PLO efterlyser mere og fælles forebyggelse: »Vi kan ikke tillade os at lade være«

Det sker dagligt, at praktiserende læge Lise Høyer i Aarhus sidder over for en patient med ondt i livet, men hvor hun ikke kan henvise til noget, der afværger, at patienten en måned senere må sygemeldes.

»Forebyggelsen er sprunget over, og vi ser først folk, når de er blevet syge.

Flere faktorer spiller ind, men overordnet set har forebyggende tiltag i de senere år stået i skyggen af udredning og behandling«, siger Lise Høyer, der også er formand for PLO’s Udvalg for Nær Sundhed, der netop er udkommet med et forebyggelseskatalog med 15 konkrete forslag til at booste forebyggelsen.

Forslagene er fordelt på fire kategorier: Børn og unge i mistrivsel, Unge og voksne i risikogrupper, Ældre og kronisk syge samt Psykiatri.

PLO rækker i sit udspil ud efter både de lavt- og de højthængende frugter.

Nogle kan plukkes her og nu. Andre, som at arbejde for at udrydde de lovmæssige barrierer, kræver længere modningstid og politisk bevågenhed.

Og nok så vigtigt: Almen praksis og kommunerne skal løfte forebyggelsen sammen.

»Inden for hjemmeplejen har vi vist, at vi sammen kan forebygge, at de ældres sygdom forværres, og i forbindelse med sidste overenskomst er det blevet muligt for os at kommunikere elektronisk med sundhedsplejersken.

Det er et både tiltrængt og stort fremskridt, og et tilsvarende styrket samarbejde med kommunerne efterlyser vi i forhold til PPR, sundhedsplejen, socialpsykiatrien og misbrugscentrene«, siger Lise Høyer og fortsætter:

»Hidtil har kommunerne og vi bestyret hver vores butik og har ikke tænkt hinanden ind i de forskellige indsatser. Men det giver ikke mening for patienten.

Når vi møder en bekymret familie med et barn, der mistrives, er det hverken tilfredsstillende for dem eller os, at vi kun kan bede dem om at gå ind ad en anden dør og fortælle deres historie nok en gang. Det er et kæmpe problem, at vi ikke hverken kan henvise til eller kommunikere elektronisk med de kommunale PPR-ordninger. Det bør vi kunne«.

PLO's udspil kommer, samtidig med at Sundhedsstyrelsens rapport Den Nationale Sundhedsprofil 2021 præsenteres torsdag. Den giver overblik over voksne danskeres sundhed, sygelighed og trivsel og skal bidrage til at kvalifcere og målrette arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling i kommunerne og regionerne, lyder det i rapporten, der bl.a. fokuserer på mental sundhed, alkohol, rygning, fysisk inaktivitet og overvægt.

Bro til socialpsykiatrien og én behandlingsplan

PLO efterlyser også et langt mere forpligtende samarbejde med socialpsykiatrien om de svært psykisk syge patienter.

»I de perioder, patienterne ikke er tilknyttet regionspsykiatrien, ser vi dem i ny og næ i almen praksis.

Da en af mine psykiatriske patienters fugl forleden døde, var det nok til, at han blev dårlig igen.

Men jeg ved ikke, hvem jeg skal henvende mig til i socialpsykiatrien for at forebygge, at hans tilstand forværres i en grad, så han skal indlægges.

Nogle gange har jeg et nummer på en medarbejder, som kan risikere at være på ferie, syg eller fratrådt. Men der er i dag ikke systematisk mulighed for, at almen praksis og socialpsykiatrien kan kommunikere med hinanden«, siger Lise Høyer.

Og selvom der er sket fremskridt i almen praksis’ samarbejde med hjemmeplejen, er der ifølge Lise Høyer også her plads til forbedring.

»Da vi ikke har fælles it-platform, kan jeg ikke se, om der er ansøgt om terminalerklæring for min patient. Eller om fru Hansen får besøg af hjemmeplejen en eller fire gangen om dagen, hvilket kan have betydning for de beslutninger, jeg træffer.

Adgang til de oplysninger vil give lige så god mening, som det fælles medicinkort har vist sig at have«.

