Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

I dag, mandag, indleder PLO, Praktiserende Lægers Organisation, og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) forhandlingerne om næste overenskomst. Den, der skal træde i kraft fra 1. januar 2021.

Forinden er de to parter blevet enige om en fælles vision for almen praksis i de næste ti år.

Det indgår i visionen, at der kommer flere praktiserende læger – og mere praksispersonale. Det betyder f.eks., at den praktiserende læge skal varetage en større del af indsatsen for kronisk syge patienter.

I 2030 er kvalitetsklyngerne årsag til en øget og mere ensartet kvalitet og brugen af kvalitetsdata er i indarbejdet, forventes det i visonspapiret.

Der skal også ske ændringer i forholdet mellem den praktiserende læge og sygehuset. Der står i visionen, at »rollerne er til en vis grad vendt om i sundhedsvæsenet«. Det betyder, at almen praksis i langt højere grad end i dag skal være tovholder for patienterne, når de skal igennem flere instanser i sundhedsvæsenet. Sygehusene skal også understøtte almen praksis mere end i dag f.eks. med rådgivning.

Diagnostiske undersøgelser på sygehusene skal almen praksis kunne rekvirere, uden at patienten dermed nødvendigvis er henvist til udredning eller behandling.

I visionen for 2030 er almen praksis en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, og kommunikation mellem speciallæger på sygehusene og den praktiserende læge bliver lettere, f.eks. via hotline-funktioner.

De forskellige kommunale tilbud får også lettere adgang til kommunikation med almen praksis.

Læs hele visionen her.

Forhandlingerne om den næste overenskomst forventes at køre indtil sommer.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
0
Images
visionforalmenpraksis2.jpg
Subtitle

Sundhedsvæsenet skal vendes og sygehusene skal i højere grad støtte de praktiserende læger. De gamle modparter, sygehusejerne og de praktiserende læger, har op til forhandlinger om en ny overenskomst formuleret en fælles vision.

Authors

Redaktionen

0 likes