Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Alene i 2012 blev der i Danmark indsat knap 20.000 knæ-og hofteproteser, 300 hjerteklapper og 3.000 pacemakere, og vurderingen er, at flere end 50.000 danske kvinder havde brystimplantater.

Tallene kommer fra Sundhedsministeriet, der - ifølge Berlingske – nu erklærer sig klar til at indføre et register, som skal sikre, at patienter med indopererede implantater, der kan være skadelige, nemt og hurtigt kan opspores, så de kan få den rette hjælp. For problemet er, at der ikke findes et overblik over, hvor mange danskere, der har implantater.

”Vi har desværre set sager, hvor patienter eksempelvis har fået indopereret kunstige hofter, underlivsnet og brystimplantater, som efterfølgende har vist sig at være sundhedsfarlige. Når uheldet er ude, er det vigtigt, at sundhedsvæsnet nemt og hurtigt kan finde patienterne, der har farlige implantater i kroppen, så de kan få den rette hjælp - og vi ved, at vi har fået fat i alle patienter,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til avisen.

Tidligere har sager med fejl på brystimplantater og hofteimplantater vist, at der ikke umiddelbart var tilgængelige oplysninger om, hvilke patienter der havde fået den pågældende type implantater. Efter et pilotprojekt i bl.a. i Region Nordjylland har indrapporteret implantater, er ministeriet nu klar til at blive ført ud i livet i samtlige regioner.

Nogle hospitaler og videnskabelige selskaber har også, af egen drift, lavet registre på diverse behandlingsområder, og det forventes, at både offentlige sygehuse og private klinikker fra 2018 vil blive forpligtet til at indrapportere data til registret, oplyser ministeriet.

Lægeforeningen støtter registret og har længe argumenteret for, at medico-området ikke i nær sammen grad er reguleret som tilfældet er med godkendelse og overvågning af lægemidler.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
96426
Images
hofte-totalprotese-roentgen600x537.jpg
Subtitle

<p>Et nyt register skal sikre, at der hurtigt kan gribes ind, hvis implantater som kunstige knæ og hofter viser sig at være sundhedsfarlige.</p>

Authors

Anders Heissel, ah@dadl.dk

0 likes