Købehavn er på vej til at få verdens største og mest avancerede anlæg af sin art til analysering af blodprøver. Det er Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL), der opstiller den avancerede teknologi for at betjene praktiserende læger og speciallæger i Københavnsområdet.
Med indførslen af det fuldautomatiske laboratorium sparer RHEL fremover 10 millioner kroner om året. Siden samarbejdet med Siemens Healthcare Diagnostics, som er firmaet bag anlægget, om udviklingen af det fuldautomatiske laboratorium startede i 2002, har RHEL allerede sparet 20 millioner kroner om året.
Den første generation af anlægget blev sat op i 2002 og var allerede da et stort skridt fremad i forhold til de processer, der på det tidspunkt eksisterede, siger John Ravndam fra Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL).
”Vi startede anlægget op i 2002. I forhold til manuel behandling af blodprøverne har vi siden sparet udgifter svarende til 20 millioner om året og samtidig brugt 40 mandeår mindre om året til at klare processerne. Den samlede besparelse for perioden er altså 240 millioner. Med det nye anlæg forventer vi at spare yderligere 50 pct. og bringe den årlige besparelse op på 30 millioner kroner,” siger John Ravndam.
Fakta om det nye anlæg:
RHEL er det tidligere Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL)
Daglig analyse af mere end 9.000 blodprøver.
Årlig analyseproduktion på mere end ni millioner
Laboratoriet betjener 20 pct. af Danmarks befolkning eller ca. 75 pct. af primærpatienter i Region Hovedstaden.
Kunderne er primærsektorens læger og patienter, mange hospitalsafdelinger og omkring 150 forskellige institutioner i Region Hovedstaden.
Teknologien er leveret af Siemens
Fakta om det nye anlæg:
RHEL er det tidligere Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL)
Daglig analyse af mere end 9.000 blodprøver.
Årlig analyseproduktion på mere end ni millioner
Laboratoriet betjener 20 pct. af Danmarks befolkning eller ca. 75 pct. af primærpatienter i Region Hovedstaden.
Kunderne er primærsektorens læger og patienter, mange hospitalsafdelinger og omkring 150 forskellige institutioner i Region Hovedstaden.
Teknologien er leveret af Siemens
Men fremtiden er usikker for RHEL. En COWI-rapport fra september sidste år om regionens samlede biokemiske laboratoriefunktion beskriver, at fremtiden enten er, at RHEL og to andre af regionens laboratorier skal stå for funktionen eller at funktion decentraliseres til hospitalslaboratorierne. Og mens kun to ud af syv laboratorier anbefaler en centraliseret anbefaler fem laboratorier af en decentral løsning uden RHEL.
Region Hovedstaden understreger dog, at de økonomiske forhold, som rapporten har afdækket, bliver vurderet og det samlede resultat af dette arbejde forventes at indgå i regionsrådets budgetforhandling.
Anlægget åbner onsdag den 4. juni og henvender sig til sundhedssektoren i hele Region Hovedstaden.
<p>Et nyt anlæg til analyse af mere end 9.500 blodprøver om dagen betyder besparelse for sundhedsvæsnet for millioner af kroner. Men fremtiden er uvis for Region Hovedstadens Elektive Laboratorium, der står bag anlægget.</p>