DSAM’s formand: Derfor skrev jeg
Lars Gehlert Johansen forklarer her, hvorfor han skrev et omdiskuteret brev til ministeren. Han ser i øvrigt oprøret i DSAM som senvirkninger af PLO’s store konflikt i 2013.
Lars Gehlert Johansen – hvad sker der i DSAM? Er der et oprør imod dig?
”Nu skriver jeg mange breve. Det, jeg sendte til ministeren for 10 dage siden, og som har vakt så megen interesse, handler om, at vi gerne vil mødes i ministeriet om den del af sundhedsplanen, som DSAM har en andel i”.
Hermed henviser han dels til de foreslåede helbredsundersøgelser, dels til koblingen af resultater og honorarer, som han påpeger, i virkeligheden handler om faren for misbrug af kvalitetsdata.
”Hvad angår helbredsundersøgelser er vores holdning nu som før, at det kun under bestemte forudsætninger kan være en god idé. Det går jeg ikke i detaljer om i brevet, men nævner blot, at vi gerne vil tale om det”.
Under hvilke bestemte forudsætninger kan generelle helbredsundersøgelser være en god idé?
”For det første skal de udføres af den praktiserende læge. Det ser ministeren også ud til at være enig i. Og dernæst skal de rette sig mod højrisikogrupper. Derimod er der ikke belæg for, at generelle undersøgelser af f.eks. en bestemt aldersgruppe gavner. De vil bare blive en møllesten om halsen på os”.
”Hvis vi derimod, på basis af forskning, og støttet af sideløbende forskning, kan gøre noget for højrisikogrupper, kan der være fornuft i det. Det er det, vi gerne vil forklare ministeren, hvordan man bør gøre – eventuelt i selskab med en forsker eller to”, siger Lars Gehlert Johansen.
Resultatløn vil ødelægge kvalitetsdata
Han vil også gerne forklare ministeren, at det er ”en rigtig dårlig ide” at indføre betaling for at opnå bestemte kvalitetsmål – altså resultatbaseret honorering:
”Kvalitetsdata skal beskyttes. De egner sig til kvalitetsudvikling, og det vil være ødelæggende for kvalitetsdatabasen, hvis data skal bruges til andre formål, og DSAM vil ikke længere have interesse i at støtte indsamlingen af data”, siger Lars Gehlert Johansen.
Gamle brudlinjer
DSAM er et fagligt selskab. Er det ikke at politisere, når du skriver til ministeren?
”Det kan godt være, at de to sager er politiske for ministeren. Men vi er nødt til at fortælle ham, hvad der er fornuftigt og ikke fornuftigt at gøre. DSAM kan redegøre for, hvad der er evidens for, og hvad der ikke er evidens for. Og det gør vi naturligvis på et fagligt og videnskabeligt grundlag”.
Men der er en kreds af medlemmer, som er meget vrede, som vil have dig til at gå af, og som ønsker at udtrykke mistillid til dig på næste repræsentantskabsmøde. Dækker det her over andre brudlinjer i DSAM?
”Siden optrækket til den store konflikt – som var PLO’s konflikt – har vi oplevet, at folk på grund af mange frustrationer er blevet meget opmærksomme og derfor reagerer meget hurtigt, når ting sker. Og det kan jeg sagtens forstå, for der er mange usikkerheder for de praktiserende læger for tiden".
Sundhedsministeriet har endnu ikke svaret på Lars Gehlert Johansens opfordring til at diskutere med DSAM.
”Men vi skal videre og så vidt muligt påvirke ministeren til at finde en fornuftig løsning i samarbejde med det videnskabelige miljø og til at han – sagt på almindeligt jysk – ser visdommen i at lade være med at pille ved kvalitetsdata”, siger DSAMs formand.
DSAM’s formand: Derfor skrev jeg
Lars Gehlert Johansen forklarer her, hvorfor han skrev et omdiskuteret brev til ministeren. Han ser i øvrigt oprøret i DSAM som senvirkninger af PLO’s store konflikt i 2013.
Lars Gehlert Johansen – hvad sker der i DSAM? Er der et oprør imod dig?
”Nu skriver jeg mange breve. Det, jeg sendte til ministeren for 10 dage siden, og som har vakt så megen interesse, handler om, at vi gerne vil mødes i ministeriet om den del af sundhedsplanen, som DSAM har en andel i”.
Hermed henviser han dels til de foreslåede helbredsundersøgelser, dels til koblingen af resultater og honorarer, som han påpeger, i virkeligheden handler om faren for misbrug af kvalitetsdata.
