Da Carl Holst (V) var formand for regionsrådet i Region Syddanmark brugte regionen 827.000 kroner på advokathjælp til at udrede forholdet mellem to direktører, skriver fyens.dk.
Med henvisning til en fortrolig orientering fra nuværende regionsdirektør Jane Kraglund til regionsrådet beskriver avisen, hvordan forholdet mellem sundhedsdirektør Jens Elkjær og tidligere regionsdirektør Mikkel Hemmingsen var så betændt, at tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V) i februar 2013 besluttede at få en advokat til at udrede forholdet mellem de to topdirektører.
Den samlede regning lød på 827.000 kroner, skriver avisen.
Striden mellem de to direktører gik ifølge avisen på, at Jens Elkjær ønskede at få en generationsskifteaftale, der gav mulighed for et ekstra tillæg på 15 pct. af hans årsløn samt bedre pensionsvilkår.
Men det var Mikkel Hemmingsen, der som øverste chef for administrationen skulle godkende aftalen, umiddelbart ikke indstillet på at give, skriver Fyens.dk.
Efter advokatens indblanding endte Jens Elkjær med at få godkendt en generationsskifteaftale.
Lønnen til Elkjær udgjorde 2.013.960 kr. eksklusiv resultatløn, skriver jyllands-posten.dk.
Jens Elkjær blev i marts 2006 – det overgangsår, hvor regionerne forberedte sig på at tage over fra de gamle amter – ansat på en åremålskontrakt på seks år. Kontrakten er siden blevet forlænget i tre år, og i begyndelsen af i år er den erstattet med generationsskifteansættelsen, som udløber den 28. februar 2021.
I 2007 lød Elkjærs samlede løn – inklusiv pension og eksklusiv resultatløn – på 1.518.000 kr., i 2010 var den steget til 1.830.000 kr. og i 2014 fik han 2.013.000 kr. Derudover han han i seks af de seneste ni år – heriblandt i 2014 – fået udbetalt en årlig resultatløn på omkring 100.000 kr., skriver avisen.
Dermed er sundhedsdirektøren højere lønnet end regionsdirektørens, fremgår det.
<p>Da Carl Holst (V) var formand for regionsrådet i Region Syddanmark, brugte regionen i hundredetusindvis kroner på advokatbistand for at udrede forholdet mellem to direktører.</p>