Pigerne med mulige bivirkninger fra HPV-vaccinen er mange - de døjer med blandet andet hovedpine, træthed og hjertebanken og har fået henvisning fra deres egen læge til et HPV-center. Men derfra stopper det også i nogle tilfælde, fordi HPV-centrene afviser pigerne. Det skriver Metroxpress tirsdag.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er dog ikke overrasket over, at nogle af pigerne bliver afvist i døren. Det forklarer PLOs bestyrelsesmedlem Jakob Dahl til Berlingske Nyhedsbureau.
»Jeg forstår slet ikke, at man kan bliver overrasket over, at der er mange henvisninger. Det er jo helt naturligt, at der er mange henvisninger, ligesom det er naturligt, at der er en henvisning, der er blevet afvist. Det er jo ikke pigen, der er blevet afvist. Det kan være de formelle krav til henvisningen, der ikke er i orden. Det er noget helt dagligdagskendt, og det er ikke noget, der er stigmatiseret omkring denne gruppe af patienter,« siger han.
Han ser dog stadig et behov for at øge kapaciteten på HPV-centrene, så man kan indsamle viden hurtigere og blive klogere på, hvordan pigerne udredes.
Læs også: Professor: HPV-bivirkninger kan være funktionel lidelse
<p>Flere piger med mulige HPV-bivirkninger er blevet nægtet udredning på HPV-centre. Det overrasker dog ikke Praktiserende Lægers Organisation. </p>