Privathospitaler skal indberette
Anne Steenberger, as@dadl.dk
Danske Regioner og de private sygehuses brancheorganisation (BPK) har indgået en aftale om, hvad det skal koste, når en patient bliver behandlet på et privathospital som følge af ventetidsgarantien. Prisen sættes generelt ned med to pct. Men allerede til februar skal taksten genforhandles på 15 områder - det er blandt andet fedmekirurgi, diskusprolaps og visse skulderoperationer - hvor de private udfører mange operationer for det offentlige, og hvor de to parter ikke kunne blive enige om en takst.
Hvis parterne til februar stadig ikke kan blive enige, skal sagen afgøres i et voldgiftsnævn. Det fremgår af en ændring af sundhedsloven, der blev vedtaget kort før jul. Tidligere har regeringen grebet ind og sat taksterne.
I aftalen er det også specificeret, at de private hospitaler skal leve op til en række kvalitetskrav, og at de forpligter sig til at indberette data til forskellige registre, herunder Landspatientregistret og NIP (Det Nationale Indikator Projekt). Dermed bliver de private hospitaler omsider mødt med de samme krav som de offentlige. Det sker i forlængelse af en aftale, som regioner og regering indgik i april sidste år. Her står, at de private skal »omfattes af kvalitets- og dokumentationskrav, der modsvarer de offentlige sygehuses krav.«
Fra flere sider har der, lige siden ventetidsgarantien blev indført, været pres for at det skulle ske. Men daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen tøvede. Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, Dansk Sygehus Institut, forklarer:
»Det var en betingelse for, at daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen kunne gennemføre sin politik med ventetidsgarantien, at der var et privat marked, og så kunne han ikke begynde at stille betingelser op, som ville forhindre private udbydere at komme ind på markedet. Nu er markedet der, og så kan man stille de krav.«
Hvis de private sygehuse ikke lever op til aftalen, kan regionerne i yderste konsekvens opsige aftalen.
Hospitalers arbejdsmiljø forværret
Hospitalerne får stadig flere påbud af Arbejdstilsynet. Men i langt de fleste tilfælde har hospitalsledelsen intet gjort for at rette op på kritisable forhold.
Arbejdstilsynet konstaterer stadig flere arbejdsmiljøproblemer på landets hospitaler. I 2009 konstateredes 171 problemer mod blot 99 i 2008 - en stigning på 73 procent.
Afsløringerne af arbejdsmiljøproblemerne er sket, fordi Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt efter ulykker, klager eller anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser.
Hele 25 hospitaler fik i 2009 en sur smiley for i alt 66 alvorlige brud på arbejdsmiljøloven og et påbud om at bringe forholdene i orden.
Ifølge tilsynsrapporterne arbejder personalet under forhold med kulde, træk, fugt, skimmelsvamp og pladsmangel. Hvert sjette påbud drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø.
Ifølge avisen.dk er 40 af de 66 arbejdsmiljøproblemer, der førte til sure smileys og påbud, endnu ikke udbedret. Arbejdstilsynet oplever, at hospitalsdirektøren i nogle tilfælde nøler med at efterkomme kravene.
Cæcilie Buhmann, Yngre Lægers »team arbejdsmiljø«, ser det stigende antal sager om dårligt fysisk arbejdsmiljø som »et symptom på resursemanglen i sundhedsvæsenet« og som et ledelsessvigt.
»Det er også ledelsens ansvar, at det psykiske arbejdsmiljø halter mange steder, men på det område kan sikkerhedsorganisationen og vi som lægekolleger bidrage positivt«, siger hun.
»Vi har et sundhedsvæsen, der bliver presset og presset«, siger hun. »I et forsøg på at leve op til diverse forskellige standarder, ventelister osv. bliver man ved med at skrue op for produktionen uden at have resurser til det. Og så er det typisk arbejdsmiljøet, der kommer til at lide«, siger Cæcilie Buhmann, som også frygter, at flere af de påtalte forhold vil påvirke patientbehandlingen.
Den øverste ansvarlige for landets sygehuse, Danske Regioners formand Bent Hansen (S), har ikke tænkt sig at tage skridt over for de trevne hospitalsledelser.
»Nej, det er hver enkelt region, der må tage hånd om det med udgangspunkt i det enkelte hospital«, siger han.
»Jeg går ud fra, at man tager sådan et påbud alvorligt. Ellers er jeg sikker på, at de samarbejdsorganer, der findes, og i særdeleshed lønmodtagerne, er obs på det. Jeg nægter at tro på, at det her får lov at dø i stilhed«, siger Bent Hansen.
Yngre Læger på Bispebjerg Hospital har gennemført en omfattende kampagne, hvor afdelinger har konkurreret indbyrdes om det bedste arbejdsmiljøprojekt: Se YouTube - søgeord »arbejdsmiljø«.
Fem spørgsmål til Poul Jørgen Ranløv, dr.med. tidligere administrerende overlæge
Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk
I debatbogen »Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen«, du har skrevet med 14 nuværende og pensionerede overlæger, giver du den ledende sygepleje skylden for hospitalsvæsenets dårligdom. Hvorfor det?
Gruppen »den ledende sygepleje« har bevidst - af fag- og kvindepolitiske bevæggrunde samt i et patetisk forsøg på »Plejens akademisering« - distanceret sig fra den egentlige patientpleje, hvorved patientkontakten har mistet prestige. Det samme har fagligheden som drivkraft.
