Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Hvis I får behandlet patienterne hurtigt og sørger for, at de bliver raske og smertefrie, så har I udsigt til en bonus på et par millioner kroner.

Det er budskabet i en bonusordning, som Region Syddanmark nu indfører på sit rygcenter i Middelfart for at sikre, at patienterne hurtigt får den bedste behandling, skriver Berlingske.

»Patienten skal opleve, at han eller hun får det bedre. Det er målet. Derfor prøver vi at vende det lidt om, så det er kvaliteten, der har betydning for afdelingens økonomi, og det ikke alene er et spørgsmål om at få behandlet flest mulige patienter,« siger formanden for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S) til Berlingske.

Forsøget i Middelfart indebærer, at der forlods trækkes to mio. kr. ud af rygcentrets budget, og de penge kan afdelingen imidlertid få tilbage, hvis den opfylder otte »kvalitetsmål«, der er opstillet. De indebærer bl. a., at patienterne hurtigt får deres indkaldelser til undersøgelser, at patienttilfredsheden er høj i de hyppige målinger, og at patientens egen læge hurtigt skal orienteres efter endt behandling.

Kursskiftet glæder Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.

»I mange år har der været for stort fokus på kvantitet frem for kvalitet på sygehusene. Derfor er initiativet tiltrængt. Jeg synes især, at det er ambitiøst og rigtigt, at en del af økonomien skal hænge sammen med, om patienterne oplever at få det bedre af behandlingen,« siger Anja Mitchell til avisen.

Sidebar placering
Venstrestillet
<ul><li><p class="para para_Citat">I mange år har der været for stort fokus på kvantitet frem for kvalitet på sygehusene. Derfor er initiativet tiltrængt.</p></li></ul>
<p class="para para_Citat_navn">Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen</p>

Eksemplet illustrerer en tendens til, at regionerne begynder at ændre kurs mod større fokus på kvalitet frem for tidligere, hvor det har handlet om at behandle flere og flere patienter. Og ikke mindst at belønne kvalitet hvor den hidtidige praksis har været, at økonomien primært styres af kvantitet og antallet af patienter, afdelingerne er i stand til at behandle. Og også andre regioner har sat flere forsøg i gang. I Region Midtjylland gennemføres forsøg på flere sygehuse, hvor man har erstattet styring efter aktiviteter med styring efter en række forskellige kvalitetsmål, som er udviklet i et samarbejde mellem medarbejdere på afdelingerne og regionen.

Heriblandt et projekt, hvor 10 udvalgte afdelinger i Region Midtjylland været fritaget fra DRG-kravet i et toårigt forsøg for at fokusere mere på patienttilfredshed og faglig kvalitet. Her viser de første forsigtige skøn, at det ændrede fokus faktisk giver højere kvalitet og større patienttilfredshed.

Læs mere her: Læs også: Skrot DRG-systemet og få succes

Desuden har Region Hovedstaden udpeget Bornholms Hospital som »udviklingshospital«, der betyder, at økonomien skal styres af, hvad der giver værdi for den enkelte patient. I stedet for at fokusere på antallet af hofteoperationer, skal der fokuseres på, hvor godt man gør det, som det formuleres på hospitalet.

Læs mere her: Bornholm skal køre på frihjul

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
69542
Images
randers1.jpg
Subtitle

<p>Et nyt projekt i Region Syddanmark vil belønne afdelingen for kvaliteten af behandlingen og ikke kun antallet af behandlede patienter. Godt med fokus på kvalitet frem for kvantitet, siger overlægernes formand.</p>

Authors

Anders Heissel, ah@dadl.dk

0 likes