Lemvig er en charmerende perle med havn og spir, og her kan man med Damernes Magasin og Lemvig Kebabhouse opleve såvel det ærkedanske som et pust fra den store verden. Men Lemvig er også hospitalsvæsenets forpost i den nordvestlige del af Region Midtjylland. Her er planer er ved at tage form som efterdønninger af den storm, der med sin stærke vestenvind fik bølgerne til at gå højt og skvulpe helt ind på Christiansborg. For hvad med borgerne i yderområderne, når det planlagte nye hospital i Gødstrup ved Herning en dag står færdigt?
Den dag er der 88 kilometer til nærmeste akutmodtagelse, hvis man bor i Thyborøn, og 78 kilometer, hvis man bor i Harboøre. Ved forhandlingerne om finansloven gik der politik i sagen, og regionen skal redegøre for, hvordan der vil blive taget hensyn til de tyndtbefolkede yderområder. Netop nu er et oplæg i høring, og ifølge det skal Lemvig Sygehus spille en ny og vigtig rolle som et sted, der tager sig af ikkelivstruende skader og sygdom.
»Vi forestiller os et akuthus med forskellige sundhedsfaglige personer. Det skal være et sted, hvor man døgnet rundt kan få behandlet skader af behandlingssygeplejersker med lægelig back up, og når det skønnes lægefagligt forsvarligt, skal de skal også kunne tage sig af visse lettere medicinske tilfælde, hvor der for eksempel er behov for antibiotika, tilførsel af væske eller lignende. Vi forestiller os desuden en mere fast tilstedeværelse af vagtlæger, der sammen med lægen fra den døgndækkende akutlægebil kan sikre den lægelige back æup. Endelig vil vi satse mere på telemedicinske løsninger, og også den planlagte helikoptertjeneste til betjening af yderområder vil indgå i beredskabet«, fortæller chef i regionens sundhedsplanlægning, Christian Boel.
Ansatte i akutmodtagelsen på det planlagte hospital i Gødstrup skal tage vagter i Lemvig, hvor der også vil blive installeret hvilestole, så man for eksempel efter en behandling om natten kan blive til næste morgen.
Rykker ud to-tre gange i døgnet
På sygehuset i Lemvig er der i dag vagtlæge, røntgen, laboratorium, jordemoder og rehabilitering for apopleksiramte. Derudover er Lemvig base for den døgndækkende akutlægebil, der også i fremtiden skal være en central del af beredskabet.
Anæstesioverlæge Jørgen Ulrich Nielsen arbejder til daglig på hospitalet i Holstebro, men et par gange om måneden har han døgnvagt i Lemvig.
»Vi rykker ud i gennemsnit to-tre gange i døgnet, og i halvdelen af tilfældene er det hjerteproblemer, jeg kommer ud til. Når vi kommer frem, er primærambulancen som regel allerede ankommet. Jeg undersøger, stabiliserer, giver medicin og stiller foreløbig diagnose. Jeg kan ved hjerteproblemer sende ekg til Herning og kommunikere med lægerne der, og jeg vurderer herefter, hvor patienten skal hen. Jeg er altid med bilen helt frem til hospitalet ved mistanke om blodprop eller hvis jeg af andre grunde skønner det nødvendigt«, fortæller Jørgen Ulrich Nielsen.
Det bliver Sygehusenheden Vest, der skal føre planerne for Lemvig Sygehus ud i livet, og her hilser præhospital overlæge Lars Blom tankerne velkommen:
»Jeg kan se det fornuftige i at indrette en form for servicetilbud med skadestuefunktion, hvor man kan møde op med det, der ikke er livstruende, og hvor man kan få foretaget en vurdering, få taget blodprøve, røntgen mv. Men overordnet set ærgrer det mig, at debatten om sygehusets placering har medført en utryghed, der ikke er faglig begrundelse for. Vi har for at tilgodese befolkningen i det nordvestlige hjørne af regionen opgraderet vores akutbil, så den nu er en døgndækkende lægebil med hjemsted i Lemvig, og hermed synes jeg faktisk, at vi har en fornuftig præhospital dækning af regionens vestlige og nordvestlige del med 16 primærambulancer, fem akutbiler samt lægebiler i Herning, Holstebro og Lemvig«, siger Lars Blom.