Hvorfor har I overlæger ikke bare taget kampen op mod alle disse onde mennesker, DJØF`ere og den ledende sygepleje?
Vi har, men ikke støjende nok. Nogle af os har mistet job. Mange tålt administrativ chikane som følge af deres offentlige kritik. I stedet for daglige slagsmål med uvidende DJØF'ere har de fleste af os prioriteret patientkontakten og den videnskabelige udvikling.
Hvad er gået galt?
Den ledende sygepleje har prioriteret samarbejdet med DJØF'erne over samarbejdet med lægerne om patienterne. Dansk Sygeplejeråd har misbrugt medlemmernes midler i håbløse forsøg på akademisering og til at underløbe både læger og de øvrige personalegrupper i sundhedsvæsenet. Man har derved forringet patientplejens standard og den prestige, som altid har været knyttet hertil.
Du harcelerer også mod afdelingsledelsen som sådan. Hvorfor?
Fordi den har adskilt ansvar og kompetence, hvorved den har frembragt en mudret og inkonsekvent ledelse.
Er du ikke en sur gammel mand, der synes, alt var bedre i gamle dage?
Jo, sandsynligvis. Det er bare ejendommeligt så mange ronkedorer, vi åbenbart er blevet!
»Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen« udkommer torsdag den 14. januar.
FADL vil ikke gå til Menneskerettighedsdomstolen
Klaus Larsen, kll@dadl.dk
De lægestuderende følger ny advokats råd om at fokusere på uddannelsens kvalitet i stedet for at tale om brud på menneskerettigheder.
De lægestuderendes fagforening FADL har anket Landsrettens afgørelse i sagen om den fireårsregel, som indgik i reformen af speciallægeuddannelsen i 2007, til Højesteret. Og taber foreningen igen, vil man ikke indbringe sagen for den europæiske Menneskerettighedsdomstol, som det tidligere har været på tale.
FADL's formand, Kristin Steinthorsdottir, oplyser til Ugeskriftet, at foreningen har truffet denne beslutning i samråd med sin nye advokat, Erik Wendelboe Christiansen, som har specialiseret sig i bl.a. offent lig ret og ansættelsesret. FADL har tidligere benyttet den kontroversielle advokat Christian Harlang.
Erik Wendelboe Christiansen har ifølge Kristin Steinthorsdottir anbefalet FADL at fokusere sagen på, at dommen ikke helt ville afvise to ekspertvidners udsagn om, at fireårsreglen kan medføre en forringelse af speciallægeuddannelsen. Advokaten råder samtidig FADL til at droppe påstanden om, at grundloven og de nyuddannede lægers menneskerettigheder bliver krænket af fireårsreglen.
»Vi har taget advokatens råd til os om at begrænse sagen til det fokus, der er nu. Vi har valgt at anke til Højesteret, og stopper den der, har vi gjort, hvad vi kunne«.
Har I økonomi til at tabe en gang til?
»Det kommer selvfølgelig til at koste os dyrt. Men det er inde i vores overvejelser, og så må vi neddrosle andre aktiviteter, hvor vi synes, det er forsvarligt«.
Kristin Steinthorsdottir oplyser, at FADL overvejer forskellige fundraisingaktiviteter, lige fra at modtage bidrag fra færdiguddannede læger, f.eks. gennem salg af merchandise i form af badges og T-shirts.
I og med at FADL tabte sagsanlægget mod Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, blev foreningen pålagt at betale 100.000 kroner i sagsomkostninger oven i et ukendt stort honorar til den nu fyrede advokat, Christian Harlang.
Nyt fra foreningerne - Yngre Læger - Afskedsreception for Søren Geckler
Efter 12 år på posten som direktør i Yngre Læger har Søren valgt at stoppe for at kaste sig over nye udfordringer. Det vil vi gerne markere med en reception:
Onsdag den 27. januar 2010
kl. 14.30-16.30 i Domus Medica, store sal, Kristianiagade 12, København
Vi håber, at rigtig mange har lyst til og mulighed for at komme og sige farvel til Søren.
Akutforskning får det lettere
Klaus Larsen kll@dadl.dk
Det bliver nemmere at inddrage bevidstløse patienter i forskning. Efter et længere arbejde i et udvalg under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er der - med et udkast til en lovrevision - banet vej for at ændre i det videnskabsetiske komitésystem.
En af de ændringer, som læger især har presset på for, handler om »inddragelse af inhabile personer« i sundhedsvidenskabelig forskning.
Lovgivningen, som skal beskytte patienter mod ufrivilligt at blive forsøgspersoner, har haft den utilsigtede sideeffekt, at læger i praksis er afskåret fra at inddrage de fleste bevidstløse patienter i forskningsprojekter.
»Der ser ud til at komme en åbning, når det gælder akutforskning, og at det i modsætning til nu i højere grad bliver muligt at inddrage inhabile personer i forsøgsprojekter«, siger speciallæge i anæstesiologi Hanne Berg Ravn, selv forsker og medlem af Den Centrale Videnskabsetiske Komité.
Sidste sommer gjorde hun sammen med Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab en ihærdig indsats for at indhente ønsker til lovrevisionen fra samtlige specialer. Det resulterede i et detaljeret oplæg til det ministerielle udvalg, som hun i vidt omfang ser afspejlet i det betænkningsudkast, der i løbet af de næste måneder skal til behandling i Folketinget.
»Dette er kun en lille del af den samlede lovrevision«, siger Hanne Berg Ravn. »Men set med forskernes øjne er det en væsentlig del at kunne forbedre«.