Nu kommer den så - den længe ventede nye speciallægeuddannelse. Men i al forandring indgår et moment af usikkerhed. Usikkerhed har for mange yngre læger givetvis været en indbygget del i den nuværende uddannelse. Den kommende speciallægeuddannelse vil i princippet - med sine nøje planlagte forløb i introduktions- og hoveduddannelse og præcist formulerede mål for hvad der skal læres - skabe mere sikre rammer og større tryghed i en vigtig fase af den yngre læges tilværelse.
Men så melder usikkerheden sig igen: Hvad med læger der er midt i deres speciallægeuddannelse? Kan eller skal de skifte? Er der mulighed for at forkorte uddannelsesforløbet, og giver skiftet i uddannelsesbestemmelser muligheder for dispensationsrunder eller andre kollektive lempelser?
For at mindske denne usikkerhed har Sundhedsstyrelsen fastlagt nogle overordnede rammer for overgangs-ordning og disse er drøftet og positivt vurderet af det Nationale Råd For Lægers Videreuddannelse.
Det er en fordel, at så mange som muligt - og så hurtigt som muligt - gennemfører speciallægeuddannelsen efter den nye ordning, men hensyn til arbejdstilrettelæggelse og lægens egne ønsker og planlagte karriereforløb kan indvirke på dette. Speciallægebetegnelsen afhænger af, hvilken ordning, uddannelsen afsluttes efter.
Gennemført, godkendt introduktionsforløb efter nuværende ordning: Hvis klassificeret undervisningsstilling eller blokstilling ikke er opnået, skal den efterfølgende hoveduddannelse gennemføres efter den nye ordning.
Igangværende introduktionsforløb på mere end 12 måneder kan afkortes til 12 måneder, hvis uddannelsesindholdet kan sidestilles med specialets nye introduktionsforløb.
I gang med undervisningsstilling, blokforløb eller hoveduddannelseselementer eller fase 3 i grund- eller grenspecialer efter nuværende ordning: Lægen har ret til at færdiggøre uddannelsen efter den nuværende ordning, Lægen kan efter aftale overgå til den nye ordning. Erhvervede kompetencer meritoverføres i disse tilfælde. For kirurgiske og intern medicinske specialer gælder, at gennemført godkendt undervisningsstilling (fase 2) ækvivalerer med fællesdelen (»common trunk«) i de kirurgiske respektive intern medicinske specialer. Individuelle kompetencer fra den gamle hoveduddannelse kan meritoverføres efter konkret, individuel bedømmelse.
Som hovedregel vil man kun kunne meritoverføre kompetencer, der er erhvervet ved ansættelser i klassificerede stillinger i de tilfælde, der er nævnt ovenfor, dvs. ikke fra introduktion til hoveduddannelse. Undtaget herfra er kompetencer, der er erhvervet i den supplerende uddannelse (sideuddannelsen).
Det er kun ved meritoverføring, at uddannelsesforløb i den nye ordning kan individualiseres eller forkortes. At de målbeskrevne kompetencer erhverves hurtigere end ventet, berettiger ikke til afkortning af de ansættelser, der indgår i introduktions- eller hoveduddannelsesforløb. Der er jo tale om minimumskompetencer, og den resterende ansættelsestid må i uddannelsessammenhæng anvendes til yderligere eller dybere kompetenceerhvervelse.
Sundhedsstyrelsen ønsker med disse overgangsordninger at smidiggøre perioden mest mulig med opretholdelse af de uddannelsessøgende lægers rettigheder, men tilsigter også en så lempelig overgang som muligt for personaleadministration og ledelser i de uddannelsesgivende afdelinger og institutioner.
Det er ikke hensigten med overgangsordningen at bane vejen for en generel dispensation fra kravet om klassificerede stillinger i den nugældende uddannelsesordning. Men indi-viduelle dispensationer vil fortsat blive behandlet og hvile på en konkret bedømmelse af den enkelte læge.
En mere detaljeret gennemgang af overgangsordningens elementer kan læses på styrelsens hjemmeside www.sst.dk