12 anbefalinger fra patienterne til sygehuspersonalet
Venteområder
• Tag ikke samtaler om sygdom, behandling og private forhold i venteområder
• Kald gerne patienterne ind til undersøgelse og konsultation ved fornavn. Det er mere diskret end at bruge det fulde navn – og mere personligt end et nummer
• Indret gerne venteområder med en diskretionslinje ved skranken til lægesekretæren, så der skabes en naturlig afstand til de andre patienter og pårørende
Flersengsstuer
• Hold så vidt muligt stuegang i private konsultationsrum – både af hensyn til den berørt patient og medpatienterne, som kan opleve, at de bliver tvunget til at lytte med
• Brug altid skærme eller gardiner mellem sengene under samtaler eller undersøgelser
• Giv om muligt patienter med mange følgevirkninger af behandlingen – f.eks. mave- og tarmproblemer – enestue, da det kan opleves meget grænseoverskridende at dele stue og toilet med andre
• Giv om muligt alvorligt svækkede og døende patienter enestue. Både af hensyn til den berørte patient og til medpatienterne
Samtaler
• Stil ikke spørgsmål om smerter, tarmfunktion, urin og lignende i et rum med andre patienter og pårørende. Det opleves af mange som meget privat
• Tag altid samtaler om alvorlige emner som diagnose, spredning, uhelbredelig sygdom, hospice og død i private rum
• Sid gerne ned under patientsamtaler, også ved stuegang. At give væsentlige beskeder stående kan opleves som mangel på tid og medfølelse
Undersøgelser
• Præsentér altid alle og deres rolle, hvis der er flere læger eller sygeplejersker i rummet
• Bed ikke patienten om at tage tøjet af, før du er klar til at lave undersøgelsen. Giv gerne et klæde til at dække kroppen
Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Alvorlige beskeder om diagnose, spredning af kræft eller uhelbredelig sygdom skal helst foregå privat med lægen. Men hver fjerde kræftpatient har oplevet at få overskredet sin blufærdighed og privatliv under indlæggelse, for eksempel hvor svære samtaler har foregået i flersengsstuer eller venteværelser. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse af 744 kræftpatienter.
På Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus genkender ledende overlæge Bente Sørensen problematikken.
”Vores sengeafsnit er indrettet som flersengsstuer. Og det er ikke alle patienter, der er i stand til at gå hen til vores samtalestue. Så nogle gange er vi nødt til at tale med patienter, mens der er andre til stede på stuen. Vi har lavet et planlægningssystem, der skal sikre, at vores samtalerum bliver brugt ved de svære samtaler. Men det sker alligevel, at rummet ikke er ledigt, og samtalen bliver foretaget med andre patienter ved siden af”, siger Bente Sørensen.
Kan ikke klares med et snuptag
Hun fortæller, at Onkologisk Afdeling i slutningen af 2016 havde en workshop om stuegang blandt andet med fokus på diskretion. Og her blev det besluttet at lave et ekstra samtalerum.
”Et ekstra samtalerum har høj prioritet hos os og kan helt klart mindske problemet, men det kan selvfølgelig ikke fjerne det helt. Det er jo ikke noget, der kan klares med et snuptag, fordi sygehusene generelt er indrettet uhensigtsmæssigt, når det kommer til muligheder for diskretion. Jeg mener, at den fulde diskretion kun kan sikres ved at have enestuer. Det vil også kunne løse den diskretionsproblematik, som eksisterer når patient og sygeplejerske kommunikerer. Det er dog ikke så enkelt at lave enestuer på de eksisterende afdelinger, og der er faktisk også mange patienter, der sætter pris på at have selskab af andre patienter på stuen”, siger Bente Sørensen.
Hun påpeger, at den manglende diskretion går ud over dialogen mellem læge og patient.
”Når man står som læge og skal give en svær besked, kan man ikke undgå at tænke på, at der ligger en anden patient bag gardinet i sengen ved siden af. Det kan være med til at skabe en barriere i kommunikationen mellem læge og patient, som især påvirker patienten”, siger Bente Sørensen.
<p>Hver fjerde kræftpatient har oplevet at få sit privatliv krænket på sygehusene. På Vejle Sygehus arbejder de på at få et ekstra samtalerum i sengeafsnittet, men det er ikke nok til at fjerne problemet, mener overlæge. </p>