”Hvad angår helbredsundersøgelser er vores holdning nu som før, at det kun under bestemte forudsætninger kan være en god idé. Det går jeg ikke i detaljer om i brevet, men nævner blot, at vi gerne vil tale om det”.
Under hvilke bestemte forudsætninger kan generelle helbredsundersøgelser være en god idé?
”For det første skal de udføres af den praktiserende læge. Det ser ministeren også ud til at være enig i. Og dernæst skal de rette sig mod højrisikogrupper. Derimod er der ikke belæg for, at generelle undersøgelser af f.eks. en bestemt aldersgruppe gavner. De vil bare blive en møllesten om halsen på os”.
”Hvis vi derimod, på basis af forskning, og støttet af sideløbende forskning, kan gøre noget for højrisikogrupper, kan der være fornuft i det. Det er det, vi gerne vil forklare ministeren, hvordan man bør gøre – eventuelt i selskab med en forsker eller to”, siger Lars Gehlert Johansen.
Resultatløn vil ødelægge kvalitetsdata
Han vil også gerne forklare ministeren, at det er ”en rigtig dårlig ide” at indføre betaling for at opnå bestemte kvalitetsmål – altså resultatbaseret honorering:
”Kvalitetsdata skal beskyttes. De egner sig til kvalitetsudvikling, og det vil være ødelæggende for kvalitetsdatabasen, hvis data skal bruges til andre formål, og DSAM vil ikke længere have interesse i at støtte indsamlingen af data”, siger Lars Gehlert Johansen.
Gamle brudlinjer
DSAM er et fagligt selskab. Er det ikke at politisere, når du skriver til ministeren?
”Det kan godt være, at de to sager er politiske for ministeren. Men vi er nødt til at fortælle ham, hvad der er fornuftigt og ikke fornuftigt at gøre. DSAM kan redegøre for, hvad der er evidens for, og hvad der ikke er evidens for. Og det gør vi naturligvis på et fagligt og videnskabeligt grundlag”.
Men der er en kreds af medlemmer, som er meget vrede, som vil have dig til at gå af, og som ønsker at udtrykke mistillid til dig på næste repræsentantskabsmøde. Dækker det her over andre brudlinjer i DSAM?
”Siden optrækket til den store konflikt – som var PLO’s konflikt – har vi oplevet, at folk på grund af mange frustrationer er blevet meget opmærksomme og derfor reagerer meget hurtigt, når ting sker. Og det kan jeg sagtens forstå, for der er mange usikkerheder for de praktiserende læger for tiden".
Sundhedsministeriet har endnu ikke svaret på Lars Gehlert Johansens opfordring til at diskutere med DSAM.
”Men vi skal videre og så vidt muligt påvirke ministeren til at finde en fornuftig løsning i samarbejde med det videnskabelige miljø og til at han – sagt på almindeligt jysk – ser visdommen i at lade være med at pille ved kvalitetsdata”, siger DSAMs formand.
Uro og utilfredshed med formanden breder sig i de almenpraktiserende lægers videnskabelige selskab, DSAM. Selskabets formand, Lars Gehlert Johansen, har skrevet et brev til sundhedsminister Nick Hækkerup, hvor han tilbyder DSAM’s ekspertise i forbindelse med de sundhedstjek og den ”resultatløn”, som regeringens sundhedsudspil foreslår trods kraftig modstand fra de praktiserende læger.
Ifølge en række meget vrede kritikere går formanden derved stik imod al evidens for, at sundhedstjek ikke virker, og han er ifølge de samme kritikere med til at blåstemple den stærkt problematiske kobling af honorarer og resultater.
<p class="para para_Citat_navn">Claus Rendtorff, medlem af bestyrelsen for DSAM i Region Hovedstaden</p>
På generalforsamlingen for nylig i det regionale DSAM i Region Midtjylland var kritikken hård.
»Vi kan ikke have en formand, der på den måde går enegang og sætter DSAMs troværdighed på spil ved at tilbyde assistance til initiativer, som videnskabeligt er dokumenteret at være uden effekt,« siger Henrik Idriss Kise, praktiserende læge i Sorrig, til Dagens Medicin.
Mødet mundede ud i, at regionens repræsentanter i DSAMs nationale bestyrelse blev bedt om at foreslå et mistillidsvotum til formanden, når der er bestyrelsesmøde 17. september.
Kritik også i andre regioner
Lars Gehlert Johansen har siden udsendt en forklaring på sit brev til ministeren, men kritikken er ikke forstummet. Heller ikke udenfor Region Midtjylland.