Hjertelæge Jens Flensted Lassen, Skejby, er en af Dansk Cardiologisk Selskabs repræsentanter, der arbejder med præhospital behandling. Han mener, at løsningen med døgndækkende lægebil i Lemvig og andre yderområder er god:
»Hermed rykker akutberedskabet helt ud i forreste frontlinje og er tæt på i yderområderne. Lægen kan gøre det, der skal gøres her og nu, og samtidig sende ekg videre til os til diagnosticering. På baggrund af det kan der så vurderes: Er der for eksempel tale om rytmeforstyrrelser, som det lokale hospital skal se nærmere på, eller skal patienten omgående til Skejby og have foretaget en ballonoperation? Det her handler jo imidlertid også meget om tryghed, og vi skal være bedre til at fortælle befolkningen, at det er en fagligt forsvarlig model med en lægebetjent akutbil som supplement til ambulancerne. En model, hvor en helikopter kan være den sweeper, der enten kan bringe lægen ud eller hente patienten i de tilfælde, hvor det er den bedste, nødvendige og hurtigste løsning. Lemvig Sygehus kan så fungere som det lokale sted, hvor man kan møde op i ikkelivstruende tilfælde.«
Sagen kort
Region Midtjylland blev sidste år af Dansk Folkeparti pålagt at præsentere en model for et særligt akuttilbud til borgere i Thyborønområdet, der i den nye sygehusplan får omkring 80-90 km til det nærmeste akuthospital, det nye Gødstrup Hospital.
I efteråret fremlagde regionen en skitse, der mødte stærk faglig kritik. Ifølge skitsen skulle der oprettes et akuthus i Lemvig, der døgnet rundt skulle bemandes med en akutlæge og to sygeplejersker. Tanken var, at her kunne svært tilskadekomne komme ind og blive stabiliseret, hvis behovet var der, på vej til Gødstrup. Læger kritiserede skitsen bl.a. for at være et spild af lægelige resurser på grund af et meget lille patientunderlag. Derudover ville man gå på kompromis med de faglige anbefalinger, hvis meget dårlige patienter skulle forbi et akuthus i stedet for at blive kørt direkte til den definitive behandling.
I det nye forslag er der fortsat et akuthus, det er sygeplejerskebemandet. Desuden skal det være base for en døgndækkende akutlægebil. Regionen lægger dog også op til, at den kommende helikopterordning er en forudsætning for det nye akuttilbud.
Bekymring blandt praktiserende læger
De praktiserende læger i Lemvig Kommune har det godt med, at der nu er en lægebetjent akutbil i Lemvig, men de advarer mod at tro, at det er tilstrækkeligt. I et brev til regionens hospitalsudvalg fastslår samtlige 13 praktiserende læger i kommunen, at overlevelseschancerne i en række tilfælde bedres markant, jo hurtigere patienten kommer til endelig behandling på sygehuset.
Praktiserende læge i Thyborøn, Hans Holmsgaard: »For os er der to faktorer, der betyder noget for vore patienters tryghed: Responstiden for ambulancerne skal være kortere, og transporttiden til akutsygehuset skal sættes ned. I området omkring Thyborøn og Harboøre er det gået den forkerte vej, og responstiden er steget, så den i 2009 var mere end et kvarter i 34 procent af tilfældene. De, der har længst til et akuthospita l, er også dem, der skal vente længst tid på ambulancen. Og det er ikke alt, der kan reddes i en lægebetjent akutbil. Hvis man for eksempel har blødninger i maven, er det en operationsstue, der skal til, og det samme er tilfældet i en række andre tilfælde. Vi vil nu styrke dialogen med politikerne for at få en bedre dækning i vort område, for vi er bekymrede på vore patienters vegne«.