Penge og løfter til psykiatrien

At der fulgte en pæn sum penge med regeringens psykiatrihandlingsplan, kom bag på selv helt centrale aktører.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) talte så sent som i forrige uge meget om »kulturskift« og »afstigmatisering« og gled af på spørgsmål om de penge, som alle i årevis har efterlyst. Så forventningerne var beskedne, både hos Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og i Lægeforeningen. I foreningen Bedre Psykiatri udtrykte man direkte »tvivl« om, at regeringen ville give psykiatrien et løft af den størrelsesorden, som det viste sig at blive tilfældet.

Men så, dagen før planens offentliggørelse, bekendtgjorde Hækkerups partifælle, finansminister Bjarne Corydon, at man uventet »havde fundet« 1,6 mia. kr. i ubrugte satspuljemidler. Corydon udtalte sig samtidig i generelle vendinger om, at psykiatrien da vist godt kunne bruge en saltvandsindsprøjtning.

Da planen omsider blev sluppet ud, blev den hidtidige skepsis langt hen ad vejen gjort til skamme, da den viste sig at indeholde et løft i milliardklassen. Helt konkret foreslog regeringen, at man i årets satspuljeforhandlinger afsætter de 1,6 mia. kr. som et engangsbeløb, der skal fordeles over fire år, samt giver psykiatriområdet et permanent løft på 300 mio. kr. på satspuljeområdet.

Regeringen lægger op til, at der allerede i foråret skal finde en ekstraordinær satspuljeforhandling sted om psykiatrien samt en forhandling igen til efteråret, hvor satspuljen normalt er til forhandling.

»Psykiatrien vågner«

Niels Siebuhr, praktiserende psykiater og formand for Lægeforeningens psykiatrigruppe, har ofte kritiseret politikerne for at udsulte psykiatrien. For nylig opfordrede Danske Regioner regeringen til at afsætte 2,5 mia. kr. til psykiatrien. Og det mente han, var et realistisk bud på prisen for at bringe psykiatrien på omgangshøjde med somatikken.

Helt så mange penge kom der ikke med regeringens handlingsplan. Men Niels Siebuhr er alligevel en glad mand. Han er f.eks. glad for, at der skal bruges 900 mio. kr. på at opgradere den nedslidte bygningsmasse – blandt andet – så man skaber bedre forhold på de lukkede afdelinger. »Det vil være med til at mindske brugen af tvang«, siger Niels Siebuhr.

Link: Læs regeringens psykiatrihandlingsplan (PDF)

»Men der er også behov for mere, og mere veluddannet, personale, både plejepersonale, sygeplejersker og flere psykiatere. Hvis afdelingerne både ser godt ud og har nok personale, vil flere få lyst til at blive psykiatere«, siger Niels Siebuhr.

I september 2013 kunne Ugeskrift for Læger fortælle, at der på landsplan var mindst 150 ubesatte speciallægestillinger i psykiatrien. Og i 2012 opgjorde en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (nu KORA) ud, at psykiatrien har behov for 1.200 ekstra årsværk – ud over de nuværende 1.100 – samt yderligere ca. 3.000 indlæggelsesdage, hvis den skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af skizofreni, angst og depression. Og det bare for tre sygdomme.

»Nu kan vi godt slå på tromme for, at psykiatrien vågner, så flere unge læger vil søge til specialet. Mange har nærmest arbejdet ud fra en permanent nødplan og lavet brandslukning. Nu kan man begynde at udvikle specialet og rulle noget bedre ud i større skala, og at psykiatrien kan genrejses som et af de store lægevidenskabelige specialer«, lyder det optimistisk fra Niels Siebuhr.

Styrk de lukkede afdelinger og det ambulante

I DPS erklærer man sig »meget tilfreds«, og formand Thomas Middelboe roser regeringen for »en rigtig god handlingsplan – og for, at der følger et pænt beløb med«.

»Sådan en har vi efterlyst længe, sammen med en finansiering, der gør det muligt at lægge en langsigtet strategi for psykiatrien i Danmark«, siger han.

Han tilføjer, at han gerne havde set, at hele psykiatrien kom på finansloven. Området får heller ikke helt de 2,5 mia. kr., som Danske Regioner havde ønsket, og som DPS også mente, at der var hårdt brug for efter mange års underprioritering. Derfor skal pengene bruges med omtanke:

»Hvis tvangen skal reduceres, skal kapaciteten øges på de lukkede sengeafdelinger, hvilket i et vist omfang kan ske ved at flytte resurser fra de åbne afdelinger«, siger Thomas Middelboe.

»Men der er også kapacitetsproblemer i de ambulante enheder – distriktspsykiatri, speciallægepraksis og specialklinikker til behandling af f.eks. depression, bipolar sygdom og spiseforstyrrelser, hvor der er brug for at tilføre nye resurser«.

Blandt andet mangler der i alvorlig grad speciallæger, som der skal uddannes flere af. Thomas Middelboe mener, at specialet kan gøres mere attraktivt, hvis man f.eks. sikrer psykiaterne »bedre tid til det, de er bedst til«, nemlig lægearbejde, og desuden tilbyder de unge læger bedre mulighed for bedside-undervisning, supervision, sparring og vejledning.

