En af årets nytårsraketter er reformen af speciallægeuddannelsen, der trådte i kraft den 1. januar. Endnu en reform i et system, der aldrig ligger stille og derfor er et let offer for stress. Men det handler om sikring af fremtidens læger. Vores bøn til jeres nytårsforsæt er derfor at arbejde for implementeringen af den ny uddannelse med overbærenhed, tålmodighed, fleksibilitet og kreativitet. Ellers risikerer vi, at den nye uddannelsesreform i stedet for at stige til et festfyrværkeri, fuser ud i konservatisme og »plejer-mentalitet«.
Den ny uddannelse er baseret på Speciallægekommissionens anbefalinger fra maj 2000. I de sidste tre år har en lang række enkeltpersoner og instanser arbejdet hårdt for at få implementeret anbefalingerne. Der er blevet skrevet nye målbeskrivelser, udarbejdet en række nye love og bekendtgørelser, etableret helt nye organisationelle set-ups til administration af videreuddannelsen (regionale råd). Der er taget stilling til en uendelig række af uafklarede eller nyopdukkede problemstillinger, og nu er det lykkedes - endda til tiden!
Men i virkeligheden er det nu, at den store prøve skal stå - for ét er det store arbejde fra en række centralt placerede personer og instanser, men implementeringen af den ny speciallægeuddannelse er i sidste ende fuldstændig afhængig af, at de læger, der uddanner og er under uddannelse, tager reformen til sig, og giver og tager uddannelse inden for de nye rammer. Hertil kommer, at der inden for de næste seks måneder formentlig vil dukke en lang række problemer op, som ingen har tænkt på, før de nu viser sig i praksis. De skal selvfølgelig løses - så hurtigt som muligt, men i en periode må man nok på nogle punkter indstille sig på overgangsløsninger, der kræver overbærenhed og fleksibilitet fra alle systemets aktører.
Derudover vil der være en række læger, der befinder sig på den gamle uddannelse og som måske vil ønske - måske skal - skifte til den ny uddannelse. Der har hersket stor usikkerhed om, hvordan disse lægers uddannelse skal gennemføres, men nu har Det Nationale Råd for Lægers Videreuddan-nelse udarbejdet en overgangsordning, som Sundhedsstyrel-sen netop har sendt ud. Der er med andre ord enighed om, hvordan overgangen mellem den ny og den gamle uddannelse skal håndteres. Det vil der blive gjort rede for i en række artikler i de kommende numre af Ugeskrift for Læger.
Endelig har overgangen fra én speciallægeuddannelse til en anden konsekvenser for sygehusvæsenet på en lang række områder lige fra forskning til arbejdstilrettelæggelse og sygehusvæsenets struktur. Indførelsen af den ny uddannelse kommer formentlig også til at trække en lang række omlægninger med sig på disse punkter. Så der vil formentlig opstå en form for irritation over al denne virak i et system, der i forvejen aldrig ligger stille.
Men Lægeforeningen har gennem mange år arbejdet for en forbedring af speciallægeuddannelsen, og det er vores overbevisning, at den uddannelsesreform, der nu er trådt i kraft, er et stort skridt i retning af en kvalitativ forbedring af uddannelsen af vores nye kolleger.