Når patienterstatningen har anerkendt en skade skal hospitalerne have direkte besked, i stedet for beskeden bliver sendt til regionerne. Desuden skal udvikling af Patienterstatningens IT-system sørge for, at der bliver givet automatisk besked, når antallet af udbetalte erstatninger overstiger et niveau, der anses for kritisk. Sådan lyder planen fra Danske Regioner, der sammen med Patienterstatningen vil arbejde på det nye system, der skal være på plads i starten af 2018.
”Det skal give mulighed for hurtigere og mere systematisk opfølgning på de afdelinger, hvor skaderne er sket, og være med til at styrke patientsikkerheden og kvaliteten”, siger Ulla Astman, der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Patienterstatningen anerkendte i første halvår af 2017 ca. 1.700 patientskader i sundhedsvæsenet. De 1.152 vedrørte hospitalerne.
<p>Beth Lilja, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og tidligere direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed</p>
Det er endnu ikke helt klart om det bliver regionen eller det enkelte hospital, der modtager beskeden, når der er udbetalt patienterstatning på et kritisk niveau, men i samarbejde med Patienterstatningen vil Danske Regioner udvikle systemet. Det vil give hospitalerne bedre vilkår for at reagere hurtigt.
Beth Lilja, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og tidligere direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, ser frem til at systemet kommer på plads.
”Det enkelte sygehus ved måske ikke, at de har et særligt problem med en bestemt type hændelser, der udløser erstatning, men det vil de få besked om med det nye system. Det kan kun være godt for patientsikkerheden, at hospitalerne får adgang til den slags analyser”, siger Beth Lilja.
Hun er dog optaget af at det nye system bliver et supplement til de arbejdsgange, der allerede er på plads og ikke træder i stedet for sund fornuft.
”Det skal ikke være en sovepude. Der kan sagtens være hændelser, hospitalerne skal reagere på, selvom de ikke har nået det kritiske niveau, der giver en advarsel fra systemet”, siger hun og fortsætter:
”Allerede når der sker en anmeldelse eller man bliver klar over, der er sket en skade på sygehuset, skal man reagere og forsøge at forebygge lignende hændelser. Der er ingen grund til at vente på at Patienterstatningen tager stilling til om der gives erstatning eller ej”.
<p>Danske Regioner vil sammen med Patienterstatningen udvikle det nuværende system, så der hurtigere kommer besked ud til hospitalerne, når en patientskade er anerkendt. Det skal være med til at høje patientsikkerheden.</p>