Derudover foreslår han at give lægerne mere plads til at være læger ved at gøre arbejdsgange mere fleksible, luge ud i overflødigt papirarbejde og ved at lade opgaver, som ikke er lægefaglige, glide over til andre faggrupper.

»Børn og unge er glemt«

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) glæder sig på den ene side over, at regeringen nu har præsenteret »den hidtil mest langsigtede plan for psykiatrien« – ikke mindst, fordi der ud over de rosværdige intentioner følger et pænt beløb med.

Men planen glemmer altså børnene og de unge, mener selskabets formand, Marianne Kryger. Hun mener, at handlingsplanen burde forholde sig til det pres, der er på børne- og ungdomspsykiatrien af »børn, der ikke burde være der«.

»På grund af utilstrækkeligt samarbejde mellem almen praksis og kommunerne kender man ikke barnets vilkår godt nok, før man henviser til os. Så får vi børn ind, der f.eks. er uopdaget dårligt begavede, og som har hængt ved i skolen med det yderste af neglene, indtil de knækker med angst og depression«, siger Marianne Kryger.

Hun peger på, at skolepsykologerne mange steder har ventetider på et år eller halvandet – og på grund af det stærke pres for at få børnene undersøgt ender mange med at blive henvist til psykiatrien, som er langt mere indgribende.

»På den måde overundersøger og stigmatiserer man børnene, og derfor er det vigtigt med et tilbud på det mindst indgribende niveau«, siger Marianne Kryger.

»Vi kunne godt ønske, at regeringen stillede krav til kommunerne, ligesom man stiller krav til regionerne. For eksempel ville det være oplagt at stille krav til kommunerne om en ventetidsgaranti«, siger Marianne Kryger, der også efterlyser en beskrivelse af, hvad der skal ske for børn og unge, når de igen forlader psykiatrien.

- - - - - - - - - - - - - -

Bent Hansen: Vi nærmer os ligestilling

Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), har næsten kun godt at sige om regeringens psykiatrihandlingsplan. Og selv om psykiatrien ikke kom på finansloven, tror han på, at løftet bliver permanent

”Psykiatriplanen er rigtig mange gode elementer, og den er et godt skridt i retning af at nærme sig en ligestilling mellem somatik og psykiatri, som man har efterspurgt gennem mange år”, siger Bent Hansen.

”Man tager fat på overdødeligheden hos de psykisk syge, men også på brugen af tvang, på at styrke fagligheden, det ambulante osv. Så alt i alt er der rigtig mange gode takter i planen”, mener han.

- I april opfordrede I regeringen til at sende 2,5 mia. kr. i retning af psykiatrien. Heraf skulle hovedparten bruges til nybyggeri og til modernisering af gamle bygninger. Men psykiatriplanen vil kun afsætte i 900 mio kr. i 2015-2017 til bygning i den regionale psykiatri?

”Det løft, der gives til driften, ser realistisk ud, men vi kunne godt have ønsket noget mere på anlægsområdet. Meget af psykiatrien har til huse i gamle og nedslidte bygninger. At få løftet den bygningsmasse, hvor man skal udøve moderne psykiatri, tror jeg, vil koste mere end det beløb, der er afsat”, siger Bent Hansen.

Når der tales om at nedbringe anvendelsen af tvang, mener Bent Hansen, at der i højere grad bør skelnes. Han er helt enig i, at man fortsat skal stræbe efter at halvere brugen af bæltefikseringer på psykiatriske afdelinger.

”Men det bekymrer mig, når man medtager tvangsindlæggelser i det tal, man gerne vil have nedbragt”, siger Bent Hansen og peger på, at tvangsindlæggelserne tegner sig for 75-80 pct. af al tvangsanvendelse.

”Hvis man også vil halvere antallet af tvangsindlæggelser, bliver det problematisk – for kan man så styre det ude i den sociale sektor, ude på bo-enhederne og i socialpsykiatrien?”, siger han, med hentydning til episoder som den, der netop har kostet en læge og en socialrådgiver livet på et bosted i Sakskøbing.

- 1,6 mia. kr. Men over fire år. Og psykiatrien kom heller ikke denne gang på finansloven? Er du ikke lidt skuffet?

”Jeg betragter det som det bedste, man kan gøre i en krisetid. Og jeg betragter det som faste penge, som vil blive der. Jeg nægter at tro på, at der er noget politisk parti, der vil tage pengene igen”.

- Hvor skal pengene først og fremmest bruges?

”Til at nedbringe antallet af voldsomme tvangsindgreb. Til at løfte kompetenceniveauet hos vores personale. Dels skal der uddannes flere speciallæger, men også andet personale, som kan støtte de speciallæger, vi har tilbage – plejepersonale, specialsygeplejersker, specialuddannede psykologer og pædagoger”.

”Der gælder det samme i moderne psykiatri som i somatikken: Det kræver viden og specialisering, hvis vi skal nå vores mål. Et kompetenceløft betyder også, at vi kan spille hurtigere sammen med de praktiserende læger, med kommunerne på børne- og unge området osv.”

- Skal der satses på at få shared care til at fungere bedre?

”Ja. Især på depressionsområdet er det jo de praktiserende læger, der ser patienten først. Og derfor skal de skal have en direkte adgang, en linje til en psykiatrisk afdeling, så man kan gribe ind, før mennesker når at komme for langt ud”.