Pluk fra den nye overenskomst
-
Den økonomiske ramme forøges med 55 mio. kr. bl.a. som følge af stigningen i antallet af gruppe-1 patienter. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har desuden tilkendegivet, at de vil afsætte 100 mio. kroner hver om året til aftalt opgaveudvikling.
-
Diabetesydelsen 0107 afskaffes, og årskontrollen af diabetikere honoreres med 0120. En række mindre ydelser bortfalder, og antallet af mulige tillægs- og laboratorieydelser i vagttiden reduceres.
-
Eksisterende ydelser videreføres i den centrale overenskomst, men sygebesøg og samtaleterapi kan erstattes af lokale aftaler.
-
Midler og opgaver søges kanaliseret fra den centrale overenskomst til det lokale niveau i hver region.
-
For at sikre bedre budgetsikkerhed for lægerne forlænges opsigelsesvarslet for den centrale overenskomst fra 3 til 6 måneder. Hvis en region ønsker at opsige lægevagtssamarbejdet med PLO, er varslet 12 måneder.
-
Tre dages systematisk efteruddannelse indføres. Ydelse for tabt arbejdsfortjeneste på 4.500 kr. pr. dag. Den eksisterende efteruddannelse fortsætter uændret.
-
Obligatorisk indførelse af DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel) med start 1. september 2015 og slut senest 31. august 2018. Implementeringsbidrag pr. lægekapacitet på 10.000 kr. samt yderligere 10.000 kr. ved akkreditering. Efterfølgende akkrediteringer udløser ikke honorar.
-
Kontrol og opfølgning: Parterne arbejder videre med en række anbefalinger i en rapport om emnet fra Deloitte – bl.a. aftalte grænseværdier for kombinationsregninger og it-krav til reduktion af fejlmuligheder.
-
Generationsskifte: Praktiserende læger i områder truet af lægemangel har ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin, som efter seks måneder skal indgå i kompagniskab. Fuld overdragelse skal ske senest efter fem år. Andre praktiserende læger kan søge om samme ordning.
-
Adgang til delepraksis tildeles, hvis den praktiserende læge er kronisk syg eller har alvorlig sygdom i nær familie. Tilladelse kan også gives, hvis den praktiserende læge i minimum 6 timer pr. uge arbejder med andre faglige funktioner.
-
Mulighed for at få nedsat normtallet, hvis man er nynedsat, har bibeskæftigelse i min. 6 timer om ugen og som nu, hvis man er fyldt 60 år.
Bente Bundgaard bbu@dadl.dk
Pluk fra den nye overenskomst
-
Den økonomiske ramme forøges med 55 mio. kr. bl.a. som følge af stigningen i antallet af gruppe-1 patienter. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har desuden tilkendegivet, at de vil afsætte 100 mio. kroner hver om året til aftalt opgaveudvikling.
-
Diabetesydelsen 0107 afskaffes, og årskontrollen af diabetikere honoreres med 0120. En række mindre ydelser bortfalder, og antallet af mulige tillægs- og laboratorieydelser i vagttiden reduceres.
-
Eksisterende ydelser videreføres i den centrale overenskomst, men sygebesøg og samtaleterapi kan erstattes af lokale aftaler.
-
Midler og opgaver søges kanaliseret fra den centrale overenskomst til det lokale niveau i hver region.
-
For at sikre bedre budgetsikkerhed for lægerne forlænges opsigelsesvarslet for den centrale overenskomst fra 3 til 6 måneder. Hvis en region ønsker at opsige lægevagtssamarbejdet med PLO, er varslet 12 måneder.
-
Tre dages systematisk efteruddannelse indføres. Ydelse for tabt arbejdsfortjeneste på 4.500 kr. pr. dag. Den eksisterende efteruddannelse fortsætter uændret.
-
Obligatorisk indførelse af DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel) med start 1. september 2015 og slut senest 31. august 2018. Implementeringsbidrag pr. lægekapacitet på 10.000 kr. samt yderligere 10.000 kr. ved akkreditering. Efterfølgende akkrediteringer udløser ikke honorar.
-
Kontrol og opfølgning: Parterne arbejder videre med en række anbefalinger i en rapport om emnet fra Deloitte – bl.a. aftalte grænseværdier for kombinationsregninger og it-krav til reduktion af fejlmuligheder.
-
Generationsskifte: Praktiserende læger i områder truet af lægemangel har ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin, som efter seks måneder skal indgå i kompagniskab. Fuld overdragelse skal ske senest efter fem år. Andre praktiserende læger kan søge om samme ordning.
