig et PLO-ejet selskab, f.eks. et anpartsselskab, som ejes af de praktiserende læger, og som leverer primær lægebetjening af borgerne, baseret på årlige forsikringsbidrag. Et regnestykke anslår, at hvis to millioner borgere hver betaler en forsikringspræmie på f.eks. 3.000 kroner om året , vil man kunne kunderne ”ret til at trække på selskabets ydelser 24/7”.
Indtil videre er alt dette dog ren science fiction. Men afhængigt at udgangen på opgøret om overenskomsten – såvel mellem PLO og Danske Regioner som i PLO internt – kan en af modellerne eller en kombination af dem blive fremtiden i almen praksis.
<p>I yderste konsekvens kan en forkastet overenskomst mellem PLO og Danske Regioner føre til permanent indførelse af brugerbetaling hos lægen, mener PLO’s "Plan B-udvalg"</p>