Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

For nylig blev det opgjort, at sygehusene i Region Syddanmark hvert år oplever 100.000 udeblivelser uden afbud. Og nu er politikerne blevet opmærksomme på, at noget lignende sker i almen praksis.

Det sker efter, at regionen blev gjort opmærksom på, at enkelte praksisser opkrævede udeblivelsesbøder på 250 kroner. Og det må de – ifølge Sundhedsministeriet – ikke.

Adfærdsregulering

Men formanden for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark, Tage Petersen (V), ser gerne, at de praktiserende læger får mulighed for at opkræve et gebyr ved udeblivelse fra en aftalt konsultation:

”Når man hører om praksisser, der nogle gange oplever fire-fem udeblivelser uden afbud på en dag synes vi jo nok, det er lidt et ressourcespild”, siger han.

De lægehuse, som opkrævede det omstridte gebyr fik ifølge Tage Petersen ”en venlig henstilling fra forvaltningen om at holde op med det”. Men han ville ikke være ked af, at lægerne fik lov:

”Det ville være rart med en linje i det, for speciallæger og fysioterapeuter må gerne opkræve gebyr. Det kan godt blive lidt forvirrende for patienterne. Og så kan der jo også være en adfærdsregulerende virkning”, siger Tage Petersen.

Han tilføjer, at der selvfølgelig skal findes løsninger, så man ikke rammer folk, som udebliver med gyldig grund, og for svage patienter, som af forskellige årsager kan have svært ved at overholde faste aftaler.

- Vil I politikere gøre noget ved sagen?

”Vi kan i hvert fald opfordre parterne til at tage det med til de næste overenskomstforhandlinger”, siger Tage Petersen.

Ikke for pengenes skyld

I Tage Petersens udvalg er det især Marianne Mørk Mathiesen, der har gjort en energisk indsats for at bringe udeblivelsesgebyret på dagsordenen. Hun er selv praktiserende læge i Esbjerg og valgt til regionsrådet for Liberal Alliance.

Hun mener, at et gebyr ved udeblivelse kan være med til at skabe en adfærdsændring, som også vil have en positiv afsmitning på de mange tusinde sygehus-udeblivelser i regionen. Det handler ikke om at tjene penge, understreger hun:

”Tværtimod er det en gratis ydelse: Det er de praktiserende læger, der får arbejdet med at sende regninger ud. Den adfærdsændring, det vil medføre, får samfundet faktisk gratis. Det vil jo ikke koste skatteyderne en krone”, siger hun.

- Hvor stort er problemet i almen praksis?

”Jeg vil tro, at jeg har mellem en og tre udeblivelser dagligt. Og for mig er det ikke et problem, for jeg kan sagtens bruge tiden på kontorarbejde, prøvesvar og andre ting. Men samfundsøkonomisk er det et problem, at der 100.000 gange om året står en sygeplejerske og en læge inde på sygehuset og kigger ud af vinduet”.

”Det vil vi da gerne have”

Formand for PLO i Syddanmark, Jørgen Skadborg, understreger, at det er politikere i regionen – ikke lægerne – som nu bringer gebyrsagen på bane igen.

Landssamarbejdsudvalget for almen praksis præciserede så sent som i januar i år, at der ifølge Sundhedsministeriet ikke er hjemmel for udeblivelsesbøder i almen praksis, ”hverken i lov eller overenskomst”.

Over for denne tolkning står de praktiserende lægers organisation PLO, som mener, at der ikke er noget lovmæssigt til hinder for, at praktiserende læger over for deres patienter gør opmærksom på, at udeblivelse uden afbud koster et gebyr.

”Den interessante udvikling er så, at vores regionale politikere mener, at vi bør have muligheden i forbindelse med næste overenskomst”, siger Jørgen Skadborg.

”Jeg er enig i, at vi godt kunne bruge muligheden. Jeg tror ikke, at alle kollegerne vil benytte sig af det – men hvis politikerne ønsker det, vil vi gerne have det. Det er ikke et krav som vi vil ”betale” noget for. Det skal ske, fordi man er enige om, at det er en god idé”, siger Jørgen Skadborg.

”Men hvorfor skulle vi ikke have den samme mulighed som tandlæger, speciallæger og fysioterapeuter?”

Læs også: "Regionerne og PLO uenige om pjækkebøders lovlighed"

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
71428
Images
Almen praksis CB.jpg
Subtitle

<p>Politikere i Region Syddanmark er trætte af, at læger og sygeplejersker spilder deres tid på udeblevne patienter. De ser gerne, at de praktiserende læger lige som andre får mulighed for at indføre ”pjækkebøder”.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes