Regeringen sætter ikke tal på, men nøjes med at nævne de nationale kliniske retningslinjer i det oplæg til finanslovsdrøftelserne, som er blevet offentliggjort i dag. Derudover er det fortrinsvis allerede kendte initiativer, som fylder det meste.
Under overskriften "Styrket kernevelfærd" remser oplægget op:
-
Kræftplan IV på 1,5 mia. kr. i perioden 2017-2020
-
Økonomiaftalen med Danske Regioner giver regionerne 200 mio. kr. i 2017 til en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. De regionale investeringer på sundhedsområdet ligger på over 7 mia. kr. til de nye supersygehuse
-
Nye tiltag på sundhedsområdet: Regeringen prioriterer 70 mio. kr. i 2017 til en række tiltag på sundhedsområdet, der styrker rettighederne for patienter og understøtter den faglige udvikling af sundhedsområdet. Dele af prioriteringen vil indgå i regeringens udspil til en satspuljeaftale for 2017.
Med direkte adresse til sundhedsvæsenenet skal en del af disse penge gå til at "styrke rettighederne for forældre, der mister et barn pga. fejlbehandling", ligesom regeringen vil "fortsætte arbejdet med brugerstyrede senge i psykiatrien".
Og endelig vil regeringen "prioritere midler til et fortsat arbejde med nationale kliniske retningslinjer samt udviklingen af personlig medicin", som der står.
Nationale kliniske retningslinjer anses for særdeles vigtige af såvel Lægeforeningen som LVS (de lægevidenskabelige selskaber), og regeringens opbakning ses naturligvis derfor i et positivt lys.
"Med den nye Kræftplan IV og midlerne til at fortsætte arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer er der flere positive elementer på sundhedsområdet i det netop offentliggjorte finanslovsforslag fra regeringen", skriver Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing i en kommentar på læger.dk.
Men nogen rentonet begejstring for udspillet er der ikke tale om fra Lægeforeningens side. For hvad med alt det, der ikke er nævnt?
”Vi må ikke glemme, at finanslovsforslaget også indeholder de stramme økonomiaftaler, som regeringen indgik med regionerne og kommunerne før sommerferien. Man kan ikke fortsætte med at finansiere nye opgaver med et urealistisk krav om at skulle effektivisere med to procent om året. Jeg frygter derfor yderligere nedskæringer i regionerne”, siger Andreas Rudkjøbing i udtalelsen.
Han peger på, at de midler, som tilføres sundhedsområdet, er målrettet helt bestemte formål og områder, og at det kommer til at betyde, at det øvrige sundhedsvæsen vil blive hårdt ramt.
”Jeg frygter, at det fører til en skævvridning af sundhedsvæsenet, som bidrager til mere ulighed i sundhed”, siger Andreas Rudkjøbing og opfordrer regeringen til at afsætte nye midler til den generelle drift af sundhedsvæsenet.
Læs også: Ny kræftplan sikrer mere udstyr og patientansvarlig læge
<p>Kræftplan IV, nationale kliniske retningslinjer og personlig medicin er ud over økonomiaftalens rammer stort set de eneste sundhedstiltag, regeringens udspil til finanslovsforhandlingerne indebærer. Lægeforeningen frygter for driften i sundhedsvæsenet.</p>