”Vi har diskuteret Lars Gehlert Johansens brev til ministeren på et bestyrelsesmøde, og der var massiv utilfredshed med det. Der var ikke nogen, der billigede formuleringerne i det”, siger Claus Rendtorff, som er medlem af bestyrelsen for DSAM i Region Hovedstaden.
”Vi mener ikke, at Lars taler på DSAMs vegne, men at hans synspunkter er personlige. Brevet har, så vidt jeg ved, heller ikke været vendt i bestyrelsen”.
Hvad er det, der var i vejen med det brev?
”Det han skriver om helbredstjek. Der er ikke evidens for, at de hjælper. Så det er ikke et tiltag, som vi skal støtte. Og det han skriver om resultatløn - hvor han også går ind på PLOs område - hvis vi ser på Storbritannien, har der der været en katastrofe for almen praksis”.
For nu at tage resultatlønnen, så har jeres formand jo senere forklaret, at han ville i dialog med ministeren for at advare mod den?
”Hvorfor skrev han ikke det i det første brev? Jeg havde hellere set, at han havde trukket brevet tilbage og sagt, at det var en misforståelse”.
Formanden har også støtter
Lars Gehlert Johansen er imidlertid ikke uden forbundsfæller. Lene Unnerup, bestyrelsesmedlem i det regionale DSAM i Region Syddanmark, synes f.eks. ikke, der er er noget i vejen med at ville i dialog med ministeren.
"Jeg kan være forbandet uenig med ham (Lars Gehlert Johansen, red.), men jeg er ikke uenig med ham i dette her", siger hun, der i øvrigt deler lægehus med formanden.
"Hvad enten man er PLO eller DSAM, så er man nødt til at vise en interesse for dialog. Dels med mdlemmerne og dels med sundhedsmyndighederne. Så kan det blive en diskussion om, hvordan man belægger sine ord. Men vi må prøve at påvirke situtionen", siger hun.
Hun mener, at det er sporene fra PLOs store interne konflikt sidste år, der trækker spor i DSAM i dag.
"Det er jo en diskussion, som giver udtryk for en vældig utilfredshed med rigtig mange ting. Den bliver så personificeret - og det blev den også sidste år", siger hun.
Ikke graverende nok
I Region Sjælland er holdningen den, at sagen ikke er tilstrækkelig graverende til, at Lars Gehlert Johansen skal væltes.
"DSAM Sjælland synes, at det er en uhensigtsmæssig måde, han har handlet på, og at det er fint at lægge op til dialog med sundhedsministeren men ikke om resultatløn i forhold til behandlingsresultater", siger Tue Flindt Müller, praktiserende læger i Slagelse.
Han er medlem af DSAM i Region Sjælland og suppleant i DSAMs nationale bestyrelse, og fra de udkigsposter er han orienteret om debatten og holdningerne i det sjællandske.
Ingen offentlig storvask, tak
I Region Nordjylland er der både ris og ros til formanden.
"Jeg er enig i, at ministeriet er i gang med noget, som vi har frarådet dem. Og det er rigtig fornuftigt, at nogen tager sig af det og diskuterer det med ministeren. Det skal siges klart en gang til", siger den netop afgåede formand for det regionale DSAM i Region Nordjylland, Thomas Bjørnshave.
Men processen er han ikke tilfreds med. Hverken fra kritikernes eller fra DSAM-formandens side.
"Det er smadderdumt, at der er blevet lækket noget til pressen, for det ødelægger vores position. Den debat, som vi har, skal vi tage, når der er møde i repræsentantskabet - ikke i offentligheden. Ellers risikerer vi, at ministeriet ræsonnerer, at de hellere må tage affære, fordi lægerne ikke kan enes", siger han.
Heller ikke DSAMs egen kommunikation får noget godt skudsmål fra Thomas Bjørnshave.
"Sidste år opfordrede jeg på repræsentantskabsmødet til at forbedre kommunikationen til medlemmerne og synkronisere udmeldingerne bedre, bl.a. med PLO. Det var ikke godt nok, og de har tilsyneladende ikke lært lektien. De bør finde nogle folk, hvis håndværk det er at agere over for pressen", mener han.
Næste bestyrelsesmøde i det nationale DSAM finder sted 17. september, og repræsentantskabsmødet afholdes 27. september.
<p>Lars Gehlert Johansen, formand for DSAM, er blevet ramt af en bølge af intern kritik for at tage kontakt til sundhedsministeren om kontroversielle emner som helbredstjek og resultatløn. Han selv siger, at hans hensigt var at advare ministeren.</p>