PLO: Plan for det nære sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen er under ombygning. Patienter udskrives tidligere fra sygehusene, der bliver flere ældre og flere kronisk syge og multisyge, mens tidlig diagnostik og screeningsprogrammer sender stadig flere borgere til lægen. Små sygehuse lukker, og kommunerne overtager ansvaret for at sikre hjælp i det nære sundhedsvæsen.

Det betyder en stadigt voksende arbejdsbyrde i almen praksis – og en arbejdsbyrde, som almen praksis ifølge PLO-formand Christian Freitag er parat til at løfte.

Men det kræver en større omstilling i almen praksis, og derfor kommer PLO nu med sit bud på, hvordan den kan ske. Eller rettere sagt: 28 bud på en omorganisering, der både kræver tid og ressourcer, og som forudsætter et godt samarbejde mellem almen praksis, Danske Regioner og kommunerne.

»På patientens vegne« hedder det politiske udspil fra PLO. Udspillet falder i tre dele:

• Det skal være lettere at komme i kontakt med egen læge – uanset hvor i landet man bor.

• Der skal skabes en bedre sammenhæng, når patienten skifter fra hospital til almen praksis.

• Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene.

Udspillet kommer på et afgørende tidspunkt: Regeringen, KL og Danske regioner nedsatte i begyndelsen af 2016 et udvalg, der snart skal aflevere en plan for »det nære og sammenhængende sundhedsvæsen«. At dømme efter kommissoriet er almen praksis tiltænkt en vigtig rolle. Dertil kommer en yderligere række politiske initiativer, der peger i samme retning.

Læg hertil, at regionerne og PLO i dette efterår indleder forhandlingerne om en ny overenskomst.

Lettere adgang

Planen lægger vægt på at lette borgernes adgang til egen læge. Det skal dels ske ved at uddanne flere almenmedicinere. PLO foreslår bl.a., at seks måneders videreuddannelse i almen medicin skal være en obligatorisk del for alle lægers kliniske basisuddannelse (KBU). Der skal også oprettes langt flere hoveduddannelsesstillinger – og det lover PLO at hjælpe med til.

Lægen skal også aflastes fra meget af det ikkelægelige arbejde, som i dag optager for megen tid. Der skal skabes incitamenter til at ansætte mere sundhedsfagligt personale, som lægen kan uddelegere dele af behandlingen til, ligesom der kan oprustes på uddannelsen af eksisterende personale. Det vil give lægen mere tid til opgaver, der kræver dybere faglig indsigt.

Læs også: "Alle sagde: Kom nu, PLO!"

Det vil blandt andet give luft til at indføre konsultationer af længere varighed for patienter med særligt komplekse problemstillinger.

»Klynger« af læger kan deles om administrative og andre opgaver, begrænsninger for at drive lægepraksis kan fjernes, så det f.eks. bliver lettere at ansætte kolleger, etablere delepraksis. Helt lavpraktisk kan der skabes mere moderne fysiske rammer, som i sig selv forbedrer tilgængeligheden, men også gør det nemmere at etablere samarbejds- eller kompagniskabspraksis.

Bedre sammenhæng

I takt med at patienter udskrives stadig tidligere, overtager egen læge et voksende ansvar for at yde den opfølgende lægehjælp. PLO vil give almen praksis bedre adgang til diagnostiske undersøgelser, så diagnostiske forløb kan forbedres med almen praksis som omdrejningspunkt. Patienter, hvis behandling ikke afsluttes på sygehuset, men som overgår til et længere forløb, der involverer almen praksis, skal indlede forløbet med en »overdragelseskonsultation«, der mindsker risikoen for fejl og misforståelser og øger trygheden for denne patientgruppe.

Udover den vanlige epikrise kan sygehuslægen skrive en egentlig henvisning til den praktiserende læge med en klar beskrivelse af, hvad der skal følges op på, og inden for hvilken tidsramme.

For patienter med mange diagnoser foreslår PLO et Fælles Diagnosekort (FDK), som kan integreres med det Fælles Medicinkort (FMK).

For at skabe bedre kontakt til kommunens plejepersonale og sikre, at ressourcerne bruges fornuftigt, foreslår PLO, at alle praksis forpligtes til at tilbyde en direkte telefonlinje, som kommunens sygeplejersker kan benytte. Til gengæld skal kommunerne efteruddanne det relevante personale, så unødige henvendelser fra kommunale medarbejdere om småproblemer undgås.

Mere for pengene

Den del af planen, der omfatter »mest sundhed for pengene«, handler især om administrative- og it-mæssige forslag. Som der står: »Hvis praktiserende læger skal være mere tilgængelige for borgerne, er det vigtigt, at de i størst muligt omfang bruger deres tid på lægefagligt arbejde«.

Konkret kan henvisninger til speciallæger og sygehusambulatorier få længere gyldighedsperiode, så patienten ikke skal rende lægen på dørene om fornyelser. Epikriser og anden kommunikation mellem læge og sygehus kan saneres, så informationer ikke drukner i uoverskuelige datamængder. Der kan ryddes op i mængden af statusattester, og i det hele taget kan der vindes en del ved at sanere et vildtvoksende bureaukrati, mener PLO.

Langt tilløb

Det kunne ligne fantastisk timing, at PLO’s udspil kommer netop, mens regeringens udvalg om »det nære og sammenhængende sundhedsvæsen« er i gang med sit arbejde. Men det er faktisk lidt tilfældigt, siger PLO’s formand, Christian Freitag.

»Vi var så småt i gang, da regeringens udvalg blev nedsat. Vi håbede at have det klar inden Folkemødet på Bornholm, men der kom hele tiden nye idéer til, som også lige skulle med. Så det er først blevet klar til at lægge frem nu«.

- Hvad er køreplanen nu?

»En del indgår sammen med Lægeforeningens input til regeringens udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Men det skal også drøftes i PLO, hvor noget af udspillet ligner stof, vi kan tage fat på allerede ved overenskomstforhandlingerne til efteråret«, siger Christian Freitag.

- En del af udspillet koster jo en del penge at gennemføre …

»Noget af det koster rigtig mange penge. Men vi ser jo netop os selv som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen, så hvis PLO kunne løse alle problemerne alene, ville det være et besynderligt sundhedsvæsen, vi havde«, siger PLO's formand.

»Men lige som Kræftpakke 4 og andre initiativer koster penge, vil en vækst i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen også kræve en investering. En opgradering på linje med det, vi ser ske på sygehusene«.

- I lover jo også at påtage jer en stor mængde nye opgaver?

»Mange opgaver skal løses ude i det nære sundhedsvæsen, hvor der kun er os – og de praktiserende speciallæger – som lægelig ressource. Det er naturligt for os at løse det, så det lover vi at gå ind i forhandlinger om«.

- Hvad vil I have til gengæld?

»Det har vi faktisk ikke gjort op, punkt for punkt. Og det er helt bevidst, at der ikke er 28 prissedler hæftet ved, for det er ikke et forhandlingsoplæg til overenskomst. Det er et udspil med nogle kreative tanker om, hvordan vi kan udvikle sundhedsvæsenet«, siger Christian Freitag.