Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Sundhedsstyrelsen har fået hård kritik for svigtende tilsyn i en række sager – fra psykiateren Arne Mejlhedes gentagne fejlbehandlinger til sagen om Misoprostol-børnene. Men det er kun Sundhedsstyrelsens generelle tilsyn – aldrig forløbet i de konkrete skandaler – som blev belyst i den internationale ekspertgruppes rapport, skriver Berlingske.

Den daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) havde i et samråd lovet Folketingets sundhedsudvalg både en generel, uafhængig undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsyn og en kulegravning af, hvad der konkret gik galt i sagerne, men det mener flere partier ikke, at ekspertgruppen (EPSO) har leveret.

Det skuffer Venstre, DF og Enhedslisten som mener, at de på samrådet fik ministerens forsikringer om dette. Sundhedsministeren havde da også i august 2013 skrevet til EPSO. Her bad ministeren dels om en undersøgelse af Sundhedsstyrelsens generelle tilsyn.

Men det hed blandt andet også i brevet: ”Konkrete sager med problemer for patientsikkerheden på risikoområder bør inkludere håndteringen af Misoprostol til igangsættelse af fødsler”. Derudover bad ministeriet om, at eksperterne om også at undersøge problemer inden for tilsynet med radiologi og mammografi. Men det ønskede EPSO ikke at gå ind i.

Ifølge Berlingske skrev EPSO efter et møde med Sundhedsministeriet, at man ikke fandt det passende i en peer-to-peer-undersøgelse at undersøge de nærmere omstændigheder eller træffe konklusioner i de konkrete sager. Denne undersøgelsesform duede ifølge EPSO ikke til at placere et konkret ansvar i enkeltsager.

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde siger til Berlingske: ”Når de internationale eksperter ikke har villet gennemgå og vurdere de konkrete sager, må ministeren sørge for, at vi kommer til bunds i dem”, siger hun til Berlingske. Hun mener lige som Stine Brix (Enhedslisten) og Liselott Blixt (DF), at Sundhedsministeriet bør komme med svar på, hvordan man kommer til bunds i sagerne, så fejlene ikke gentager sig.

Sundhedsminister Nick Hækkerup bebuder yderligere redegørelser om skandalesagerne: ”Hvis ting ikke foregår, som de skal i sundhedsvæsnet, skal der handles. Og det er ikke sket i de konkrete sager, som nævnes, og derfor skal vi have lavet systemet om, så der fremadrettet sikres handling og et tilsyn, som virker,« siger han til Berlingske.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
35278
Images
SST.jpg
Subtitle

<p>Efter hård kritik af Sundhedsstyrelsens generelle tilsyn, kræver flere partier nu en uafhængig undersøgelse af, hvad der gik galt i en række skandalesager, herunder sagen om brugen af stoffet Misoprostol til igangsættelse af fødsler.</p>

0 likes