-
Adgang til delepraksis tildeles, hvis den praktiserende læge er kronisk syg eller har alvorlig sygdom i nær familie. Tilladelse kan også gives, hvis den praktiserende læge i minimum 6 timer pr. uge arbejder med andre faglige funktioner.
-
Mulighed for at få nedsat normtallet, hvis man er nynedsat, har bibeskæftigelse i min. 6 timer om ugen og som nu, hvis man er fyldt 60 år.
Bente Bundgaard bbu@dadl.dk
”Vi har vurderet, at dette var en aftale, vi kunne gå ind for, og som kan give ro i sektoren. Vi er godt klar over, at det ikke er guld og grønne skove. Men vi vurderer trods alt, at der er nogle muligheder i forhold til at komme videre”.
Bruno Melgaard Jensen, formand for de praktiserende læger, peger på, at den aftale, som PLO’s forhandlingsudvalg nåede frem til i weekenden – trods dens mangler – peger fremad.
”Den rummer tiltag på nogle områder, som vi har været undervejs med længe. Især systematisk efteruddannelse, og desuden får vi igangsat en kvalitetsmodel, som er tilrettet almen praksis. Vi får en række tiltag på kvalitetsområdet, som vil være fornuftige i forhold til den fremadrettede udvikling af almen praksis”.
Decentral økonomi
- Du nævner ikke økonomien?
”Der er afsat økonomi til nytilgang af patienter. Desuden er en række ydelser undtaget for økonomirammen. Men økonomitilførslen er beskeden, og vi havde gerne set en højere økonomiramme. Når jeg og forhandlingsudvalget samlet set kunne gå ind for aftalen, er det blandt andet pga. de 200 mio. kr., der er afsat som decentrale midler i regioner og kommuner fra 2015 med henblik på lokale aftaler mellem PLO og regioner og kommuner.
- Hvor sikker kan man være på, at de 200 mio. kr. bliver udmøntet?
”Vi har sikkerhed for, at pengene er afsat, men det kræver aftaler med PLO at få dem udmøntet. Jeg føler mig sikker på, at regioner og kommuner er indstillet på at indgå underliggende aftaler med PLO – ellers ville de ikke have afsat disse midler.”
- Hvad er du mest ked af, at I ikke opnåede ved forhandlingerne?
”Vi har hele tiden været bekymrede for opgavesivning og opgaveflytninger. Det håber vi, at vi kan dæmme op imod med decentrale aftaler, som også vil indbefatte nogle af de opgaver, der bliver flyttet over i almen praksis. Derudover står der, i det økonomiprotokollat, vi har indgået, at ressourcerne skal følge opgaverne: Har regionerne behov for, at der udføres nye opgaver, skal der også laves underliggende lokalaftaler om det”.
”Endelig er det aftalt, at økonomien skal følges mellem regionerne og os, og at der skal gribes ind, hvis det ser ud til, at økonomirammen ikke holder”.
”Det er de sikringer, aftalen rummer. Vi havde gerne set, at sektoren fik tilført en bedre økonomi. Når vi alligevel siger, at økonomien ser ud til at være god nok i lyset af den situation, sundhedsvæsenet i øvrigt er i, skyldes det dels de 200 millioner, dels at vi har indbygget muligheder for at bremse op, hvis vi overskrider rammen”.
Ikke fuld opbakning fra bestyrelsen
Da bestyrelsen søndag mødtes ekstraordinært for at tage stilling til overenskomstaftalen, viste der sig at være forskellige holdninger til aftalen. På baggrund af de foreløbige meningstilkendegivelser er der fem medlemmer, der anbefaler aftalen og tre medlemmer er imod. Et medlem var fraværende.
Bestyrelsen stillede en række spørgsmål til forhandlingsaftalen, som vil blive besvaret i løbet af de næste par dage. Bestyrelsen mødes igen på torsdag, hvor der bliver taget endelig stilling til forhandlingsaftalen.
- Bruno Melgaard Jensen, betyder uenigheden, at det bliver medlemmerne, der kommer til at tage stilling til aftalen ved en urafstemning?
”Jeg tror under alle omstændigheder, det ville ende med en urafstemning. Det, vi gør i bestyrelsen nu, er sammen med sekretariatet at regne yderligere på overenskomstens konsekvenser ud fra forskellige scenarier. Det vil vi sende ud til vores medlemmer på fredag”.
<p>PLO’s bestyrelse er delt i holdningen til den overenskomstaftale, der blev indgået med Danske Regioner i weekenden. ”Det er ikke guld og grønne skove”, erkender formand Bruno Melgaard Jensen, som dog mener, at aftalen peger fremad og giver tiltrængt ro. Og han regner med, at medlemmerne i sidste ende afgør sagen ved urafstemning </p>