Tirsdag den 1. april var den næstsidste dag, de studerende kunne vælge forløb og uddannelsessted til klinisk basisuddannelse. Da var der fortsat få ledige forløb med specialerne medicin og kirurgi tilbage, og det vakte en vis forundring:
»Det er jo ikke til at vide, om speciale eller geografi har været tillagt størst vægt, men geografien har måske nok betydet mere, end man kunne have troet, den ville komme til at betyde. Geografisk har det været sådan, at Odense og Århus først fik alt optaget, mens det først er i dag på den anden sidste dag, alt er blevet optaget i København«, siger Mads Frellsen, der sidder i bestyrelsen for Yngre Læger, og som har fulgt valget løbende for at opsamle forløbet i regneark til senere brug ved evaluering.
Geografien har således spillet en væsentlig rolle. Mange har været tøvende med at tage ellers attraktive forløb i yderområder, og det mener sekretariatschef Jan Greve, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Region Nord, er en skam:
»Vi er kede af, at geografien stadig spiller så stor en rolle. Når vi tænker på, hvor stort et arbejde, man på hospitaler i yderområderne har lagt i at skabe spændende forløb med en høj grad af supervision og feedback, så gør det lidt ondt, at det ikke har hjulpet mere. Men jo længere væk, man er fra universitetsbyerne, jo sværere er det åbenbart. Når det er sagt, er det glædeligt, at de ellers udskældte forløb med specialer som urologi og psykiatri, ja endog distrikspsykiatri, har oplevet en pæn interesse.
Mønstret for tilmelding har ikke helt svaret til det, man ellers har fået indtryk af var holdningen blandt de studerende. Faktisk har tilmeldingerne til de nye specialer været spredt godt ud, og på nogle hospitaler, der tilbød flere forløb, er det ikke altid kombinationen almen medicin og intern medicin, der er blevet valgt først«.
Ved middagstid tirsdag, dagen før de sidste skulle vælge, var der kun et enkelt forløb ud af 15 med urologi ledigt, og også hovedparten af de forløb, hvor psykiatri indgår, var optaget.
»Det er vigtigt lige at understrege, at ingen bliver tvunget til et bestemt forløb, heller ikke den sidste, der kan vælge. Der vil være flere muligheder«, siger Jan Greve.
Hvilke forløb blev ikke udbudt?
Cirka 100 forløb for klinisk basisuddannelse er aldrig kommet i udbud, fordi færre nyuddannede læger end forventet tilmeldte sig. Men hvilke forløb drejer det sig om? Fra de tre sekretariater for Lægelig Videreuddannelse er beskeden nogenlunde den samme: Der har ikke været nogen vurdering af, hvilke forløb, der ville være de mest eftertragtede. Der er blevet skåret efter andre kriterier:
- Da vi skulle udbyde færre forløb, end vi havde regnet med, tog vi simpelthen og så på, hvor mange forløb, der var budt ind med fra de forskellige sygehuse i vort område, og så skar vi ned efter grønthøstermetoden, siger sekretariatschef Jan Greve fra Region Nord.
Det betyder jo så, at der måske er skåret nogle af de mest eftertragtede forløb væk?
»Ja, det kan vi ikke vide. Vi har ikke set på indholdet af forløbene men udelukkende på, hvor de var udbudt. Hensigten har været at skære antallet af forløb jævnt ned overalt ud fra en driftsmæssigt vinkel og ikke en uddannelsesmæssig vurdering. Der er jo tale om læger, der får løn og som leverer en driftsydelse«, siger Jan Greve.
Også i Region Syd er der blevet skåret forløb væk på en måde, som bedst kan sammenlignes med grønthøstermetoden:
»Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark havde på baggrund af indstilling fra Uddannelsesudvalget for Turnus angivet rammerne for forløbssammensætningen i regionen. Fordelingen af antallet af forløb på de enkelte sygehusområder foregår efter en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i demografien i området. Det er der ikke ændret på, selv om der er skåret ned i antallet af forløb. Vi havde sagt, at vi skulle kunne udbyde 85 forløb, ud fra de tal, vi plejer af have i vort område under den hidtidige ordning.
Samtidig havde vi mulighed for at tilbyde 125 forløb, hvis det skulle gå rigtig godt. Nu endte vi så på 72 på grund af faldet i tilmeldinger, men fordelingen geografisk og indholdsmæssigt er den samme, som det hele tiden har været planen«, siger fuldmægtig Mikael Bruun, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Region Syd.
Region Øst: Udskældte specialer får gode evalueringer
Sekretariatchef Lise Møller, Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Region Øst oplyser, at man har været inde i en konkret vurdering for hvert hospital og hver afdeling, da nogle af forløbene skulle skæres væk på grund af færre tilmeldte. Men man har ikke vurderet efter, hvilke forløb, der kunne formodes at være mest eftertragtede:
»Der er jo meget, der spiller ind. For eksempel har vi taget forholdsvis mange forløb fra ortopædiske afdelinger, fordi der er en del af de ,gamle` turnuslæger. Derfor vil fordelingsmønstret heller ikke bare blive overført, når vi næste gang skal udbyde forløb. Til gengæld vil vi heller ikke lade det være afgørende, hvordan der vælges denne gang, for vi tror ikke på, at de udskældte specialer som urologi og psykiatri vil være så udskældte endda, når evalueringerne forligger. Tværtimod har vi erfaringer for, at de uddannelsesforløb, der tilbydes disse steder, værdsættes højt. Det er nogle fagligt højt kvalificerede uddannelsesforløb, der tilbydes. Så vi vil lægge større vægt på disse evalueringer end på mønstret for ansøgninger i denne omgang«.
Kvaliteten af KBU er OK
Dansk Medicinsk Selskab og Lægeforeningen er enige om, at kvaliteten af den nye kliniske basis uddannelse, som den er beskrevet i målbeskrivelsen, er i orden. Den nye kliniske basisuddannelse er en helt ny start på lægelivet, og den skal vurderes på sine egne præmisser.
Der er tale om et paradigmeskift, hvor der reelt nu lægges vægt på det »at lære at være læge«. Det er en ny faglighed, der stræbes efter. Det er ikke »små« medicinske specialister, der skal uddannes. Det er en faglighed, hvor alle syv lægeroller tages alvorligt.
Man kan sige, at vi endelig tager skridtet fuldt ud og har fået en klinisk basisuddannelse tilpasset de syv lægeroller og ikke omvendt, hvor man lærer det, der »tilfældigvis« sker, der hvor man »tilfældigvis« er ansat i turnus. De medicinsk faglige kompetencer er stadig centrale, men de kan ikke stå alene. De skal suppleres med flere proceskompetencer, hvor kernen er, at basislægen under vejledning skal inddrages i det samlede patientforløb. En basislæge skal ikke stå alene med ansvaret for at behandle patienter.
Citeret fra pressemeddelelse på www.laeger.dk