I kataloget efterlyses også én behandlingsplan for den ældre kroniske patient og ikke fire, fem eller flere afhængig af, hvor mange sygdomme patienten har.

»Vi skal lave årskontrol for en patients KOL, depression og hjertesygdom, men sygdomsinddelte vurderinger giver ikke mening for patienten.

Sammen skal vi derfor prioritere de forskellige behandlingsindsatser«, siger Lise Høyer.

Et andet tiltag målrettet netop de ældre er at udvide plejehjemslægeordningen til også at omfatte ældreboliger

»Vi har tal, der viser, at de, der bor i ældrebolig, indlægges næsten dobbelt så mange gange, som dem, der bor på plejehjem. De er i en fase af livet, hvor deres funktionsniveau forværres betydeligt, og behovet for lægetilsyn stiger.

Derfor giver det god mening med også en ældreboliglæge«, siger Lise Høyer.

KRAM plus E for ensomhed

Sundhedsstyrelsen har estimeret, at ensomhed koster sundhedsvæsenet 2,2 milliarder kroner årligt i ekstra indlæggelser, ambulante besøg og kontakter i almen praksis, og i kataloget lægger PLO op til, at ensomhed skal italesættes på lige fod med KRAM-faktorer som bl.a. alkohol og rygning.

Men er det en opgave for almen praksis at tage hånd om patienternes ensomhed?

»Det er ikke vores opgave alene, men vi har ikke råd til at lade være.

Vi ved, at ensomme mennesker har større risiko for at blive ramt af alvorlig sygdom. Ligesom ensomhed er en af de risikofaktorer, der kan have allerstørst betydning for, hvordan man håndterer sin kroniske, fysiske eller psykiske sygdom.

Det er vigtigt for os at vide, om vores patienter har et netværk, f.eks. når de skal motiveres til at tage del i aktiviteter i deres nærmiljø«, siger Lise Høyer.

Med det stigende opgavepres i almen praksis in mente kan I så ikke komme til at spænde ben for jer selv ved at insistere på flere forebyggelsesopgaver?

»Vi kan ikke tillade os at lade være. Ja, lige nu er vi i bekneb for tid. Og ja, vi er for få.

Psykisk sygdom, stress samt ensomhed blandt unge fylder 25 procent dagligt i min praksis, men jeg savner nogen at kunne henvise til og spille bold med og kommer derfor ofte til at bruge unødig meget tid på de patienter – der er ikke nogen til at overtage stafetten.

Jo, jeg kan henvise til en psykolog, hvor der er fire måneders ventetid eller mere, og i sværere tilfælde til en psykiater, hvor der er et års ventetid«, siger Lise Høyer.

Blandt PLO’s forslag er, at en patient med stress skal kunne bestille tid til en krisesamtale hos den praktiserende læge.

»Det er et simpelt tiltag, som vil kunne gøre en kæmpe forskel i f.eks. min praksis, hvor jeg har mange unge patienter, der har det svært på grund af stress.

Fælles tidlige indsatser over for de stressramte er nødvendige. I dag bliver der ofte først sat ind, når man har været sygemeldt nogle måneder«, siger Lise Høyer.

Meningsfyld forebyggelse

Lise Høyer opfordrer også til, at forebyggelse hos den praktiserende læge bliver mindre kontrollerende og mere motiverende.

»Vi skal have øje for, at det ikke er tilstrækkeligt systematisk at nævne f.eks. rygestop, hver gang vi ser patienterne. De skal ikke frygte for at skulle høre den samme sang, hver gang de kommer. Derimod skal vi blive bedre til at forstå, hvornår timingen er den rette til at have den motiverende samtale med patienten«.

Sker der forebyggelse i almen praksis i dag, som ikke giver mening?

»Vi har f.eks. lagt mange kræfter i at udarbejde elektroniske forløbsplaner for KOL- og diabetespatienter med det formål at stimulere deres egenomsorg. Og senest er iskæmisk hjertesygdom kommet med. Vores erfaring er dog, at kun ganske få patienter anvender planerne.

Derfor er det vigtigt at tænke sig grundigt om, inden der sættes nye skibe i søen«.

Læs kataloget her.

Læs Sundhedsstyrelsens rapport her.