John Brodersen, professor i almen medicin ved Københavns Universitet er netop blevet ansat i Region Sjælland med særligt ansvar for den regionale almenmedicinske forskning, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. Han skal være med til at styrke den nuværende forskning, opfordre lægerne til at forske mere og tiltrække flere læger.
Fakta om John Brodersen
- Han er 52 år og bor i Birkerød
- Han skal arbejde i Nykøbing F
- Han er ansat pr. 1. september 2015
- Han kan potentielt komme til at vejlede 550 praktiserende læger
- Han har modtaget Magda og Svend Aage Friedrichs Nordiske Pris i forbindelse med Nordisk Kongres 2015 i Göteborg
- Hans forskning er fokuseret på forebyggelse, risiko og screening
Fakta om John Brodersen
- Han er 52 år og bor i Birkerød
- Han skal arbejde i Nykøbing F
- Han er ansat pr. 1. september 2015
- Han kan potentielt komme til at vejlede 550 praktiserende læger
- Han har modtaget Magda og Svend Aage Friedrichs Nordiske Pris i forbindelse med Nordisk Kongres 2015 i Göteborg
- Hans forskning er fokuseret på forebyggelse, risiko og screening
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Region Sjælland er svært tilfredse, siger Ulrik Hesislev, formand for PLO i Region Sjælland til Ugeskriftet.
”John Brodersen vil være med til at øge fagligheden i regionen – og så er han en anerkendt professor inden for det almenmedicinske, der kan være med til at skabe opmærksomhed og tiltrække flere læger,” siger Ulrik Hesislev.
Hvorfor er der behov for en professor i regionen for, at de praktiserende læger forsker mere?
”Region Sjælland er lidt en lillebror til de andre regioner – vi har ikke et medicinsk fakultet der uddanner kandidater i medicin. Vi mangler i høj grad noget, der kan øge fagligheden, forskningen og uddannelsen. John Brodersen er et skridt i den rigtige retning.”
Er det realistisk, at de praktiserende læger vil forske mere nu?
”Det håber jeg. Der er i hvert fald nok områder at forske i. Desværre er vi en region med lægemangel, så derfor vil en ny professor ikke øge antallet af læger med det samme, og dermed vil vi heller ikke have tid til at forske mere med det samme. Men vi håber på sigt, at det her vil tiltrække flere læger, så vi kan få mere overskud til at forske mere.”
PLO Sjælland holder medlemsmøde d. 23. november, hvor John Brodersen vil deltage.
<p>Region Sjælland har ansat ny professor i almen medicin. Både region og praktiserende læger håber, at professoren vil være med til at få mere forskning og flere læger til regionen. </p>